I dag findes der forskellige typer af nummerplader, som kan sættes på et køretøj, alt efter hvad der er behov for at køretøjet skal anvendes til. Det er ikke altid at det er helt let at finde ud af, hvilken type der skal bruges hvornår.
En af de mulige nummerplader man kan benytte sig af, når man kører rundt på vejene i Danmark, er de såkaldte papegøjeplader. En stor del har hørt om papegøjepladerne før, men det er bestemt ikke alle, der er skarpe på, hvad de helt præcist går ud på. Dette har du mulighed for at blive klogere på nedenfor.
Papegøjepladernes formål
De to typer af nummerplader, som flest personer kender til, er de almindelige hvide nummerplader, som er tænkt til personbiler og privatkørsel, og de gule plader, som oftest ses på varebiler, der er tænkt til erhvervskørsel.
Papegøjepladerne er her en mellemting. Papegøjepladerne er både hvide og gule på samme tid, og det betyder derfor at køretøjer, der kører rundt med den type af plade på, bliver anvendt til en blanding af privat- og erhvervskørsel.
Køretøjer med papegøjeplader på bliver hovedsageligt brugt i erhvervsmæssige sammenhænge, men til forskel fra de gule plader, så er muligheden for at køre privatkørsel ikke udelukket.
Papegøjepladen og dens afgifter
Papegøjepladerne bringer den store fordel med sig, at man skal betale en mindre sum penge i registreringsafgiften. I en bil med bagsæder er reglerne sådan, at man skal betale 150% i registreringsafgift. Ved at køre en bil uden bagsæder kan man trække en del af, og det vil derfor kun være nødvendigt at betale 50% i registreringsafgiften med papegøjeplader på.
Der er derfor penge at spare på registreringsafgiften, hvis man vælger papegøjepladerne. Dog er det ikke kun billigt at vælge papegøjeplader til ens bil. Der gælder nemlig nogle regler for papegøjepladerne, som ikke gælder for andre typer af nummerplader.
Modsat bilister der kører med hvide plader, så kræves det at man betaler et afgiftstillæg, når man kører rundt med papegøjeplader på. Denne afgift kaldes for privatbenyttelsesafgift og prisen bliver besluttet efter, hvornår bilen er indregistreret første gang, samt vægten på bilen.
Et overblik over privatbenyttelsesafgiften
I forbindelse med papegøjeplader og privatbenyttelsesafgiften, så er der to forskellige datoer, som er relevante at kende til.
Hvis ens køretøj er blevet registreret for første gang efter den 2. juni år 1998 og til den 24. april år 2007, så skal man af med færrest penge i afgiften, hvis ens køretøj placerer sig i én af de tre vægtkategorier:
Til og med to tons
Over to tons til og mod tre tons
Tre tons og til og med fire tons
Beløbet ligger på 1120 kroner, hvis køretøjet er i første kategori “til og med to tons”. Er køretøjet i en af de to andre kategorier, så skal man betale det halve af afgiften, som er på 6250 kroner.
Hvis køretøjet først er registreret efter den 24. april år 2007, så skal man til at betale højere beløb i afgift. Her bliver det dyrest, hvis det handler om et køretøj i vægtklassen mellem tre og fire tons. På nuværende tidspunkt vil det koste halvdelen af 18560 kroner.
Beløbet i afgiften bliver halveret på grund af at man som bilist i et køretøj med papegøjeplader på har mulighed for at dele sin kørsel op mellem det private og erhvervsmæssige.
Andre regler og afgifter i forbindelse med papegøjepladerne
Når det kommer til forskellige afgifter, der skal betales ved brug af papegøjeplader, så er der nogle forskellige punkter, hvor der er andre regler som gør sig gældende i forbindelse med afgifterne.
For eksempel gælder der nogle andre regler i forhold til betaling af moms. Her er det vigtigt, at ens virksomhed retter sig ind efter disse regler, hvis de gør brug af papegøjepladerne. Den største fordel ved papegøjepladerne er altså, at det er muligt at betale mindre i registreringsafgiften. Så er det op til en selv at vurdere, om det kan betale sig.
