{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
6.877 visninger | Oprettet:

Forstærker - lidt om klasser {{forumTopicSubject}}

Ser tit folk gå ud fra at klasse A forstærkere automatisk skulle være de bedste, dette er ikke tilfældet det jar INTET med lydkvaliteten at gøre, det eneste det står for er hvilken strømvinkel udgangstransistoren leder i...

for lige at gøre det kort beskriver jeg lige hurtigt de forskellige klasser:

før jeg går igang skal det nævnes at ALLE praktisk mulige lydkurver kan opdeles i sinuskurver med forskellig frekvens og amplitude

Klasse A:
Har en strømvinkel på 360 grader og har en teoretisk virkningsgrad på max 25%

Klasse B:
Bruges ikke til lyd, men forklarer lige en smule om det alligevel da den mest brugte type er en blanding mellem ovenstående (Klasse A) og denne (Klasse smiley
klasse b har en strømvinkel på 180 grader og grunden til at denne klasse ikke bruges til lyd er at tomgangsstrømmen er = 0 og det resultere i at det ikke er muligt at lave crossover på et ikke hørbart niveau.
du kan komme ud for at der alligevel står Klasse B ved nogen forstærkere, men som udgangspunkt er dette en fejl!
Teoretisk virkningsgrad MAX 78,5%

Klasse A/B:
Den mest brugte type som er en blanding at Klasse A og Klasse B det eneste specielle ved denne type er at udgangstransistorerne overlapper hindanden og på den måde kan man reducere crossover forvrængingen kraftigt!
Virkningsgraden er her omkring 60% i praksis

Klasse D:
Også kendt som digitale forstærkere - disse kan jeg desværre ikke selv forklare så har tilladt mig at kopiere det fra andet sted smiley
D er 2 udgangstransistorere der svinger ved f.eks. 300 kHz (altså 300.000 svinginger pr. sekund = LAAANGT over det hørbare område) Når den ene udgang er tændt, er den anden slukket og omvendt. Hvis man integrerer en sådan svingning over tid, forudsat at svingingen er symmetrisk (altså at de to udgangstransistorere er tændt og slukkede i præcis lige lang tid) vil resultat være præcis 0. Dette svarer til en alm. forstærker der ingen signal har på. Hvis man flytter tastforholdet (dutycycle på engelsk) kan man ændre dette resultat. Og flytter man tastforholdet i takt med et sinussignal eller et stykke musik, ja så kommer dette signal ud på udgangen, principielt fuldstændig uforvrænget. Da transistorerne er helt tændte eller slukkede er den teoretiske effektivitet 100%
i praksis kan man let komme over 90% derfor er denne type forstærker meget eftertraktet

Til sidst er der Klasse T:
Denne klasse er lidt lignende Klasse D, hvor man ændrer switchfrekvensen i takt med indgangssignalet. Jo kraftigere indgangssignal, jo lavere switchfrekvens. Fidusen ved dette er at bas jo normalt er kraftigt, og her ønsker man stor strøm - hvilket nemmest opnåes ved "lave" (250-300 kHz) switchfrekvenser. Har indgangssignalet en lille amplitude, som diskant og mellemtone har, kan man hæve switchfrekvensen, da der her ikke er så stort et behov for effekt. Gevinsten er bedre opløsning i de høje hørbare frekvenser

håber folk kunne bruge det til noget og hvis nogen skulle opdage nogen fejl er i mere end velkomne til at skrive, det er jo tidligt på morgenen smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Forstærker - lidt om klasser
Kommentér på:
Forstærker - lidt om klasser

Annonce