Så snart din rude får et stenslag, gælder det om at få det
repareret det så hurtigt som muligt.
Når der for eksempel er nattefrost eller om sommeren, hvor
solen bager ned på bilens forrude, sker der ofte hurtigt det, at et lille
stenslag i forruden udvikler sig til en revne, som betyder, at hele ruden skal
udskiftes. Almindelige ’vrid’ i bilen, som sker, hvis du kører op over en
kantsten eller lignende, kan også forårsage, at et lille stenslag bliver til en
revne. En lille smule fugt i et stenslag kan også blive til en revne ved
frostgrader.
Et stenslag kan som udgangspunkt repareres, såfremt det kan
dækkes af en tokrone. Dog skal man være opmærksom på, om den sidder i
synsfeltet i forhold til regler for bilsyn.
Hvis stenslaget ellers ikke løber, lige efter du har fået
det, kan du gøre følgende for at undgå, at det slår en lang revne (og at der
således ikke kommer så meget skidt i, at det kosmetiske resultat bliver
pænere):
●
Få det repareret så hurtigt som muligt
●
Sæt et gennemsigtigt klistermærke over med det samme for at undgå
fugt og skidt
●
Undgå store temperaturforskelle, fx at udsætte en frossen rude for
varm luft
Du kan godt opleve, at et stenslag løber lige med det samme.
Det vil typisk ske, hvis du får stenslaget tæt på kanten af ruden, hvor ruden
er knap så fleksibel.
Mange er faktisk dækket af deres forsikring til at få
repareret stenslag, så længe du bare har
tegnet en kaskoforsikring. Dette gælder blandt andre for Bauta, Codan, GF,
Gjensidige, LB og Købstædernes Forsikring. Skulle du vælge at få Bilglasgruppen
til at reparere det, så laver vi alt papirarbejdet i forbindelse med udbedring
af skaden. Selvom dit forsikringsselskab har nogle samarbejdspartnerne, de
anbefaler, så præciserer Bilglasgruppen, at kunder har frit værkstedsvalg, så
længe man vælger et værksted, som har en aftale med forsikringsselskabet.
Bilglasgruppen samarbejder med alle forsikringsselskaber og
kan og må reparere for alle kunder, som er dækket af deres kasko eller
glasforsikring.
Skulle man ikke være dækket af sin forsikring, er det dog
til at betale sig fra. Det koster 300 kroner
at få repareret sit stenslag, hvis man kører til det nærmeste Bilglasgruppen værksted.
Det tager en halv time at reparere det.
Bilglasgruppen har værksteder fordelt i hele landet, hvor
man kan køre ind og vente på, at skaden bliver udbedret. Ligeledes tilbyder vi
at køre hjem til kunden, arbejdspladsen eller lignede.