BMW X1 er BMW’s mindste model af deres højbenet SUV'er, bygget på den mindre BMW 1-Serie. Ikke nok med at der vil komme en ny X1, så kommer der også for første gang en100% elektrisk udgave kaldet iX1.
Den nye BMW X1 er vokset siden sidst, og nu måler den 43mm mere i længden, 22,9mm mere i bredden og 43mm mere i højden end den forrige X1. Det betyder at den nye X1, vil bliver den største i sin klasse med biler som Audi Q3 og Mercedes GLA.
For første gang vil man kunne få en 100% elektrisk udgave af X1 kaldet iX1. iX1 er udviklet for det europæiske marked, og er en direkte konkurrent til Mercedes EQA. iX3 bruger et 64,7 kWh batteri placeret i bunden af bilen og to elektriske motorer placeret foran og bagved bilen. Modellen kalder BMW for xDrive30, hvor den yder 313 hk, 494Nm og kan køre fra 0-100 på 5,7 sekunder. Rækkevidden skulle være i følge BMW op til 438 km WLTP. Opladningen kan ske med et 130 KW lynlader, og som så mange nye elbiler, kan den også lade fra 10 % til 80 % på en halv time, eller det som giver en 120 km rækkevidde.
Er man ikke til det helt elektriske endnu, så kan man fortsat få X1 med benzin - og dieselmotor endnu. Her består det af de “Usual Suspects” af motorer fra BMW. På benzin-siden starter det ud med en 3-cylinder 1,5 turbo til den større 2-liter med 204 hk. Og programmet med diesel udvalget består af nu kun to dieseler. Begge er 2-liter. Mere interessant for os dansker bliver de to nye Hybrider. Den ene, xDrive25e, er en såkaldt Hybrid, og så vil en Plug-in Hybrid kaldet xDrive30e lande senere. Begge bruger den lille 1,5 turbomotor
Motorprogrammet: (sDrive = forhjulstræk og xDrive= firehjulstræk).
Benzin
sDrive18i 1,5 136 hk, 230Nm
xDrive23i MHV 2,0 204 hk, 320Nm
xDrive25e HEV 1,5 245 hk, 477Nm
xDrive30e PHEV 1,5 326, 477Nm
(Elektrisk)
iX xDrive30 64,7 kWh, 313 hk, 494Nm, 438 km.
Diesel
xDrive18d 2,0 150 hk, 360Nm
xDrive23d 197 hk, 400Nm
Nøgleord
MHV= Mild Hybrid vehicles
HEV=hybrid electric vehicles
PHEV= Plug-in hybrid electric vehicles
Interiøret er som set i den Faceliftet BMW 3-Serie. Føreren bliver budt velkommen af et stort 10,25” digitalt instrumentering og et 10,7” Touch Skærm ved siden af, der er understøttet af det nye iDrive 8. Under skærmen er der et lille rum og plads for ens telefon med mulighed for trådløs opladning. Idéen er at man kan stille telefonen lodret op. Dog med en lille hældning, da man erfarer at mange stadig bruger telefonens navigationssystem fra telefonen….
Den nye BMW X1 lander allerede til landet i Oktober og iX1 kommer først i November sammen med begge Hybrider. Startprisen for iX1 er 459.500 kr. Benzin og diesel priser kendes ikke endnu.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
BMW X1 og iX1 - Nu også med en elektrisk drivlinje