Hurtigere biler

De sidste 7-8 år har jeg haft mulighed for at køre en masse forskellige hurtige biler, men jeg startede mine erfaringer bag rattet i en noget mere beskeden bil. Den første bil jeg sad bag rattet af, var en Renault Clio med hele 60HK, det var kørerlærerens bil på kravlegården.

Den første bil jeg selv ejede, som føltes hurtig, var en Volvo 740 Turbo Intercooler med 182HK. Den var dog ikke helt standard, den tidligere ejer havde pillet lidt ved den, så den var lidt hurtigere end da den forlod fabrikken. En del Golf 2/3, E30 og Kadett drenge i Aalborg fik sig nogle overraskelser i lyskrydsene, især på Hobrovej og Sønderbro, når 740’eren var i byen!

Hvad der dengang i 90’erne føltes rimelig hurtig, er bare blevet standard, og forventeligt i dag. Min ganske almindelige familiebil, Honda Accord, ville sætte min gamle Turbo Volvo på plads i samtlige discipliner. 0-100, 1/4 mile, bane - i hvad som helst. 

Car & Driver's Lightning Lap

Bil magasinet Car & Driver laver hvert år en Lightning Lap test, hvor de tester nye biler, og måler deres hurtigste omgang på VIR banen. De startede med Lightning Lap i 2006, og dengang kom ingen biler, selv ikke de mest potente superbiler, under 3 minutter. Det har ændret sig en del….

For sjov tog C&D en af 90’ernes ikoniske sportsvogne med til dette års Lightning Lap, nemlig en Honda NSX. Det var endda en af de ret sjældne Zanardi Edition, som ovenikøbet havde fået eftermonteret kompressor. Selvom der er sket meget i bilverdenen siden 1999, hvor den rullede ud fra fabrikken, så burde den klare sig ret godt, ik’?

Tja, NSX’en måtte se sig slået af tre SUV’er. SUV’er? Ja, for modsat 2006, hvor bladet lavede den første Lightning Lap, hvor der ikke var en eneste SUV med i testen, var der i år hele tre af slagsen med. Og de var alle tre hurtigere end NSX’en. Jeg synes at det siger en del om hvor meget hurtigere biler er blevet. De tre var Alfa Romeo Stelvio, Porsche Cayenne og Lamborghini Urus.

Vinderen af årets Lightning Lap var iøvrigt McLaren Senna, som satte tiden 2:34.9. Til sammenligning kørte NSX’en banen rundt i tiden 3:07.1. En forskel på 32 sekunder på en 6.56 km bane er ret markant, det er som forskellen på en Toyota Camry V6 og en BMW M5 Competition.

20 års udvikling

De tre hurtigste biler jeg har kørt i kategorierne superbil, sedan og SUV, er McLaren 720S, BMW M5 Competition, Lamborghini Urus. Hvis man sammenligner dem med biler fra omkring årtusindskiftet, er forskellen ret tydelig. Opgivelserne er bil, antal HK, tophastighed, acceleration og 1/4 mile.  

Superbil

• McLaren 720S, 710HK, 345 km/t, 2.6s, 9.9s
• Ferrari 360 Modena, 400HK, 295 km/t, 4.98s, 13.1s

Sportssedan

• BMW M5 Competition, 617HK, 305km/t, 3.1s, 11.0s
• BMW M5 (E39), 400HK, 250km/t, 5.1s, 13.1s

SUV

• Lamborghini Urus, 650HK, 303km/t, 3.2s, 11.3s
• Porsche Cayenne Turbo, 450HK, 298km/t, 5.4s, 13.9s
  

Hurtigere biler påvirker opfattelsen af hurtig

Hvad betyder det så, at biler har fået flere kræfter, og at de er blevet hurtigere?

Personligt synes jeg at det rykker ved mine forventninger til sportslige biler. Biler under 300HK føles bare ikke hurtige længere. Den store wooow-effekt udebliver bare, når først man er blevet for vant til biler med mange HK. Det spolerer til en vis grad mit forhold til en del biler. 

Et godt eksempel er er BMW i8. Da jeg først prøvede den for nogle år siden, syntes jeg at den var rigtig sjov, faktisk den sjoveste BMW jeg havde kørt, og havde tilstrækkelig med kræfter. Da jeg kørte den i Roadster versionen i sommers, var jeg ikke så begejstret længere, og syntes at den manglede kræfter.

Jeg synes også på en måde, at det har ændret min tilgang til kørsel i sportslige biler. De fleste har nok hørt sætningen, at det er sjovere at køre en langsom bil hurtigt, end en hurtig bil langsomt. Den sætning’s korrekthed synes jeg har nogle betingelser, men som udgangspunkt er jeg enig. 

Den sløveste sportslige bil jeg har kørt på bane i nyere tid, er en Porsche Boxster. Den fik virkelig nogle tæsk hele vejen rundt, og det var pissesjovt. Jeg kunne eks. bremse ret sent, da hastigheden ikke kom helt op i de helt store numre. Fordi der ikke var voldsomme kræfter i bilen, lå den med speederen i bund på store dele af banen, og den hastighed jeg kunne bære banen rundt var mere jævn.

I mange sportslige biler opstår magien først når de bliver kørt fuldt ud. Følelsen af at mand og maskine arbejder optimalt sammen, følelsen af at man rammer sømmet direkte på hovedet. Denne nærmest berusende følelse af, at ting går op i en højere enhed. Det fix man bliver afhængig af, og bare vil have igen og igen, for enhver pris. Det er ofte nemmere at få i biler med mindre motorkraft.

I de vilde superbiler i dag er det bare svært at nå dette punkt. Medmindre man er professionel racerkører, eller meget, meget erfaren track rat, er gabet mellem mand og maskine bare meget, meget større i dag. Maskinen er mere kompetent end manden. 

Man leder og leder efter sit fix, og hvis man i et kort øjeblik formår at køre bilen (og sig selv) fuldt ud, og rammer det, så nyder man det kun et splitsekund, inden man igen skal hårdt på bremsen. Men fyrværkeri og enhjørninger flyver til gengæld rundt om én i det splitsekund man rammer det, og man er straks på jagt efter den oplevelse igen. Det var besværet værd, og nu vil man opleve det igen, og man er klar til at arbejde for det. 

Den hurtigste bil jeg har kørt på bane, er uden tvivl McLaren 720S. Jeg kendte selvfølgelig specs før jeg kørte den, men de fortæller kun den halve historie. Den er så hurtig, at vejrtrækning bliver besværet når man kører den hårdt!

Når man er oppe i den klasse, drejer det sig naturligvis også om at bære så stor en hastighed gennem sving som muligt, men det drejer sig også om tålmodighed. Hvor man eks. i en Boxster nemt kan gå hårdt på gassen på vej ud af et sving, skal man have mere tålmodighed i en 720S. Der er så mange kræfter, at man først rigtigt kan gå hårdt på gassen når man er gennem svinget. 

En Ferrari vil slet ikke give dig lov til at give fuld gas, hvis rattet ikke peger nogenlunde ligeud. I eks. Ferrari 488 GTB, som jeg også har kørt på bane, kan man reelt træde speederen i bund midt i svinget, den begynder først rigtigt at levere power når rattet næsten er tilbage i neutral. Det kræver lidt tilvænning, men jeg er sikker på at det redder mange fra farlige situationer (og smadrede biler). Man mister dog lidt følelsen af at være i kontrol. Jeg er sikker på at det kan slås fra, men jeg er også sikker på at det ikke er en god ide at slå det fra før man har haft en god portion tid i bilen.

Ikke kun superbiler

Det er som tidligere skrevet ikke kun sportslige biler, som har fået flere kræfter, selv ganske almindelige biler får flere kræfter, og bliver hurtigere. Efterhånden som elbiler bliver mere og mere udbredte, vil antal af HK og accelerationstider i ganske almindelige biler helt sikkert også blive påvirket yderligere. 

En BMW M5 har I dag min. 600HK, er det tænkeligt at den en dag vil have 1.000HK? Med benzinmotor tror jeg det ikke. Med elmotor, måske. Rent teknisk er det jo muligt, men problemet er at udnytte de mange kræfter. Det sætter store krav til hele bilen, ikke mindst dæk. Jeg synes faktisk at det er mere frustrerende at køre i en bil der har flere kræfter end den kan håndtere, end at køre en med for få.

I elbiler med en motor ved hver hjul, vil man kunne opnå en optimal distribution af kræfter, som kan dosere den helt rette mængde, både hurtigere og mere præcist, end man kan mekanisk. Min gamle Audi RS5 havde mekanisk torque vectoring og sportsdifferentiale til distribution af kræfter til de fire hjul, det er jo en nærmest håbløst kompliceret mekanisk konstruktion ift. hvad man kan lave i en elbil. 

Alligevel tror jeg ikke at vi kommer til at se sportssedans med ret meget over 750HK. De vil blive for dyre, da alting skal dimensioneres derefter. Der er en øvre grænse for hvad folk vil betale for en 4-dørs bil - tror jeg. Men hvem ved….

Personligt tror jeg at det kommer til at tage nogle år, før jeg kommer til at køre en hurtigere bil end McLaren 720S.