{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Året 2019 bag rattet

720 visninger | Oprettet:

Igen i år fik jeg muligheden for at sidde bag rattet af en del forskellige biler, takket være forhandlere, importører og egenbetaling. 23 biler blev det til, et par færre end sidste år, men generelt biler med mere power, og flere specialvarianter. Så samlet set mere interessant.

Listen er sorteret efter min meget subjektive bedømmelse af hvilken der giver mig det bredeste smil, og den største oplevelse bag rattet. Jeg er sikker på at andre ville have en anden rækkefølge, men det er jo bare et godt tegn, det er et tegn på at der trods alt stadig er stor forskel på biler, og det ikke bare er én grå masse det hele.

1. McLaren 720S - 710HK
2. Porsche 911 Turbo S - 580HK
3. Ferrari 488 GTB - 660HK
4. BMW M2 Competition - 405HK
5. Lexus RC F - 472HK
6. BMW M5 Competition - 617HK
7. Porsche Taycan Turbo - 670HK
8. BMW M340i - 382HK
9. Alfa Romeo Giulia Quadrifoglio - 505HK
10. BMW M850i xDrive Coupe - 523HK
11. BMW M850i xDrive Convertible - 523HK
12. Lexus LC500 - 471HK
13. BMW i8 Roadster - 374HK
14. BMW Z4 sDrive30i - 255HK
15. Maserati Levante Trofeo - 590HK
16. Honda Accord 2.0T ELX - 252HK
17. BMW X7 xDrive50i - 445HK
18. BMW 330i - 255HK
19. Acura RDX - 272HK
20. Tesla Model S 75D - 518HK
21. Cadillac CTS 3.6 - 335HK
22. BMW i3 - 170HK
23. Ford Fusion Hybrid - 188HK

Top 3
Jeg har kørt en del McLaren før (12C, 650S, 570S, 570S Spider, 570GT) og dette var den 6. McLaren jeg skulle ud og køre i. Jeg er kæmpe McLaren fan, og synes at de laver nogle af de bedste driver’s cars i verden. Så forventningerne til 720S var tårnhøje. Og jeg blev ikke skuffet.

Jeg havde bestemt mig for at jeg ville køre 720S på bane, og efter at have overvejet flere muligheder, var den bedste at hoppe på et fly til Las Vegas, og tage nogle omgange på en af de baner der findes der. Jeg har kørt 12C på samme bane, så kendte forholdene rimeligt godt.

Jeg havde en rigtig god session i bilen, og på næstsidste omgang satte jeg min bedste tid, og den stod stadig øverst på banens Leader Board da jeg tog derfra hen på eftermiddagen. Men mest overraskende var, at der var ret lille forskel på mine omgangstider. Normalt kan jeg sagtens bruge nogle omgange før jeg rigtigt kommer op i speed, når jeg kører en bil jeg aldrig har kørt før. Men jeg følte att jeg var hurtig fra første omgang, og det viste tiderne også.

Porsche 911 Turbo S har jeg kørt før, og det var jo den forrige generation af 911’eren, da 992 endnu ikke kan fås som Turbo. Der var ikke de store overraskelser i denne bil. Man mærker overalt den tyske grundighed, og hvordan 911’eren er et resultat af årtiers utrættelig perfektion. Jeg kørte den på små bjergveje, hvor den medstyrende bagaksel, 4-hjulstrækket, torque vectoring og differentialer virkelig kommer til sin ret. Det er en high-tech sportsvogn, som reelt føles som en helt anden bil end 911 Carrera.

Jeg kørte også Ferrari 488 GTB på samme bane som 720S, men jeg får bare aldrig det optimale ud af Ferrari’er på bane, synes jeg. Min bedste Ferrari oplevelse til dato, var en tur gennem de lokale bjerge i en F430, det er som om Ferrari er langt bedre på alm. veje.

Når 488 GTB alligevel ender på en tredjeplads, er det helhedsindrykket der gør udslaget. Super fed motor, jeg havde mine forbehold overfor en turbo-motor i en Ferrari, men det er en fantastisk motor. Den lyder også fantastisk. Ferrari’en er ikke så tilgivende som McLaren’en, men man er aldrig i tvivl om hvad den foretager sig, og hvilket input man skal give. Den har et virkelig godt greb foran, og det mærkede jeg især i et sving, hvor jeg bremsede for sent, og alligevel tvang forenden ind. Den adlød, ihvertfald foran, men bagenden havde en anden ide…

De øvrige biler
Jeg havde mulighed for at køre en del specialvarianter i år, og det var ret interessant. Eksempelvis blev det til to Competition varianter og nogle M varianter fra BMW. En Trofeo fra Maserati, en F Sport fra Lexus og en Quadrifoglio fra Alfa Romeo. Disse varianter koster mere, men jeg synes faktisk at de er merprisen værd. Jeg har kørt både M5 og M5 Competition, og Competition udgaven har lige den ekstra skarphed der gør, at den går fra good to great, for at give et eksempel.

Nogle af bilerne har været udlejningsbiler (Ford, Tesla og Cadillac), og nogle af bilerne har været forhandlerbiler jeg har kørt, ifm. køb af ny bil. Resten er importørbiler, hvor jeg har deltaget i deres kørerarrangementer.

2020
I 2020 vil jeg køre en del færre biler. Istedet for at deltage i en del forskellige arrangementer, og køre en del forskellige biler, vil jeg fokusere mere på arrangementer, som hjælper mig til at blive en bedre kører.

Og ærligt talt, så er der mange biler jeg tidligere har haft det sjovt med at prøve, som jeg ikke rigtigt brænder for længere. Læs evt. mit blogindlæg om at biler bliver hurtigere og hurtigere. Der er også mærker som bare ikke matcher mine præferencer, som bliver mindre og mindre nuancerede, efterhånden som jeg prøver flere og flere biler.

Så mere fokus, er det jeg forventer af mit bilår 2020.

Carsten J
Mand | 48 år | Oprettet: 25. jan 2012


Kommentér på:
Året 2019 bag rattet
Annonce