Mercedes-AMG EQE - Farvel V8 og Farvel E-klasse AMG?

Mercedes-AMG EQE - Farvel V8 og Farvel E-klasse AMG?

832visninger 3 svar | 16. feb 2022



Mercedes-AMG EQE 53 4Matic + er navnet på den nye elektriske bil fra AMG, hvor der også kommer en mildere EQE 43 4Matic. 
Mercedes EQE er bund og grund en E-klasse bare som elektrisk, og med de nye AMG-udgaver, er det Mercedes svar for en elektrisk E-klasse AMG... 

Kræfterne kommer fra et 90,6 kWh batteri, og begge biler bruger to-elektriske motorer fordelt foran og bagved bilen. Det betyder også at EQE-AMG trækker med alle fire hjul. Ydelsen i EQE 43 er 476 hk og 858Nm. 0-100 på 4,2 sekunder  og en topfart på 210 km/h. Rækkevidden forventes op til 533 km. Tætteste konkurrenter bliver enten BMW's nye i4 M50 eller Porsche Taycan 4S. 

Vælger man den hurtigere 53 AMG, der også er udstyret med samme 90,6 kWh batteri, så har den en ydelse på 626 hk og 950Nm. Den kan ramme 0-100 på blot 3,5 sekunder og ramme en topfart på 220 km/h. Rækkevidden på den model hedder op til 518 km. 

Er den ikke hurtig nok, så skal man tilkøbe en pakke kaldet "Dynamic Plus", og her får den flere kræfter at lege med. Pludselig yder den 687 hk, 1000Nm, 0-100 på 3,3 sek. og en topfart på hele 240 km!. Udover det får den også større keramiske bremser - Thank God!. 

På bare 15 minutters opladning, kan EQE modtage 180 km i rækkevidde. Dog skal dette gøres med et såkaldt dedikeret opladerstander (Lynlader). Standard kommer EQE med et 11 KW batterioplader i bilen, men dette kan opgraderes til et større 22 KW lader. 



I forhold til den normale EQE, er AMG-versionerne udstyret med to ekstra "køreprogrammer" kaldet Sport og Sport+. Sætter man den i Sport finder EQE en balance mellem en Sportslig undervogn og komfort. Dog reduceres rækkevidden med 15-20%, og kun 90% af dens kræfter er i brug. Skal den bruge alle sine 1000Nm, skal man vælge Sport+. Og når man snakker om undervogn, kommer den også standard med det nye "AMG Ride Control+" luftundervogn. 

De to nye EQE AMG'er forventes til landet i slutningen af året. 



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Mercedes-AMG EQE - Farvel V8 og Farvel E-klasse AMG?
Kommentér på:
Mercedes-AMG EQE - Farvel V8 og Farvel E-klasse AMG?
Annonce