Maserati Grecale - En Porsche Macan-dræber?

Maserati Grecale - En Porsche Macan-dræber?

704visninger 1 svar | 22. mar 2022


Maserati's nye baby SUV hedder Grecale og er nok mærkets vigtigste model på programmet. Modellen kommer ikke kun med forbrændingsmotor, men snart vil den også fås med en ren elektrisk motor. 


Maserati Macan? 

Grecale (red, udtales "Gre·cà·le) er Maserati's anden SUV siden Levante. En model som det Italienske mærke har haft svært med at sælge i forhold til konkurrenterne. Derfor bliver den nye Grecale mærkets vigtigste model på programmet, der skal være den bil, som skal skaffe den gode økonomi ind hos Maserati.  Grecale ligner meget i sin størrelse og design en Porsche Macan, og dette er nok heller ikke et tilfælde. Tætteste konkurrent bliver nemlig netop Macan fra Porsche, selvom at designerne hos Maserati nok vil udtale sig noget andet. Baglygterne skulle dog være en inspiration fra deres boomerang-baglygter, kendt fra Maserati 3200GT.  Øvrige konkurrenter er Alfa Romeo Stelvio QV og BMW X4 M.

Op til 530 hk.

Grecale er jo et produkt fra Maserati og det ville være mærkeligt at modellen ikke ville få en ordentlig motor med masser af power!. 
Grecale fås i fire forskellige varianter GT, Modena, Trofeo og en begrænset udgave kaldet PrimaSerie for de første kunder af bilen.  Vælger man GT-udgaven yder den 300 hk, 450Nm og 0-100 på 5,6 sekunder. Næste step hedder Modena og den yder 330 hk, 450Nm og 0-100 på 5,3 sekunder. Til fælles bruger de begge en 4-cylinder 2-liter benzinturbo med mild-Hybrid teknik.

Topmodellen hedder Trofeo og kender man lidt til Maserati's nuværende model program, vil man vide at Trofeo er det ypperste hos Maserati, hvor de er udstyret med en 8-cylinder Ferrari-motor. Det er dog ikke tilfældet her. I stedet bruger Grecale mærkets nye 3-liter V6 Turbomotor med 530 hk og 620Nm.Samme motor fra deres nye Superbil MC20. Den kan klare 0-100 på 3,8 sekunder og 0-200 på blot 13 sekunder.  Hele programmet bruger et 8-trins ZF AUT. gear og trækker med alle firehjul...



Elektrisk model på vej.

Maserati forventer at hele deres model program vil tilbyde en elbil af tilsvarende forbrændings model inden 2025, og i 2030 vil hele programmet være fuldt elektrisk. Det betyder at Maserati har en masse elbiler på vej. En af dem er nemlig netop også præsenteret. Bygget på Grecale får den navnet Grecale Folgore. Oversat fra Italiensk betyder det lynet, og selvom Maserati ikke har frigivet noget information omkring det tekniske, vides det at den yder 800Nm fra et kæmpe 108 kWh batteri... 




Den nye Grecale kommer på marked i slutningen af 2022. 




Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Maserati Grecale - En Porsche Macan-dræber?
  •   22. mar 2022 Designmæssigt er den super fed, og størrelsesmæssigt virker den også interessant. Det er jo en populær størrelse. Den har også mere power end eks. Macan. Spørgsmålet er bare, om den kan overbevise kunderne.

    Jeg har vist kørt hele Maserati's nuværende lineup, minus MC20, og jeg synes egentlig at Levante er den mest overbevisende bil de har pt. Især Levante Trofeo imponerede mig. Men jeg har to forbehold når det kommer til Maserati. Det første er på driftssikkerheden - holder de? Den anden er på værditabet. Eksempelvis foræres brugte Ghibli jo næsten væk. Godt for brugtkøbere, skidt for dem der vil have dem fra nye.


Kommentér på:
Maserati Grecale - En Porsche Macan-dræber?
Annonce