Jeg er så frisk at jeg cirka 2 gange årligt må lægges medicinsk koma for at slappe af. Når jeg har "sovet" med lægehjælp i omkring 96 timer er jeg så udhvilet at lægerne taber modet, grundet medicinens manglende virkning, og jeg stikker af derfra med drop og hvad de eller har sat fast på mig mens jeg var væk. Det fejrer jeg gerne med en løbetur hjem, når jeg er i trygge rammer igen ringer de gerne fra skejby sygehus med en ny tid, til det de kalder for århus' bedste power nap. Jeg er dog desværre ved at blive mistroisk med hensyn til eventuelle bagtanker fra en enkelt eller muligvis en stor ring af tyveknægte blandt sundhedspersonalet deroppe. Jeg har lagt mærke til at der de sidste to gange er forsvundet vigtige personlige egendele, imens de har holdt mig i det medicinske jerngreb! Det drejer sig om 43,25 kr. som jeg havde til at ligge i mine bukser, min kam som lå i højre baglomme i selvsamme bukser, en busbillet som jeg har på mig for en sikkerheds skyld og så manglede jeg også selve bukserne... Er der nogen der kan hjælpe med om det kan være en læge eller om det er mere sandsynligt at det er en med kortere skolegang der står bag denne svinestreg? Uanset hvem der står bag føler jeg mig sjoflet af sundhedsvæsenet og jeg er ved at miste min ellers kendte tålmodighed. Man føler sig en smule desorienteret efter sådan en lur og derfor lagde jeg først mærke til det frække tyveri(komplot?) da jeg havde været hjemme i en halvanden times tid, da det var torsdag nat sad jeg oppe og ventede til der var åbent på skejby igen fredag morgen og afgav min klage til hospitalsdirektøren, som heller ikke var stolt af hele sagen og den alvor som det kan få for alle der arbejder i sundhedssektoren. Jeg tog derefter direkte på politistationen og ventede de to timer til de åbnede og meldte de berøvet mig mine bukser og tiltroen til læger og alle de andre der tager røven på en når man sover, tungt vel og mærke.
I min fritid går jeg til temposkak og extreme bridge. Herhjemme nyder jeg at samle biler i lego technics kategorien i de sene nattetimer især, jeg uploader jævnligt nye projekter som jeg bygger selvfølgelig uden brugsanvisning da jeg har oplevet at de altid laver fejl i placeringen af vitale dele på bilerne, hvilket jeg naturligvis altid gør Lego opmærksom på om morgenen... I må hygge biltossede ligesindede!
Se hele teksten