Rene sæder hæver prisen på din brugte bil

Rene sæder hæver prisen på din brugte bil

6. nov 2020
Når du skal sælge din brugte bil er der flere faktorer, der spiller ind, når det kommer til den pris du kan få for den. Bilens mekaniske stand er selvfølgelig vigtig, men hvor velholdt din bil er, spiller mindst lige så stor en rolle. Udseendet dækker både over det udvendige, men også det indvendige.

Udvendigt er det vigtigt, at bilen er ren, poleret - og flot i lakken. Er bilens lak i en farve, der kan falme, som f.eks. rød, kan du med fordel få lakkens dybde frem ved at bruge en polermaskine og et godt poleringsmiddel, alt afhængig af hvor nedslidt lakken er.

Ofte kræver lakbehandling specielt udstyr og erfaring, for at få et godt resultat, men med lidt tålmodighed og det rigtige udstyr, kan de fleste få et godt resultat.
Den indvendige rengøring er derimod en del lettere, fordi det i højere grad kræver knofedt - men du kan med relativt lille arbejdsindsats opnår meget flotte resultater.

Hvordan får du bilens kabine gjort salgsklar
Bilens kabine består primært af sæder og instrumentering. Instrumenteringen er ofte i plast, og her er der nogle meget nemme metoder til at få plasten flot igen. Du tørre  naturligvis overfladen af med en fugtig klud, så der ikke er skidt på overfladen. Dernæst påfører du en tynd film af vinylpleje som får plasten til at se ny ud. Test først duften af produktet inden du tager det i brug. Nogle produkter er stærkt parfumerede og dufter derfor meget kraftigt. Ønsker du en mere neutral duft skal du gå efter det.

Når du har rengjort instrumentering og andet plast i kabinen kan du kaste dig over bilens sæder og måtter. Og det er her du kan gøre en kæmpe forskel med lille arbejdsindsats.



Hvordan får du flotte bilsæder
Når du har brugt mange timer på udvendig vedligeholdelse af din bil, skal kabine helst leve op til samme standard. Her kommer tæpperenseren ind i billedet, som den maskine du kan bruge til at rense din bilsæder med - med mindre du har lædersæder.

En tæpperenser er egentligt beregnet til at rense tæpper med, men den kan bruges til alle slags tekstiler - også sæderne i din bil. De bedste systemer på markedet virker på den måde, at der sprøjtes sæbevand ud på stoffet gennem en lille dyse, som er monteret på et håndmundstykke som efterfølgende suger sæbevandet op. Man kalder ofte denne metode for Spray-Ex som står fra spray-extraction, og egentligt beskriver det bare at man sprøjter sæbe ud som suges op efterfølgende.



Opsugningen af sæbevandet fra dit bilsæde sker også gennem mundstykket, der har en sugebjælke placeret lige efter den lille spraydyse. På den måde suges sæben op med det samme fra sædet.

Hvis dine sæder er meget snavsede, kan du vælge først at sprøjte sæbevandet ud på sædet, og suge det op efter et par minutter. Jo længere tid sæben kan bearvejde skidtet jo mere effektivt virker sæben. Du skal dog være opmærksom på ikke at benytte denne metode i direkte sollys - for så fordamper vandet i sæben og det kan give sæbeskjolder.

Husk også at rense bilens måtter
Hvis din bil har stofmåtter er det naturligt også at give dem en behandling med tæpperenseren. Er måtterne meget snavsede kan det være nødvendigt at gentage behandlingen indtil måtterne er rene. Et godt tip er at tage måtterne ud af bilen mens du renser dem og efterfølgende tørre dem uden for bilen så du undgår at fugten fra de nyvaskede måtter fordamper i bilen.

Hvilken tæpperenser skal jeg vælge?
Der findes mange forskellige tæpperensere på markedet, så det kan være svært at danne sig et overblik. 

Først skal du beslutte om du vil have en tæpperenser til hobbybrug eller en professionel maskine fra Kärcher eller Fantom. Kärcher laver modeller til både hobby og professionelt brug, så her har du mulighed for at få en billig tæpperenser hvis du kun skal rengøre dine sæder en gang imellem. Hvis du påtænker at arbejde med bilpleje professionelt skal du kigge på Kärchers professionelle Puzzi maskiner.
Puzzi maskinerne starter med den mindste model Puzzi 8/1 C som er specielt velegnet til bilklargøring. Du kan også få større Puzzi modeller som f.eks Puzzi 10/1 som ud over det lille håndmundstykke også indeholder det store tæppemundstykke så du kan rense gulvtæpper. Du kan se en video der forklarer forskellen på de 2 populære modeller her: 



Et ekstra tip - varmt vand virker bedre!
Når du arbejder med din tæpperenser kan du få et endnu bedre resultat hvis du bruge varmt vand. Vandet skal optimalt være mellem ca 40 og maks. 50 grader - ALDRIG mere, så får du den bedste opløsning af snavs i det tekstil du renser. Prøv at undgå at komme op på 50 grader fordi nogle tekstiler bliver påvirket af temperaturer over 40 grader.

Ud over en bedre opløsning af snavs tørre det du renser bedre hvis vandet er varmt. Den forhøjede vandtemperatur hjælper med at få vandet til at fordampe så dit bilsæde eller din måtte tørre hurtigere. Derfor skal du aldrig bruge koldt vand i din tæpperenser, men forsøge at ramme 40 grader 

Du kan ødelægge din maskine med den forkerte sæbe!
Du kan IKKE bruge almindelig sæbe i en tæpperenser. Det er meget vigtigt at du benytter en specialsæbe som er udvilket specielt til tæpperensere. Hvis du bruger en forkert sæbe risikere du at det beskidte vand du suger op begynder at skumme op inde i maskinen. Skum er farligt i maskinen fordi skummen bliver suget ind i maskinens sugemotor og sætter sig i motorens lejer som efterfølgende kan begynde at ruste. Begynder sugemotorens lejer at ruste er din tæpperenser ødelagt og en reparation er kostbar.

Når du vælger sæbe skal du ikke vælge det som din forhandler anbefaler til den maskine du køber. Kärcher laver nogle rigtig gode og effektive kvalitetsprodukter som du altid er sikre på giver et godt resultat. De rigtig gode produkter sælges kun i 10 liter dunke som er ret kostbare, men er du heldig at finde en forhandler der tilbyder dem i 1 liters udgaver skal du afgjort købe dem.

De gode sæber fra Kärcher er skumhæmmende og ødelægger ikke din maskine ved at skumme op, men du kan købe lidt ekstra sikkerhed ved at blande lidt skumstopper i sæben.

Skumstopper er med til at stoppe skumdannelse yderligere hvis der f.eks er noget i det du renser der kan danne skum. Det kunne være hvis dit bilsæde har været forsøgt rengjort med sulfo tidligere, eller andet der pludseligt kan begynde at skumme mens du renser sædet.
Er du i tvivl, så kontakt din leverandør af tæpperenser for at få råd og vejledning.

Hvor meget sæbe skal du bruge?
Du skal være meget opmærksom på at følge den anvisning din forhandler anviser. En af de typiske fejl mange begår er at lave alt for kraftig sæbeblanding. For kraftig sæbeblanding kan føre til at sæberester bliver siddende i stoffet. Sæberester kan lave skjolder og danne mugpletter - derfor er det vigtigt at du ikke overdosere sæben.
Når du er har lavet den korrekte sæbeblanding er der et par ting du skal huske.
Jo længere tid din sæbe kan virke på snavset, jo mere kan sæben opløse. Du kan vælge at lægge sæben ud på sæderne, og lade det arbejde i 8-10 minutter, inden du suger det op med mundstykket. De fleste tæpperensere har typisk to betjeningsknapper, der hver især tænder og slukker for sugemotoren og sæbepumpen. På den måde kan du selv kombinere hvilken funktion du ønsker: Dobbeltfunktion hvor du suger og sprayer sæbevand ud samtidigt, eller enkeltfunktion, hvor du enten sprayer eller suger. Din opgave og graden af snavs, bestemmer hvilken metode der er bedst. Bemærk, at du skal undgå direkte sollys, hvis du ønsker at lade sæbe virke i et stykke tid, inden du suger den op.

Sæbens styrke har stor indvirkning på, hvor godt den opløser snavs, og det er vigtigt at blandingen er korrekt. Er blandingen forkert, risikerer du at sæberester bliver siddende i stoffet, og det kan have store ulemper.

Køb din tæpperenser hos en specialist - og få den rigtige vejledning
Når du har besluttet dig for at købe en tæpperenser, findes der masser af muligheder for at købe maskiner online. Det rigtige udstyr kan få stor betydning for hvor godt dit resultat bliver, så det er vigtigt du kan få den rigtige vejledning inden du køber.
Toolworld.dk er en af de forhandlere hvor du er sikker på at du kan få professionel vejledning. Toolworld er specialister i rengøringsmaskiner fra Kärcher, og har stor erfaring som leverandør til klargøringsbranchen.
Brug Toolworld til at afklare alle de tvivlsspørgsmål du har, inden du handler – så er har du den største sandsynlighed for en godt resultat uden ubehagelige overraskelser.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce