Det er langt de fleste, der ved, at det er ekstremt farligt at køre bil, eller et andet køretøj med alkohol i blodet. Det er farligt for både dig selv, og for de andre i trafikken. Det er derfor også ulovligt. I Danmark er det ulovligt at køre med en alkoholpromille på over 0,5. Den alkoholpromille det er tilladt at køre med varierer fra land til land afhængig af lovgivningen. Selvom det sådan set er lovligt at køre med en alkoholpromille på 0,5, kan man stadig blive dømt for spirituskørsel, hvis politiet vurderer, at du kører uforsvarligt.
Derfor er der også mange, der tyer til cyklen, selvom man stadig skal passe på i trafikken. Den straf, man får for spirituskørsel, afhænger af flere ting. Det afhænger blandt andet af, hvor høj promillen har været, og hvor mange gange man i forvejen er dømt for spirituskørsel. Straffen bliver hårdere og hårdere jo flere gange man er blevet dømt, og jo højere ens promille har været.
Frakendelse af kørekortet
Bliver man taget og dømt for spritkørsel kan man risikere at få frakendt kørekortet. Det sker oftest hvis man er blevet dømt for spirituskørsel flere gange, eller bare en gang med en meget høj promille. Der er både betinget og ubetinget frakendelse af kørekortet. Betinget frakendelse betyder, at man får lov at beholde sit kørekort, hvis man kan bestå en køreprøve - både den teoretiske og praktiske del, indenfor en bestemt periode. Får man derimod ubetinget frakendelse af kørekort mister du førerretten. Det betyder at man skal aflevere kørekortet til politiet, indtil frakendelsestiden er udløbet. Man skal herefter generhverve førerretten, altså påbegynde kørekortet fra ny af, hvis man ønsker at føre køretøjer der kræver kørekort.
Med en promille over 1,2
Bliver man taget for spirituskørsel, når man har en alkoholpromille over 1,2 bliver straffen væsentlig større. Man får frakendt kørekortet ubetinget i mindst 3 år, man får en bøde, som svarer til en månedsløn samt 20 dages betinget fængsel. En betinget fængselsdom betyder, at man stadig bliver dømt for kriminaliteten, men fritages for at skulle afsone straffen i fængsel, hvis man overholder visse vilkår. En af disse vilkår er, at den dømte ikke begår ny kriminalitet. Til sidst skal man også igennem et ANT-kursus, som man helst selv skal betale for. Kurset varer 12 timer delt ud på 4 lektioner.
Hvis man bliver taget to gange med en promille over 1,2 indenfor en periode på 3 år bliver bilen konfiskeret, uden mulighed for at kunne få den tilbage igen.
Antallet af ulykker der skyldes spirituskørsel
I en længere periode indtil år 2016 var antallet af ulykker der skyldes spirituskørsel i Danmark faldende. Herefter steg antallet fra 2016 til 2018. Med hensyn til antallet af dødsulykker, eller ulykker med alvorligt tilskadekommende er udviklingen hverken fremadgående eler tilbagegående. Dog er der sket et fald med 17 procent i antallet af døde i perioden 2013 til 2017, selvom der stadig døde hele 140 mennesker i denne periode.
Det er samtidig også vist, at hele ca. 9 ud af 10 spritbillister er mænd.
Det er derfor også yderst vigtigt, at man ikke sætter sig bag rettet, hvis man har en alkoholpromille over de lovlige 0,5, eller hvis man kan mærke på sig selv, at man ikke er i stand til at føre et køretøj forsvarligt. Det er også vigtigt, hvis man f.eks. er til en fest eller et andet selskab, hvor der er blevet drukket, at vide, at føreren der skal køre dig eller andre hjem, ikke har drukket for meget.
Spirituskørsel på cykler
Når folk drikker alkohol er der mange der vælge at ty til cyklen istedet for at tage bilen. Det kan dog stadig være meget farligt at begive sig ud i trafikken på cykel når man er fuld. Der sker mange uheld med fulde cyklister, der kommer til skade. Der er ikke en bestemt promillegrænse, som man skal overholde når man cykler. Man kan dog risikere at få en bøde, hvis politiet kører uforsvarligt og er til fare for dig selv og andre i trafikken. Man kan altså ikke få et klip eller helt miste sit kørekort til bil, hvis man kører fuld på cykel. MAn bør dog stadig passe på, og overveje, om man er i stand til at tage cyklen hjem.