{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.012 visninger | Oprettet:

Hvor store fælge må man montere? {{forumTopicSubject}}

Hej,
Jeg var inde for at kigge på hjulskift.dk og kan se at jeg må bruge fælge som går fra 14 til 17 tommer. Lige nu er der monteret originale 14 tommer fælge.

For et stykke tid siden spurgte jeg til hvilke dæk man vil bruge og fik at hvide at alt ikke var muligt - men i "dæklovgivningen" står der ikke noget om fælgstørrelser.

Kan jeg virkelig frit vælge fælgstørrelser så længe kravene til dækdimensioner er opfyldt, dvs afstand til skærmkanter osv?
Mvh Lucas


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvor store fælge må man montere?
  • #1   29. aug 2015 Ja...

  • #2   29. aug 2015 Der er vist noget med at rullediameteren ikke må overskride en vis % del,
    så det giver jo automatisk også nogle begrænsninger i fælgstørrelsen.


  • #3   29. aug 2015 Dækomkredsen må afvige +/- 5% i forhold til den originale størrelse. Men der er ingen krav til størrelse af diameter på fælgene, så længe alle krav til dækdimensioner er overholdt. Dvs. at Lucas sagtens kan sætte store fælge på, så længe profilen på dækket er lav nok til at omkredsen holder sig indenfor +5%.

    Så skal man selvfølgelig overholde reglerne for sporvidden også, men det er jo et helt andet spørgsmål.


  • #5   29. aug 2015 Fælge og dæk kan udskiftes efter følgende retningslinier:
    1. Ændringer, der kan foretages uden syn (og ny typegodkendelse).
    Følgende ændringer af hjul på bil eller påhængskøretøj hertil anses ikke
    som konstruktive ændringer, der medfører pligt til syn og registrering:
    1.1 Generelt gælder, at de valgte hjul skal være således, at gældende krav om
    belastning, hastighed, frigang og afskærmning er opfyldt (se Detailforskrifter
    for Køretøjer). Endvidere skal man være opmærksom på nødvendige justeringer/
    kontrol af eventuel hastighedsbegrænser, fartskriver og taxameter.
    1.2 Dækomkredsen må afvige, idet følgende skal overholdes:
    - Afvigelse maks. ± 5% (nominel værdi jf. f.eks. STRO-databog).
    - Hvis ændringen i omkreds ikke er lige stor på for- og bagdæk, må forskellen
    i ændringen maksimalt være 2% (f.eks. 1% større fordæk og 3%
    større bagdæk), for køretøjer uden ABS dog 5% (f.eks. 3% mindre fordæk
    og 2% større bagdæk).

    Hjul Side 13
    - For tunge køretøjer (lastbiler, busser, store påhængskøretøjer) kan
    typegodkendelsen indeholde særlige bemærkninger om specielle krav
    til dækstørrelse, og disse krav skal opfyldes. Der kan også være angivet
    tilladelse til større afvigelser end nævnt ovenfor. Hvis der ud for »Maks.
    afvigelse til fordæk« er anført en tankestreg »-«, betyder det, at alle
    kombinationer af dækrulleomkreds anført under »Min./maks. rulleomkreds
    fordæk og bagdæk« kan godkendes.
    1.3 Fælgdiameteren må afvige, idet dog den udvendige dækomkreds skal
    opfylde pkt. 1.2.
    1.4 Fælgbredden må afvige, men sporvidden skal være uændret, jf. dog pkt.
    1.7.
    1.5 Dækbredden må afvige, idet følgende skal overholdes:
    - Dækket skal passe på fælgen (jf. f.eks. STRO-databog).
    - Forholdet mellem dækbredde for og bag skal bevares uændret.
    - Dækbredden må højst være én størrelse under det mindste, som godkendes
    af køretøjsfabrikanten (ex. 215/45R17 i stedet for 225/45R17).
    1.6 Dæktypen må afvige. Personbiler M1 og varebiler N1 (med tilladt totalvægt
    på højst 3.000 kg), der er registreret første gang den 1. maj 1977 eller
    senere, skal være forsynet med dæk af samme type (f.eks. radialdæk med
    »M+S«-mærkning) på alle hjul.
    1.7 Sporvidden skal bevares uændret (i forhold til typegodkendelsen/original
    fabriksudførelse), eller holdes indenfor det eventuelt på typegodkendelsen
    angivne interval, eller indenfor det interval, som følger af alternativt angivne
    hjulmonteringer.
    Der tillades dog en forøgelse på 20 mm (10 mm pr. hjul) i forhold til den
    mindste sporvidde, der er angivet for den pågældende køretøjsvariant på
    typegodkendelsen (for ikke-typegodkendte køretøjer i forhold til den af køretøjsfabrikanten
    oplyste mindste sporvidde).
    Sporvidde er afstanden fra dækmidte til dækmidte. Sporvidden kan (for personbiler,
    der er standardtypegodkendt efter 15. marts 1990) kontrolleres ved
    hjælp af oplysning om fælgenes indpresningsdybde (oftest angivet på fælgene
    med e eller ET). Bemærk, mindre indpresningsdybde giver større
    sporvidde.


Kommentér på:
Hvor store fælge må man montere?

Annonce