Måder at gøre betting på motorsport mere interessant

Måder at gøre betting på motorsport mere interessant

13. apr 2018

Weekend efter weekend, når der køres Formel 1, viser TV-stationerne troligt træning, kvalifikation og selve løbet foruden de mange optaktsprogrammer før løbene og interviews samt reaktioner efter racet. Specielt med Kevin Magnussen har interessen for den hurtige sport vokset sig stor, men hvorfor topper motorsport så aldrig bookmakernes liste over mest populære begivenheder?


Et godt bud er, at der ganske enkelt er for kort tid til at spille på løbene. Retter man for en stund blikket mod Le Mans – årets vel mest imødesete motorløb – åbner bookmakerne i mange tilfælde først op for oddsene på selve løbsdagen. Det kan man altså sammenligne med fodbold, hvor odds til mange kampe udkommer en uge før – hvis ikke tidligere til de største kampe.


Med andre ord minimeres det vindue, hvor folk har mulighed for at placere indsatser på løbene. Også i Formel 1, hvor nogle bookmakere helt forståeligt lukker for spil gennem træning og kvalifikation, bliver tidsrummet begrænset.

Men når så selve løbet er i gang, er der i Le Mans 24 timers mulighed for live betting, mens du i Formel 1 har de klassiske 50-55 omgange til at spille på, hvordan racerløbet udvikler sig. Desværre er problemet her, at spiludbyderne ikke har været så innovative med spiludvalget, som de har på andre sportsgrene.


Besøger du Bethards hjemmeside eller andre bookmakere vil du eksempelvis opdage, at der typisk kun er odds på vinderen, top 10 og nogle head-to-head. Muligheder som ”Hvem fører efter 10 omgange?”, ”Tidsforskel på nummer ét og to” mv. er sjældent tilgængelige, hvilket ellers ville gøre løbet og live betting markant mere alsidigt.


Som en afsluttende kommentar giver det rigtig god mening, at bookmakerne investerer langt flere ressourcer i at opfinde spilformer til fodbold, da det er så mange gange større omsætningsmæssigt end motorsport. Men vil danske spiludbydere se bedre tal og udvikling, når det kommer til placerede væddemål på fire hjul, må de også investere.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce