Hvorfor sponsorerer bookmakerne ikke Formel 1-hold?

Hvorfor sponsorerer bookmakerne ikke Formel 1-hold?

30. apr 2018

Både internationale og lokale bookmakere har gjort deres indtog i sportsverdenen. Ikke kun med muligheden for at oddse på udfaldene, men i lige så høj grad med store og mange sponsorater, der skal skaffe nye kunder og øge kendskabsgraden.


Men i Formel 1 lader der til at være totalt mangel på spilleselskaber, hvor selv mindre sportsgrene som håndbold og dart har taget bookmakerne til sig. Naturligvis kan bookmakerne ikke konkurrere med sponsorater som Ferrari, Mercedes og Red Bull, hvor det er selve holdnavnet og identiteten, men mindre burde også kunne gøre det.


Eksempelvis har Heineken, Tag Heuer og Rolex været tre af de helt store inden for motorsporten med væsentlig opmærksomhed i sponsorbilledet. De har formået at kæde et produkt sammen med sporten, så måske bookmakerne også kunne se en fidus i et hold kaldet Comeon, Unibet eller 888.


Den primære grund til, at bookmakerne ikke er hoppet med på sponsortoget, er formentlig den kløft, der er mellem motorsportens enorme eksponering på globalt plan, men stadig begrænset interesse for at spille på det. Bookmakerne har med andre ord langt større omsætning på fodbold, tennis og lignende sportsgrene.


Derfor kunne et sponsorat i Formel 1, som bestemt ikke er billigt, både vise sig at være nøglen til at åbne markedet op, men også penge brugt fra markedsføringsbudgettet uden nævneværdig effekt.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce