Hestekræfter {{forumTopicSubject}}
Copy- Pastet fra artiklen fra EB, men synes det er et godt emne at snakke om
Vidste du det? Så mange hestekræfter har en hest
Biler og hestekræfter hænger unægtelig sammen, men hvorfor egentligt det?
Man kunne nemt tro, at en hest normalt kan yde én hestekraft, men det er ikke helt rigitgt.
Den første bil havde 1,1 hestekræfter, mens Formel 1-biler i dag har op mod 1000 af slagsen, men hvad dækker måleenheden over, og hvad har det overhovedet med heste at gøre?
En hestekraft (forkortet hk) er en ældre enhed til at måle effekten af en motors ydeevne. Men der er imidlertid forskel på, hvor meget en hestekraft dækker over, da det varierer fra land til land og fra industri til industri. Man har dog forsøgt at lave en fælles standard for, hvor meget en hestekraft er, og rent lavpraktisk svarer en hestekraft til den kraft, der skal til for at løfte 75 kg lodret op en meter på ét sekund.
Kraften udmåles også i watt, og i Danmark har man fastlagt, at en hk svarer til 735,5 watt. Men i USA skelner man stadig mellem horsepower og metrisk horsepower, der svarer til den, vi har herhjemme.
Salgsgimmick:
Men hvad har det med heste at gør? At vi i dag forbinder biler og hestekræfter med hinanden kan vi takke en af den industrielle revolutions fadere for.
Ingeniør og opfinder James Watt (1736-1819) arbejdede på at forbedre dampmaskinen, og da han i starten af 1770’erne stod klar med en færdig model, var næste skridt at få den afsat på markedet.
Han henvendte sig derfor til Londons bryggerier, fordi han mente, at de ville kunne få en mere effektiv proces, hvis de implementerede hans maskine i produktionen. Men for at overtale nogen til at købe ens ide, må man snakke samme sprog.
Ville udkonkurrere hestene:
Dengang brugte bryggerierne heste til at trække møllen rundt i ring og på den måde få malet malten.
Så James Watt måtte derfor regne ud, hvad hans maskine kunne præstere i forhold til dens varmblodede konkurrent. Han målte derfor en bryggerihest, som gik i en cirkel på en diameter på 24 fod med en trækkræft på 180 pund, og som bevægede sig med en hastighed på 180,96 fod i minuttet. Det regnede han sammen til 32.580 fod/pund/minut og kaldte det en hestekraft, og fik dermed afsat sine dampmaskiner til bryggerierne. Siden blev det også den mest kendte betegnelse for bilmotorers ydeevne.
Men på trods af måleenhedens navn svarer en hk ikke til det, heste i gennemsnittet kan yde. Faktisk ligger en hests ydeevne, afhængig af racen, mellem 2,5 hk og 10 hk.
jun 2011
Følger: 12 Følgere: 251 Biler: 6 Emner: 104 Svar: 9.609
feb 2010
Følger: 32 Følgere: 28 Biler: 2 Emner: 4 Svar: 20
maj 2006
Følger: 29 Følgere: 85 Biler: 9 Emner: 14 Svar: 17.262
Værsgo' Mirza - så har du den
Går ud fra, du efterhånden har fundet ud af, at hverken du eller jeg mener, den sammenligning giver nogen som helst mening. Det er sjovt, hvordan en sådan vandrehistorie kan blive så udbredt, når den ingen mening giver
jun 2011
Følger: 12 Følgere: 251 Biler: 6 Emner: 104 Svar: 9.609
jun 2013
Følger: 8 Følgere: 94 Biler: 1 Emner: 62 Svar: 346
Tilmeldt:
maj 2007
Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.740
Tilmeldt:
maj 2007
Følger: 49 Følgere: 67 Biler: 2 Emner: 46 Svar: 5.740
apr 2008
Følger: 23 Følgere: 30 Biler: 7 Emner: 38 Svar: 700
Det eneste rigtig tal, er der er vær at se på i enhver tunings, sammenhæng er momentbredte.
Det udregnes ved eks 80% af max moment og ved alle Tps setting. Det gode ved det tal, der kommer ud af den formel. Er at hvis man eks taber i et område og vinder i et andet. Påvirker det nødvendigvis ikke tallet.
Det bliver derfor et godt tal, til at se hvad tuningen har giver.
10% topeffekt, mærker man sku ikke rigtig. Men lykkes det derimod, at give den 10% mere momentbredte. Så kan det virkligs mærkes..
Motoren i eksemplet her, er godt nok en motorcykel. Og derfor snakker vi kun 34.47%, biler lige klar nok lang højere.
Hk/Nm kurver SKAL ses i 3D, før det her begynder at giver mening.
Hestekræfter