Er du også helt vild med at tage til biltræf? Elsker du at mænge dig med motorsportsentusiaster og snakke om sportsvogne dagen lang? Føler du dig hjemme ved lyden af en larmende bilmotor og lugten af brændt dæk? Så er du havnet det helt rigtige sted. Her har vi samlet de ultimative tips til overvejelser både før, under og efter dit næste biltræf. Læs med her for at sikre dig, at du kan nyde din dag fuldt ud i motorsportens selskab.
Hvor og hvornår?
Det allerførste du skal have styr på, er hvor og hvornår. Hvilket biltræf vil du med til, og hvor ligger det, og hvornår er det? Det kan være svært at holde et overblik over alle danske biltræf og få fat på alle de rigtige informationer. Alle har prøvet at gå glip af deres favorittræf, fordi det var gået i glemmebogen. Løsningen er bilevents.dk/. En online kalender indenfor biltræf, streetrace, rally, drift og banesport, som dækker alle større og mindre biltræf i Danmark og sørger for, at du ikke misser dine favorit øjeblikke indenfor motorsporten.
Husk nu udstyret!
Vi kender det alle. Du har endelig fået tilmeldt dig et rally og har glædet dig i 2 måneder til at race. Du er nået frem, men du opdager hurtigt, at du har glemt turens allervigtigste genstand: bilen. HUSK NU UDSTYRET! Der er ikke noget værre end at gå glip af et øjeblik, fordi du ikke tjekkede ordentlig efter. Pak bilen dagen før. Dobbelttjek samme dag eller samme aften om du har det hele. Og dobbelttjek igen inden du kører. OG dobbelttjek igen bare for at være sikker. Husk nu udstyret!
Tjek vejret
Ja, jeg ved, hvad du tænker: du har ikke behov for at læse dette tip. Du ved nemlig godt, at du bor i Danmark. Er land, hvor det regner +200 dage om året. Det ved vi også godt, men hvor mange gange er man ikke kommet ud af døren i det forkerte antræk og har stået i mudder til knæene, bare fordi man ikke lige brugte 2 sekunder på at tjekke vejret. Biltræf foregår udendørs og derfor skal man klæde sig på til at være udendørs. Det kan betyde, at man nogle gange skal pakke solhatten, og andre gange skal pakke gummistøvlerne.
De lange ture
Selvom Danmark ikke er verdens største land og det ikke tager alverden at køre fra den ene ende til den anden, kan få timer i en bil alligevel virke som meget lange. Derfor er det vigtigt, at man husker at gøre turen komfortabel for sig selv. Ingen gider at se dig surmule træf. Pak lidt snacks. Hvis bilturen er lang, så husk en god madpakke og en termokande kaffe. Musik er også altid en god løsning. Hvis du hader at høre radio, så husk din yndlings CD, så turen bliver fyldt med gode hits. Husk også, at du skal hjem igen, så du bliver jo nok nødt til at pakke dobbelt op på snacks.
Sidste gang?
Når du så har været til biltræf hele dagen og er kommet hjem glad og tilfreds, så husk, at der sikkert også er et godt biltræf i næste uge eller om måned. Du ved jo godt, at det ikke er sidste gang, du skal afsted. Og du ved udmærket også godt, at du ikke engang selv behøver at finde informationer om hvor og hvornår de afholdes. Hold dig altid opdateret i den online kalender, så du ikke går glip af den automesse, som du har faktisk gerne vil være en del af.
Vi ses til biltræf!