Dagens WTF iflg. Egernet vol. 10 {{forumTopicSubject}}

Så kom dagen jeg længe havde frygtet - min trofaste astra skulle forlade mig, til fordel for et bedre sted. Fru Egern havde længe klaget over den manglende plads, som bestemt ikke blev større af alle de tomme Statoil-bon'er og Statoil-poser, der hjemsøgte bagagerummet som en eller anden ubestemmelig grå-gul masse, som en Jabba-da-Hut til Langelandsfestival.

Nå - da jeg alligevel skulle en tur på Statoil tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne tage ud og se på ny bil. TIL PAT-MOBILEN!!

Afsted til Statoil det gik - en tur uden Statoil-kaffe, er som Peter Tannev med bukserne nede om anklerne: Man kunne godt - men - man gør det under ingen omstændigheder IKKE!!! Heldigvis er der ikke langt til Statoil-tanken. Gad vide, om der skulle tænkes at holde en lysserød cykel ved Statoil? Jovist - den holder på sin vanelige plads. Gad vide, om hende den storbarmede statoil-ungarbejder har fået taget sig af den krumme fra igår?? Med et sageligt smil, huskede jeg krummens flugt fra kanelsneglen til hendes svulmende kavalergang. Det er jo et ret så stort område at efterforske - så - i teorien kunne den godt tænkes at være dernede endnu. Det ville da også være synd, hvis den skulle ligge der, om end mellem patter, og dø ensomt. Jeg må hellere købe en ny kanelsnegl, i håb om at en ny krumme ville kaste sig i døden, for at rede den forrige kanel-sneglskrumme. Ja. jeg må helt klart købe en ny kanelsnegl.

Langsomt og yndefuldt som Prins Jokke på et sodavandsdiscotek i provinsen, sniger jeg mig ind på statoil. Der står hun: Bag disken i hendes alt for stramme Statoil-kittel. Hvordan det er fysisk muligt for knapperne at holde sammen på kitlen, er helt ufatteligt. De klamre sig til hinanden som Bubber klamre sig til BS under en bestigning af Himmelbjerget. Åhhh. Den øverste knap gav efter og sprang op, og hun bemærkede intet. Lyden af knappen fyldte lokalet som en ekspotion. Vingummierne på hyllen raslede i ærefrygt, og et sted i Afrika giver Villy Søvndals sidste tale om smeltende poler, pludselig mening! Jeg nærmer mig kassen for at betale min kaffe. Er det ikke lidt som om temperaturen stiger? Mine læber tørrer ud og mine hænder ryster. Nej, jeg må ikke spilde kaffen. Den dyrebare kaffe. Den helt igennem fantastiske økologiske kaffe, der nu bor i mit originale kaffekrus. Den kaffe, der har rejst fra Argentinas regnskov her til Danmark, udelukkende for at min krop kan få lov til at omdanne den til urin. Nej, jeg må ikke spilde. Nej jeg må ikke virke nervøs. Tænk hvis hun opdager hendes øverste knap er gået op?? Nej - jeg må ikke spilde.

Forsigtigt sætter jeg min kaffe på disken.

Godmorgen, så skal du nok have kaffe igen? Jeg nikker, og forsøger så vidt mulig at undgå at kikke dybt ned i hendes kavalergang. Æhhh ja, jeg skal hmmm, også have en kanelsnegl. Så'gerne. Som en ninja fisker hun en pose frem fra under disken og begynder at indføre kanelsneglen. Som de dog kan drysse, siger hun uden at fortrække en mine. Der kommer snart flere krummer udenfor posen, end i den, sagde hun, uden at fortrække en mine. Jeg svarer med et smil, der kunne få selv Mogen Glistrup til at blive misundelig. Med kaffe bliver det 22 kr. Jeg ligger pengene på disken uden et ord. De skal om i automaten her, siger den svulmende ekspidient og læner sig over disken, for at smide mine mønter i automaten på min side af disken. Måløs ser jeg til, mens hendes patter svinger frem og tilbage, som i en hyptoniserende dans. Den næst øverste knap kæmper for at holde sammen på statoil-kitlen. Desværre lader den til at være svejset sammen.

Er der ellers andet, jeg kan hjælpe med? Jeg står som forstenet. Hvad skal jeg sige? Æhmm, krummerne, får jeg endelig fremstammet. DOHHHH, her har du lige set disken blive vasket med et brystparti, der kunne få Arla til at se lyset, og så er det eneste du kan sige "Krummerne".

Krummerne?? spørger ekspidienten usikkert. Ja æhhh, Krummerne. Den film der står på hyllen, sammen med de andre b-film. Den vil jeg gerne æhmmm købe. Ja, jeg vil gerne købe.

Jeg betaler og tager flugten tilbage til Astra'en. Om ikke andet, kan Fru Egern og jeg se "stakkels krumme" i aften.