Uanset om du arbejder som maler, elinstallatør eller
vicevært, har du brug for at have en masse værktøj med dig på farten, og denne
guide vil fortælle dig, hvordan du udnytter pladsen i din firmabil optimalt, så
du kan gøre dit arbejde endnu bedre.
Udnyt
pladsen, og organiser dit værktøj
Som fx håndværker eller designer har man som regel et bredt
udvalg af værktøj og andre ting, man skal bruge til sit arbejde, og som regel
har man kun én firmabil at gøre godt med. Sørg derfor for at organisere dig
selv så godt som muligt. Det vil gøre dit arbejde nemmere, da du vil kunne have
alt dit værktøj med dig, og du vil vide præcist, hvor alting ligger.
Sørg fx for at få installeret og fastspændt reoler og hylder inde i bilen, hvor du
kan stille dit værktøj. Til hylderne kan der købes små kasser, som du kan
opbevare diverse skruer eller pensler i, eller du kan simpelthen vælge at
fastmontere hammer eller boremaskine direkte på væggen eller på døren, så du
nemt kan få fat i dit værktøj.
Når du hænger ting på væggene, udnytter du den vertikale
plads i bilen, hvilket er meget smart, da pladsen på gulvet hurtigt kan blive
optaget af diverse værktøjskasser. På den måde kan du altså opbevare flere ting
i bilen. Husk altid at holde bilen ryddelig, da det giver orden, og så ved du
altid, hvor tingene er.
Indret
sikkert
Sørg for at opbevare de store, tunge ting som fx kompressor
nederst og de små, lettere ting som skruer øverst. Det giver bedre vægtbalance,
og det beskytter din ryg bedre, når du skal hente tingene. På samme måde skal
de ting, du bruger hyppigst, være mest tilgængelige, og de ting, du bruger knap
så meget, kan stå et andet sted.
Det kan også være en god ide at få installeret blødt
skumgummigulv i bilen, da det vil fungere som knæbeskytter, når man er nede på
knæ for at lede efter værktøj. Efter en lang dag med at kravle på gulvet, vil
dine knæ takke dig for det bløde gulv.
Lys
i bilen
I de fleste biler tændes en lampe automatisk i bagagerummet,
når man åbner dørene. Det er fint, hvis man hurtigt lige skal ind at hente en skruetrækker,
men tager det længere tid vil lampen gå ud af sig selv efter få minutter for at
spare strøm.
Det er ikke så sjovt at lede efter den rigtige størrelse
skraldenøgle i buldrende mørke, så sørg for at have installeret en
batteridreven lampe, som du kan tænde og slukke for, hvis du har brug for lidt
ekstra lys.
Regler
for firmabil og skat
Det giver stor frihed at have firmabil, men der findes en
række regler om brugen af firmabil, som du kan læse mere om her: www.fagmagasinet.dk.