{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
944 visninger | Oprettet:

Antal timer til fejlsøgning, hvad er acceptabelt? {{forumTopicSubject}}

Hej alle,

Bær venligst over med mig mht. nedenstående spørgsmål - jeg ved godt, at det er temmelig bredt, og kan være svært at svare konkret på. Jeg forsøger blot at få en indikation.

MEN:
Kan man sige noget kvalificeret om, hvor mange timer det er "fair", at et værksted bruger på fejlsøgning på ens bil, inden de "giver op"??

Selv om jeg har indtryk af, at der ikke længere er SÅ mange "faste" besøgende på Bilgalleri, så vil jeg pt. helst ikke blive alt for konkret, da jeg (endnu ikke) vil hænge et værksted ud, og de kunne evt. læse med herinde smiley smiley

Sagen er den, at jeg har haft en bil holdende på et uautoriseret værksted her på Fyn i temmelig lang tid efterhånden.

Der var tale om dels nogle aftalte ting jeg skulle have fixet, men derudover også, at bilen ikke kunne starte, og derfor blev den slæbt til værkstedet af vejhjælp.

Man har pt. stadig ikke fundet ud af, hvorfor bilen ikke kan starte, og dagene går bare. Selv om jeg ved, at jeg nok ikke bliver "bonget" for en fuld arbejdsdag for alle de dage bilen har stået der, så er jeg blevet varslet om, at jeg nok skal regne med, at der ryger en del timer på fejlsøgningskontoen, når jeg får regningen.

Jeg ved godt, at jeg har bedt værkstedet om at løse problemet, men hvis man efter X antal forsøg og X antal timer ikke har fundet en løsning, hvad er så acceptabelt mht. timeforbrug?

Igen - jeg søger ikke noget konkret svar helt ned på timer, minutter og sekunder, men jeg synes bare, at der må være en grænse, hvor man siger stop, indser at man IKKE kan fixe det og siger til kunden, at man desværre ikke var i stand til at løse det.

På forhånd tak for input !


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Antal timer til fejlsøgning, hvad er acceptabelt?
  • #1   29. jul Har de meldt tilbage de ikke kan eller vil finde fejlen/fejlene?

  • #2   29. jul De siger bare, at de stadig arbejder på den, og at de ikke har givet op endnu smiley

  • #3   29. jul Sammenfald af speciel bil og ferie spiller måske ind pt?
    Men spørg da hvornår de forventer at komme med en løsning.


  • #4   29. jul Ja, ferietiden spiller helt sikkert også ind - og hvis der er "gamle" bookinger, så kommer de selvfølgelig før min bil, som de sikkert går til og fra. Jeg må prøve at gå dem lidt mere på klingen og høre hvad deres plan er - det er bare pi**eirriterende, at man for en gangs skyld holder ferie derhjemme og er uden bil smiley

  • #5   29. jul Når du skriver ikke kan starte
    Så mangler man viden om, hvad gør bilen eller gør den ikke.
    Hvad sker der når du sætter tænding på
    Hvad sker der når du tørne motor
    Osv
    For alt efter hvad den gør eller ikke gør
    Så er der forskel på fejlsøgning.


    Fejlsøgning kan vare fra 2 minutter til 2 år
    Alt efter fejlen.

    Har i eks. Aftalt de kun skal kigge på den når de har et"hul" og fylde ud
    Så tager der længere tid

    Da fejlsøgning kan være svært alt efter hvad der er galt

    PS. Hvad bil og motor er det???


  • #6   29. jul Jeg kan sige at vi engang havde en bil inde som ikke ville starte, vi kiggede lidt og fik rodet med relæ til starteren. Den startede da den skulle ud af værkstedet. Da vi skulle flytte den pga kunden blev forsinket, så kunne den igen ikke starte..
    Efter MANGE timers fejlsøgning, fandt vi et lille brud på en ledning, som ikke gik til starteren eller noget åbenlyst, smed ingen sikringer eller andre ting.
    Ps. Org relæ blev tjekket inden det blev skiftet, og det var også færdigt, så bilen kom faktisk ind med 2 fejl, en som var let at finde, en der var usynlig.


  • #7   30. jul Tit er det bedre med en autoelektrikker på sådan en fejl, de er snedige mennesker smiley

    Har man ikke fundet noget på en time, så er man på vildspor, men bed om en specificeret regning når den tid kommer, men spørg da om hvad de mener regningen efterhånden er oppe i.

    Kan de ikke finde fejlen, så skal en anden starte forfra med at finde fejlen.


  • #8   30. jul Her er hele historien - sorry, den bliver lang:

    1) Jeg kører hjem fra arbejde for ca . 3 uger siden

    2) Jeg kører over et ådsel på vejen hjem - jeg kunne ikke nå at undvige. Der var tale om en større fugl, måske en død krage eller lignende. Jeg forsøger at køre over ådslet med midten af bilen, for jeg var rimelig sikker på bilen var høj nok til bare at "køre over". Det giver dog et "klask" i bunden af bilen da jeg kører over

    3) 3 sekunder efter "påkørslen" får jeg en fejlmeddelelse i displayet "Engine Service Now". Motorlampen lyser. Vi taler om "gule "advarsler, så jeg beslutter mig for at forsøge at komme hjem - ca. 15 kilometers kørsel

    4) Efter 7-8 kilometers kørsel begynder bilen at hakke gevaldigt i det og jeg frygter at blive liggende. Pludselig trækker bilen dog fint igen og jeg kommer hjem.

    5) Jeg parkerer uden for min bopæl og slukker motoren. Et par timer efter jeg har parkeret, så lykkes det mig at starte bilen, men den går i stå efter 5 sekunder. Når jeg herefter forsøger at starte igen så vil den ikke. Der er tale om en bil med "startknap", så ikke noget med en traditionel nøgle. Den siger fortsat "Engine service now" i displayet men jeg kan kun sætte tænding på - der sker ikke noget, når jeg trykker startknappen

    6) Jeg har en tester, og udlæser fejl. Den siger noget i retning af "Exhaust temperature too high for Particulate Filter Regeneration". Dette mere eller mindre bekræfter mig i, at det er påkørslen, som har ødelagt noget under bilen, evt. revet et kabel over til DPF.

    7) Jeg har travlt på arbejdet og får ikke rigtig gjort noget ved bilen i en lille uges tid. Forsøger dog at pille batteriet af 1-2 gange i længere tid, for at se, om det løser problemet. Det gør det ikke.

    8) Bilen står parkeret et dumt sted foran min bopæl, så jeg vil gerne have den flyttet. Der er tale om en bil med automatgear. Jeg kan dog ikke få gearvælgeren ud af P. Jeg prøver med min tester at nulstille fejlkoder osv. osv. Efter lang tids bøvlen frem og tilbage, så får jeg dog gearvælgeren i "N". Bilen står dog på noget græs med en lille stigning, så jeg kan ikke få bilen skubbet væk. Jeg må vente på, at en kammesjuk kommer med sin traktor. Jeg tør IKKE sætte bilen i "P" igen af frygt for, at vi så ikke kan slæbe bilen. I mellemtiden står bilens gearvælger i "N". Når den gør det (og spørg mig IKKE hvorfor), så er der konstant lys i displayet i instrumentbrættet og man kan ikke låse dørene. Resultatet bliver, at 12V batteriet bliver afladt, og det viser nu kun ca. 4V, så jeg konkluderer, at det er færdigt, og at det skal udskiftes.

    9) Jeg finder herefter ud af, at man kan tage "kulissen" af omkring gearvælgeren, løfte denne af, og så er der en løfteanordning under gearkulissen, hvormed man manuelt kan flytte gearvælgeren til "P", "N" osv. osv.

    10) Et par dage efter får jeg slæbt bilen hen foran mit værksted. Jeg løfter bilen op med 2 donkrafte (har ingen lift) og ser, at der hænger et løst kabel under bunden af bilen og i nærheden af DPF. Jeg får købt et nyt 12V batteri og får det monteret - og beslutter mig for, at bilen skal på værksted, for jeg kan ikke selv fixe det. Bilen kan selvfølgelig fortsat ikke starte - men der kommer tænding på som helt normalt.

    11) Det skal siges, at jeg - ud over at skifte 12 V batteri også har skiftet batterier i BEGGE "nøgler". Dette fordi displayet i min bil konstant skrev, at der ikke var strøm nok på batterierne, og at disse skulle udskiftes - og dette skrev den SELV OM jeg lige havde sat nye batterier i. Jeg har googlet mig til, at mange har haft dette problem med billige batterier. Så jeg besluttede mig for at sætte nye Duracell batterier i nøglerne. Så summa summarum: Nyt 12V starterbatteri og 2 nye batterier i de to nøgler.

    12) Bilen blev afhentet af vejhjælp og kørt på værkstedet.

    13) Jeg har fået at vide, at man nu HAR monteret det afrevne kabel, og at det er i orden. Men at bilen ikke kan starte.

    Og det er så der vi er nu.

    Bilen har kørt fint og startet problemfrit INDEN jeg påkørte ådslet. Ud fra logisk tænkning, så siger dette mig følgende.

    a) Problemet er indledningsvis opstået pga. påkørslen af ådslet

    b) Hvis bilen ikke kan starte nu, og kablerne der var revet af er gen-monteret, så kan det iht. min egen logik umiddelbart kun skyldes:

    - Kablet som var revet af DPF er ikke monteret ordentligt

    - Der er noget kodning / startspærre-"hejs" som ikke er på plads. Jeg har googlet mig til, at batteriet på en bil som denne skal kodes, men den burde dog kunne starte uden kodning. Jeg skiftede batteri på bilen for 2 år siden. Og det virkede fint - uden kodning.

    - Der er kommet nye batterier i begge nøgler. Disse skal muligvis kodes. Mekaniker siger, at dette normalt sker, ved at man holder nøglerne hen til startknappen. Dette er forsøgt, og virker ikke.

    - Som nævnt har bilen ikke traditionelle nøgler / en traditionel tændingslås - men bilen startes via startknap. Der er et traditionelt nøgleblad inde i nøgleenheden. Jeg har talt med mekanikeren om det, fordi jeg har hørt, at man kan prøve at tage nøglebladet ud og så fjerne en afdækning ved ratstammen, hvorved man så på "manuel" vis kan stikke nøglen heri og evt. få den kodet den vej rundt. Jeg ved IKKE om det er prøvet, men iht. mekaniker skulle det ikke være nødvendigt

    JA, jeg er nok kommet "ind i køen" ift. nogle andre, som havde booket tid før mig, så de går givetvis til og fra min bil, og arbejder på den, når de har tid. Jeg har selvfølgelig respekt for, at det er ferietid. Kunne dog godt tænke mig lidt mere tilbagemelding. Bilen har stået på værkstedet nu i næsten 8 dage.

    Med mindre et eller andet er kortsluttet eller lignende ifm. ovenstående, så kan fejlen vel umiddelbart kun ligge ved de ting jeg nævner?


  • #9   30. jul @Allan - Tænker måske også, at det ender med, at der skal en autoelektriker på sagen.

Kommentér på:
Antal timer til fejlsøgning, hvad er acceptabelt?

Annonce