{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.260 visninger | Oprettet:

Spørgsmål vedr. nedvejning og jura {{forumTopicSubject}}

Jeg håber i har mulighed for at komme med lidt inputs til nedenstående - jeg skal forsøge at gøre det så kort som muligt smiley

Sagen er den, at min far indtil for nylig havde en større varebil (Diesel) med en totalvægt på over 2 ton. Da han var træt af at skulle betale over 1.000 kr. om måneden i vægtafgift (eller hvad det nu hedder), valgte han at sælge bilen. Han havde imidlertid fortsat brug for en mindre varebil, og gerne en "benziner" til privat benyttelse, som han derfor gik på udkig efter.

Han har hele tiden været OBS på, at den nye bil skulle være indregistreret mellem 1998 og 2004 og nedvejet til under 2 ton, så man slap med ca. 3.500 - 4.000 i vægtafgift ved privat benyttelse i stedet for de førnævnte godt 12.000 kr. årligt.

I sidste uge fandt han så en varebil til 26-27.000 som imidlertid stod hos en kommissions-sælger, dvs. en person der egentlig agerer som mellemmand mellem køberen og den private sælger i den anden ende.

Og JA - vi var godt klar over, at man skal være påpasselig med den form for kommissionshandler, mht. garanti osv. da handlen jo defacto kan sidestilles med en handel mellem private. Men idet bilen var favorabelt prissat (prisen tilmed var nedsat) og prisen på 26-27.000 er i den lave ende, hvor der ikke kan gå så meget galt, så var min far villig til at "tage risikoen" og foretage sådan et kommissions-køb.

Min far er en ældre herre på næsten 85 år, så han er ikke så vant til at surfe rundt på nettet og tjekke hjemmesider a la "nummerplade.net", så han spurgte derfor flere gange om vægtafgiften vitterlig var på de nævnte 3.500 - 4.000 kr., hvilket "forhandleren" bekræftede.

Jeg var med ude og hente bilen, og kan bekræfte at vi IGEN spurgte "forhandleren", om bilen var nedvejet, hvilket han bekræftede.

Nu er der så kommet en opkrævning fra SKAT og den viser desværre, at min far skal betale kr. 10.140,- årligt (til privat anvendelse) og at bilen åbenbart IKKE er nedvejet. (Den tidligere ejer betalte kun kr. 6.640 - årligt fordi bilen blev anvendt delvist til erhverv)

Jeg var ikke med ude at kigge på bilen første gang min far var ude ved "forhandleren" og jeg må ærligt indrømme, at jeg også troede at bilen var nedvejet. Når jeg gik ind på www.nrpla.de så kunne jeg se, at der stod følgende registreret på bilen:

Teknisk totalvægt = 2.025 kg.
Totalvægt = 2.000 kg.

så det havde jeg faktisk også set som om at bilen var nedvejet.

Derudover snød det mig, at bilen åbenbart var blevet afmeldt i september 2017 men at der var gennemført et registreringssyn i november 2017 (dvs. på et tidspunkt hvor bilen var afmeldt), og dette registreringssyn så jeg desværre, som om der var blev lavet en nedvejning (som vel også sker via et registreringssyn???).

Det korte af det lange er nu, at min far jo IGEN er lidt træt af, at skulle betale så meget i vægtafgift på sin varebil. Og han havde jo spurgt ind til det flere gange.

Dernæst er spørgsmålet, hvordan min far står rent juridisk. JA - der er tale om et kommissions-salg, men som formidler af handlen, kan "forhandleren" vel ikke bare frasige sig al risikoen og bare slynge en masse ting ud om bilen, som er usande? Han blev spurgt FLERE gange om bilen var nedvejet, hvilket blev bekræftet.

Jeg går imidlertid ikke ud fra, at man kan gøre "forhandleren" ansvarlig for noget, så man må vel bare erkende, at vi ikke var opmærksomme nok? Eller hvad mener i?

Det næste er så, om det kan betale sig at få bilen nedvejet. Så vidt jeg kan se, så falder den årlige afgift fra de nævnte kr. 10.140 til kr. 3.370 årligt - dvs. en forskel på små 7.000 kr. årligt, hvis totalvægten reduceres til under 2 ton.

Jeg ved godt, at man skal forbi SKAT osv. og at bilen skal til syn osv. osv.

På nedenstående hjemmeside (FDM) står der endvidere, at man som tommelfingerregel skal regne med ca. kr. 10.000 i afgift pr. kr. 75.000 i udsalgspris hos en forhandler.

Men spørgsmålet er så, hvad det kan løbe op i på min fars bil???

Man kan vel ikke bare sige, at handelsprisen (hos kommissions-sælgeren) var på ca. 1/3 af de 75.000 kr. (dvs. godt 25.000) og at afgiften så cirka kommer til at ligge på 1/3 af 10.000 = ca. 3.000?

Er der nogen som har prøvet at få nedvejet en varebil fra 2003 med en handelsværdi på 25-30.000 og som kan sige, hvad det cirka løber op i mht. registreringsafgift? Bliver bilens stand ifm. afgiftsberigtigelsen også bedømt??

Lidt firkantet kan man jo sige, at alt under 7.000 kr. i registreringsafgift ifm. en nedvejning vil være fordelagtigt på 1 års sigt, idet den lavere vægtafgift så "betaler" registreringsafgiften. Men uanset hvad, og hvis forhandleren ikke vil give yderligere rabat, så bliver bilen jo dyrere end forventet, selv om registreringsafgiften skulle vise sig at være lav ved en nedvejning.

Beklager det lange indlæg men håber i har lidt inputs!! Mange tak på forhånd!

https://fdm.dk/alt-om-biler/dine-rettigheder/boder-afgifter/nedvejning-af-varebiler


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Spørgsmål vedr. nedvejning og jura
  • #2   20. jun 2018 kom lige til at se vis den er nedvejet til 2000 kilo som du siger der står på reg. Så er der fortaget et syn til nedvejning. så skal i ikke til syn igen. kun ringe til skat og få at vide hvad i skal givet i nedvejning afgift. og så får du en pris så betaler i bare det. og så er bilen nedvejet. og har i betale vægtafgift så kommer de penge tilbage i har betalt for meget. når bilen er reg som nedvejet ved told og Skat.Så det bare med at få gjort det smiley

  • #3   21. jun 2018 Som freeway siger smiley

  • #4   22. jun 2018 Tak for jeres kommentarer smiley

    Nu er den nye registreringsattest kommet i posten.
    Det viser sig, at bilen er nedvejet, men afgiften vedr. nedvejningen er ikke betalt.

    Der står på registreringsattesten, at totalvægt nu er 2.000 kg. men at der betales afgift på baggrund af en totalvægt på mellem 2.001 - 2.500 kg. - dvs. den høje vægtafgits-sats over 10.000 kr. årligt

    Vi har fundet frem til, at selve afgiften ifm. nedvejningen nok kommer til at lande på et sted mellem 2.000 - 3.000 kr. - så det er ikke fordi det er så slemt og vi har ansøgt om det inde på SKAT´s hjemmeside. Men jeg synes alligevel der er lidt "underlødigt" gjort, af ham som har formidlet salget af bilen, at han siger bilen er nedvejet, men at han ikke siger, at afgiften ikke er betalt. Det må man stærkt gå ud fra, at han har vidst. Her er det kun 2-3.000 kr. - men det kunne sagtens have været mere på en lidt dyrere bil.

    Jeg kan kun på det stærkeste opfordre dem, der planlægger at købe en brugt varebil fra før 2007, at man ikke kun undersøger om bilen er nedvejet, men at man også sikrer sig, at afgiften er betalt.

    Men selv om der skulle ryge 2-3.000 kr. på i afgift, så er der fortsat tale om en relativt billig bil smiley


Kommentér på:
Spørgsmål vedr. nedvejning og jura

Annonce