Fem gode råd, når du skriver slutseddel ved bilhandel

Fem gode råd, når du skriver slutseddel ved bilhandel

26. aug 2019
En slutseddel er den kontrakt, som indgås mellem køber og sælger ved en bilhandel. Når du køber en bil, er det derfor vigtigt at sørge for, at alt der står i slutsedlen, stemmer overens med, hvad dig og sælger er blevet enige om. I det følgende har vi derfor samlet fem gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du skriver under på en slutseddel. Vil du læse mere om, hvad en slutseddel er, og hvorfor det er vigtigt, at alle informationer er korrekt i den, kan du læse meget mere på https://Nembilhandel.dk/slutseddel.

Er alle informationer om bilen korrekte? 
Det første du skal sikre dig er, at alle informationerne om bilen er nedskrevet korrekt. Læs derfor hele slutsedlen grundigt igennem og dobbelttjek, at alt er beskrevet, som det skal. Er årstal, kilometertal, model og første indregistrering for eksempel korrekt? Det er afgørende, at bilen bliver solgt med de helt rigtige informationer nedfældet i kontrakten, og sælger ikke forsøger at snyde med bilens kilometertal eller lignende. Når du underskriver slutesedlen, siger du nemlig automatisk ja til, at de informationer der er i kontrakten, er korrekte. 

Er særlige aftaler nedskrevet?
Hvis du har lavet særlige aftaler med sælger omkring bilen, er det vigtigt, at du tjekker, at disse er nedskrevet i slutsedlen. Det kan for eksempel være, at alle bilen sælges med helt nye dæk. Her det vigtigt, at dette står nedskrevet, så du har på papir, at sælger har lovet, at dækkene bilen kommer med, er nye. Køber du bilen af en forhandler, kan det også være, at i har aftalt at foretage bestemte reparationer inden bilen overdrages til dig for, at han kan få en højere pris. Disse skal ligeledes nedskrives klart og tydeligt kontrakten. Du bør således aldrig indgå nogle former for aftaler, som efterfølgende ikke er til at finde på slutsedlen. 

Tjek for vendinger som “ingen reklamationsret”
Når en bil sælges til dig gennem en forhandler, har du altid to års klageret, hvis du opdager, at der er noget galt, som ikke har været nedskrevet i slutsedlen. Det vil sige, at generelle vendinger, som “ingen reklamationsret” eller “købt som beset” ikke er gyldige i en slutseddel, og derfor slet ikke bør være der. Hvis sælger vil skrive sådanne forbehold, skal de være meget konkrete. Det er derfor i orden at skrive, hvis bilen er solgt med en bestemt bule eller lignende. Dette vil du ikke senere kunne komme tilbage og klage over, da du har accepteret, at det er sådan bilen er solgt. Men alle generelle forbehold, som dem beskrevet ovenfor, hører sig ikke til i en slutseddel. 

Enighed om eventuelle fejl ved bilen
Det er vigtige, at i er helt enige om de eventuelle fejl, som bilen sælges med. Som nævnt før, er det naturligvis acceptabelt, at bil overdrages med visse fejl eller mangler. Så længe i er blevet helt enige, om dem inden salget. Derfor er det vigtigt, at du læser slutsedlen særligt grundigt i den del, der omhandler de fejl, den er solgt med. Har sælger pludselig beskrevet en ny mangel, du ikke var blevet gjort opmærksom på tidligere, er det vigtigt, at du reagerer. Så snart du underskriver aftalen, skriver du nemlig under på, at du har godkendt, at bilen kommer med præcis de fejl, som er beskrevet i slutsedlen. Af samme grund, er det vigtigt at fejlene ikke beskrives i generelle vendinger, men i stedet nævnes helt specifikt, så du er sikker på, at du kun godkender en overtagelse af bilen med de specifikke problematikker, du på forhånd har godkendt.

Brug din sunde fornuft
Helt generelt er det vigtigt, at du bruger din sunde fornuft gennem hele forløbet. Er der noget, der stikker ud, eller lyder forkert i en gennemlæsning, skal du altid reagerer. Er du i tvivl, er det muligt at få professionelle til at gennemse slutsedlen, før du skriver under på den. Dette er særligt vigtigt, når der er tale om køb af en dyre biler, hvor der er mange penge at tabe, hvis der er noget nedskrevet i slutsedlen, som du ikke har været opmærksom på. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce