Skal du med familien på bilferie, så er det vigtigt, at I får tjekket bilen inden, så den er klar til den lange køretur. Det kan for eksempel være olien, bremserne, dæk og tandremmen. Derudover er der også andre ting som rejseforsikring og DK-skilt, man bør få styr på inden årets bilferie.
Gør bilen klar til årets storbyferie i Europa
Er det ved at være tid til den årlige bilferie, hvor du med hele familien for eksempel skal på storbyferie i Europa? Så er det en god idé, at I får tjekket bilen grundigt, så den er klar til at komme ud og køre de mange kilometer.
Der er mange ting, som man skal sørge for er i topform, så man ikke ender i ærgerlige situationer på turen, hvor man må stoppe, fordi noget pludselig er galt.
Når man skal tjekke bilen, er det for eksempel vigtigt at tjekke bilens olie, bremsere, dæk mm. Men der er også andre ting, som man måske ikke lige tænker over. For eksempel skal ting som sikkerhedsudstyr og rejseforsikring også være i orden, når man skal ud på den lange køretur. Se med herunder, og bliv klogere på, hvad der skal være styr på, når hele familien skal på bilferie.
De vigtige ting at tjekke inden bilferien
Der er en række vigtige ting, du skal tjekke, inden du tager ud på den længere køretur. Først og fremmest er det vigtigt at tjekke bilens batteri og generator. Et batteri der ikke er ladt op, eller en generator der ikke fungerer, kan betyde, at din bil lige pludselig ikke kan starte under bilferien. Det er også vigtigt at tjekke bilens tandrem. Hvis den springer, så kan det forårsage motorhavari, som kan være dyrt at få repareret, så det er altid bedre at have en ny og solid tandrem.
En anden vigtig ting at få styr på er bilens bremsere. Dette er først og fremmest vigtigt for at køre i en sikker bil. Skal du med familien på bilferie gennem Europa, så kommer I også igennem et terræn, der er meget anderledes end i Danmark. Der er for eksempel stejle stigninger i Alperne, som kræver, at man har nogle velfungerende bremsere.
Tjek også bilens dæk, inden I skal ud på den lange køretur. Nedslidte dæk kan gøre det meget usikkert at køre i bilen, og hvis man har meget læs på, så er det også vigtigt, at dæktrykket er rigtigt. Udover at have nogle velfungerende dæk, så er det også vigtigt, at man har et ordentligt reservedæk. Tjek derfor også, om reservedækket er fuldt pumpet, og at der ikke er andre fejl.
Det er også meget vigtigt, at man tjekker olien på bilen. Hvis motoren ikke er smurt ordentligt, eller hvis olien er gammel, og derfor størkner hurtigt, så kan motoren i værste fald brænde sammen.
Det er ikke kun det tekniske, der skal være styr på
Udover de mange tekniske ting på bilen, så er det selvfølgelig også vigtigt at have en ordentlig rejseforsikring, når man skal på bilferie. Det er desuden også påkrævet, at man har et DK-skilt på nummerpladen, når man kører i udlandet. Derudover kan det i det hele taget være en god idé at få foretaget et serviceeftersyn, inden man rejser.
Skal du med familien på biltur, er det derfor en god idé at overveje de ting, som er beskrevet herover, så du og familien får den bedst mulige bilferie gennem det smukke Europa.