Cadillac havde travlt i nat med at præsentere for to nye
hurtige Sedan’er, i form af CT4-V og CT5-V Blackwing! Navnet Blackwing stammer
fra Cadillacs grundlægger Antoine De La Mothe Cadillac. I år 1701 landede den
43-årige opdagelsesrejser, lidt ude for bredden af Detroit. Her byggede han en
forpost, som blev døbt Fort Pontchartrain du Détroit og senere bare Fort
Detroit. Antoine De La Mothe Cadillac, designede et våbenskjold til sin
forpost. Der var seks sorte fugle på skjoldet, og det er sådan den nye model har fået sit
navn.
(Red. Eng: Blackwing.
Dansk: Sort vinge.
Kigger man på Cadillacs model program, findes der allerede en
CT5-V og en CT4-V. Forskellen fra dem og en Blackwing er dog stor. Til at starte med, så brugte CT4-V en 2,7
turbo firecylinder med 330 hk og 516Nm. Den nye CT4-V Blackwing yder derimod
hele 480 hk, 603Nm og kan ramme en topfart på 304 km/h. Motoren er heller ikke
længere en firecylinder, men en 3,6 V6 med hele to turboer ombord. CT4-V
Blackwing er en direkte konkurrent til BMW M3 eller Mercedes-AMG C63.
CT5-V Blackwing
Igen er springet fra en CT5-V til en CT5-V Blackwing enorm. Den gamle
CT5-V ydet 365 hk fra en 3-liter V6 Turbo. Den nye CT5-V Blackwing, gider ikke
det med downsizing af motoren, og derfor finder man noget så upolitisk som en
6,2-liter V8 og kompresser. Motoren yder 677 hk, 893 Nm og kan ramme 0-100 på
3,6 sekunder. På papiret er den hurtigere end den nye BMW M5 CS. Topfarten er
dog begrænset til 322 km/h…
CT4 – og CT5-V Blackwing er baghjulstrukket og begge kan fås
med enten et 10-trins AUT. eller – og længe leve – skes trins manuelgearkasse. Cadillac
ser begge biler som potentielle familiebiler, der også kan bruges på banen.
Faktisk kan man tilkøbe en pakke, som de kalder for ”Carbon fiber aerodynamic
packet”. Den hjælper bilen med at holde en bedre balance på banen. Tilfælles har
de også et køre program kaldet V-Mode, som strammer undervognen op for bedre
handling på en bane. Til sidst kan CT5-V Blackwing fås med større kulfiber
bremser fra Brembo.
I kabinen bruger begge et 12” digital instrumentering og 8”
touchskærm. Større udstyrsmodeller indeholder udstyr som massage i sæderne eller trådløs opladning.
CT4-V - og CT5-V Blackwing forventes ikke til Europa, men i Nordamerika sælges den i en begrænset periode fra $59,990.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Cadillac CT4-V - og CT5-V Blackwing