5 tips, når du køber brugte reservedele

5 tips, når du køber brugte reservedele

9. mar 2018

Det bliver mere og mere almindeligt at købe brugte reservedele online. Der er sket store forandringer på markedet, og der er i dag masser af muligheder for at købe originale brugte bildele online uden at gå på kompromis med kvaliteten. Og hos Autoparts24 sikrer vi dig altid højeste servicestandard - herunder fuld returret i 14 dage.

Autoparts24 har samlet de bedste 5 tips, som du bør have med i tankerne. Dette øger sandsynligheden for, at du får en god oplevelse og samtidig sparer penge på reservedele.




1. Find en forhandler med høj kundetilfredshed

Der findes mange forhandlere af brugte reservedele, men det er langt fra alle, som er lige troværdige. Internettet har dog gjort det markant nemmere at gennemskue de brodne kar i branchen, hvilket du som kunde kan udnytte.

TrustPilot er en udmærket ressource, hvis du vil læse om andre kunders erfaringer ved en forhandler. Du bør generelt undgå forhandlere, som har fået mange dårlige anmeldelser, eller hvor du ikke kan finde kundeudtalelser.

Autoparts24 har mere end 1.700 anmeldelser på TrustPilot og har aller højeste rating niveau med 5 stjerner. Over 92% af alle anmeldelse er på 4 stjerner eller 5 stjerner. Du kan overveje at besøge TrustPilot og selv læse anmeldelserne ved at klikke her.


2. Brug din bils nummerplade eller reservedelens originalnummer

Mange er nervøse for fejlkøb, når de køber brugte reservedele online. Ved en god forhandler bør det dog være nemt at finde de rette autodele til din bil.

Hos Autoparts24 kan du søge efter reservedele ved hjælp af din bils nummerplade eller reservedelens originalnummer. Du øger chancen for, at reservedelen passer, hvis du søger på denne måde, og samtidig er det nemt. Du er næsten 100% sikker på, at en reservedel passer, hvis den stemmer overens med den nuværende dels originalnummer, men du kan også være ret sikker, når du anvender din bils nummerplade.

Det er en stor fordel, at en forhandler har mulighed for nem søgning, hvis du er uerfaren i forhold til biler. Du bør dog også huske på, at det ikke er jordens undergang, hvis en reservedel ikke passer. Du har altid mulighed for at returnere et fejlkøb, når du handler hos Autoparts24.


3. Tjek retur- og reklamationsretten

Det er særdeles vigtigt, at du kender dine rettigheder, når du køber brugte reservedele online. Som kunde er du sikret visse rettigheder i forhold til retur- og reklamationsret, men det er vigtigt at være opmærksom på, at disse rettigheder kan variere fra forhandler til forhandler.

Det bør altid være en advarsel, hvis du besøger en hjemmeside, hvor retur- og reklamationsret ikke fremgår tydeligt. Du kan opleve, at du skal kigge i handelsbetingelserne for at finde dine rettigheder i forhold til retur- og reklamationssager. Det vigtigste er blot, at de fremgår tydeligt på siden.

Hos Autoparts24 er det nemt at håndtere en retursag. Du skal blot oprette sag på hjemmesiden, og herefter vil du blive kontaktet hurtigst muligt. Ventetiden er ofte meget kort, og det er ikke noget problem at få returneret en vare.

Du har naturligvis også reklamationsret, når du handler hos Autoparts24. Som privatkunde har du 2 års reklamationsret, mens erhvervskunder har 6 måneders reklamationsret.


4. Få hjælp til elektroniske dele

Mange køber brugte autodele, fordi de gerne vil spare penge. Derfor kan det også virke fristende at montere delene selv, så man undgår mekanikerregningen. Der findes naturligvis mange bildele, som du selv kan udskifte, men det er langtfra alle, hvor det er en god idé.

Hvis du skal have udskiftet en elektronisk bildel, så bør du altid kontakte en mekaniker. Uden professionel hjælp kan du nemt risikere, at du laver fejl, som i værste fald kan betyde, at du ødelægger bildelen eller andre dele af bilen. Det er udmærket at ville spare penge, men du bør også være realistisk i forhold til dine egne evner.

Det er normalt fuldstændig uproblematisk at få repareret din bil med brugte reservedele hos en mekaniker. Du skal blot medbringe din købte reservedel, og herefter vil mekanikeren ordne bilen som normalt.


5. Søg hjælp, hvis du er i tvivl

Det kan måske virke uoverskueligt at skulle købte brugte reservedele første gang, men det behøver ikke være svært. Hvis du er i tvivl om noget, så er det en god idé at søge hjælp. Du kan til tider få svar på spørgsmål hos forhandleren, og ellers kan du søge hjælp hos din lokale mekaniker.

I forhold til brugte reservedele og bilreparationer kan internettet også være en sand guldgrube i forhold til viden. Du kan især finde mange fantastiske guides og lignende, hvis du retter din opmærksom mod engelsksprogede sider.


Dette blogindlægs oprindelse er Autoparts24s artikeldatabase - se artikel her:

https://www.autoparts24.dk/blog/5-tips-naar-du-koeber-brugte-reservedele/




Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce