Rotterne angriber biler i kulden - kan ende
med kæmperegning til bilejere
Når kulden sætter ind, søger rotterne mod varme steder, og en varm motor er guf for en rotte. De kan forårsage stor skade på bilen, og værksteder landet over melder om mange forekomster af rotteangreb. Få tips til at beskytte bilen bedst muligt og til at opdage de ubudne gæster.
Beskyt din bil mod rotteangreb
Nu nærmer termometeret sig plusgrader igen, men de meget
kolde temperaturer over længere tid har fået rotter til at søge varme, hvor de
kan. Derfor kan en varm motor, som samtidig yder beskyttelse mod vind og regn,
være en for stor fristelse for en rotte.
Det kan mange mekanikere landet over skrive under på, for
de sidste par uger har de fået mange biler ind, hvor rotter eller mus har bidt
kabler eller ledninger over. En af de mekanikere er Kenneth Olsen fra
Margaardvejens Autoservice i Nørre Aaby, som i sidste uge havde et tilfælde et
rotteangreb, der var så slemt, at de måtte skrotte en kun 4 år gammel bil. Det
skriver tv2fyn.dk.
- Rotten havde boet i bilen. Den havde skidt og pisset overalt i bilen, og det er giftigt. Så det ville kræve helt nye bundmåtter og sædebetræk. Alt indtræk skulle skiftes. Bare dét ville løbe op i 80-90.000 kroner, fortæller automekaniker Kenneth Olsen til tv2fyn.dk. Se video her.
Hos værkstedsportalen autobutler.dk har en rundspørge
vist, at det er ca. en tredjedel af de adspurgte værksteder, der har oplevet
rotteangreb i biler de sidste uger.
Rotteangrebene kan betyde store værkstedsregninger, både
fordi rotterne kan påføre bilen store skader, og fordi det kan tage mange timer
på værksted at lokalisere problemet.
Sådan forhindrer du rotteangreb på din
bil
Selvom det er svært fuldstændig at stoppe
rotterne, hvis de gerne vil ind i din bils motor, har mekanikerne, der er
tilknyttet autobutler.dk, et par tips:
·
Undgå
at parkere ved siden af affaldscontainere, høj vegetation eller rod hvor
rotterne typisk gemmer sig.
·
Fjern
madrester fra bilen.
·
Få
en huskat, eller vagthund i nærheden af bilen.
·
Du
kan få et særligt plastikrør, der føres rundt om kablerne.
·
Få
en metalplade med strøm under bilen.
·
Du
kan også investere i en spray med noget giftigt lugtende væske, en såkaldt
mårspray, men hos eksperterne peger man på at der ikke er dokumenterede
effekter af sådan en spray, og at den uanset effekten kun holder indtil næste
regnvejrsdag.
Her kan du typisk finde spor fra rotterne i din bil
·
Kølevandsslanger
·
Tændingskabler
·
Vakuumslanger
·
Diverse
strømkabler og isolering
·
Varmeisolering
Sådan kan din bil blive skadet
·
Er
bilens startkabler blevet angrebet, får bilen en ujævn kørsel, og bilens
katalysator kan samtidig blive ødelagt, fordi den bliver fyldt med ubrugt
brændstof.
·
Overgnavede
kølevandsslanger ødelægger motorens mulighed for at blive afkølet (selv om
vinteren kan det føre til massive skader).
·
Ødelagte
strømkabler kan enten give kortslutning, fejlagtige instrumenter eller
forhindre bilen i at starte. I værste fald kan det føre til en bilbrand.
Hvis du har oplevet uforklarlige fejl ved din bil, er det
værd at få undersøgt, om din bil har haft ubudne gæster. Du kan enten tjekke
spor af gnavemærker på ledninger i motoren, eller du kan få et værksted til at
undersøge nærmere. På autobutler.dk kan du oprette din opgave og få tre tilbud fra værksteder i nærheden af dig.
Du kan læse mere og se flere videoer på tv2fyn.dk.