{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.834 visninger | Oprettet:

Til veteran folket, vinter hi. {{forumTopicSubject}}

Jeg snakkede med andre Porsche ejere i Porsche klub 356 i Århus, hvordan man bedst opbevare sin bil i vintermånederne. Jeg begyndte at undersøge sagen, og her er hvad jeg gør. Måske kunne andre veteran ejere bruge det??

Hej Porsche godtfolk

Efter min mail, vedr. overvintring af min kære gamle 911’er, viser det sig, at jeg ikke er den eneste der gerne vil vide noget om, hvilke forbehold man tager når bilen sættes i hi. Jeg har modtaget en del mails, dels fra folk, der har givet gode råd, og dels fra folk der beder mig om, at sende de gode råd videre. Jeg har prøvet at, vurdere alle de forskellige råd og meninger, søgt bistand i indland såvel som udland. Jeg har selvfølgelig konsulteret Peter Iversen, som jo er et omvandrende leksika, når der snakkes Porsche.

Jeg gør følgende, som lægmand, vel at mærke, når min Porsche sættes i hi.

Skifter olien, samt oliefilter og hælder en 20/50 Duchams Classic mineralsk olie på. Mange peger på en Castrol olie. Grunden til, at jeg har valgt en Duchams olie er, at den er væsentlig billigere, og da olien skiftes hvert år, ser jeg ingen grund til at købe den dyre olie. Jeg har fået professionelt tilsagn om, at Duchams olien opfylder de krav, som en god olie skal have, og at den holder de pakninger, simreringe mm. i motoren fri for udtørring. En fuldsyntetisk olie, har ikke de samme egenskaber som en mineralsk, til at holde de pakninger smidige og tætte vinteren igennem. Derefter sørger jeg for at køre bilen godt varm, kontrollere oliestand (ved motoren i tomgang!!!! Ja ja, jeg har også dummet mig) og efter fylder til max.
Til orientering, skifter man altid olie inden bilen sættes ind. Der vil med tiden altid forekomme små vandperler i olien. Da en boxer motor, som porschens, bekendt ikke har bundkar, kan disse vandperler korrodere i aluminiumsblokken. Med tiden kan det ende med et hul igennem motorblokken. En anden ting er jo smøreevnen, som jo er nedsat i en gammel olie.

Jeg skifter også gearolien med en Castrol EPX 80W-90 mineralsk gearolie til manuelle gearkasser i de fleste køretøjer, hvor en olie ifølge API GL 5 er krævet. Da der bla. på min Porsche er gearkasse-huset lavet af magnesium, er det især vigtigt at skifte olien ofte.

Jeg vasker bilen grundigt, og aftørre grundigt med vaskeskind. Støvsuger sæder, måtter, tæpper i bagagerum, samt aftørre dørsider, instrumentbord, samt himmel, med en opvredet fiberklud. Jeg polerere hele bilen med et produkt som Z1 Hartsglans.

Når bilen er placeret der hvor den ønskes opbevaret, sætter jeg den på bukke, så alle fire hjul er frie fra jorden, nu står den ikke og ”hænger” i undervognen, eller presser dækkene firkantede. Jeg har lavet to bukke, bestående af en plade, hvorpå jeg har påsvejset en ”galge” galgens ende passer ind i det stykke firkantede rør, hvor donkraften skulle sætte i ved et hjulskift. Så laver jeg bare bukkens højde, så bilen akkurat løftes fra jorden. Har man ikke mulighed for at klodse bilen op, er det en god ide at, pumpe dækkene godt op.

Jeg afmontere gulvmåtter, samt de måtter der er i bagagerummet, for skulle der komme ligt fugt, kan det tørre hurtigt igen.

Benzintanken har jeg fyldt op, så der ikke dannes kondens i tanken.

Jeg har købt en hel dækken, som jeg lægger over så ikke snavs og støv sætter sig på lakken. (det er bare et billigt dækken fra autosport, toppen af kransekagen vil jo selvfølgelig være et Porsche dækken)

Jeg kan køre bilen i min garage under huset, så egentlig står bilen godt. Men der kan jo godt forekomme fugt i kælder, så et vindue på klem skader ikke, det er godt med ventilation. Der gør ikke noget bilen står koldt, bare den ikke står fugtigt.

Jeg afmontere mine batterier og den første weekend i hver måned, aflader jeg dem med en pære og to ledninger og lader dem op igen. Cellerne i et batteri kan falde sammen, når dette ikke bruges.

Ligeledes turner jeg motoren nogen gange i løbet af vinteren. Starter man bilen op, så sørg for at motoren bliver gennemvarm inden du slukker motoren.

Nogle vil påstå at man bedst opbevare en motor i længere tid ved at ”kvæle” motoren ved at hælde olie ind i indsugningen, ligesom på en påhængsmotor. Det er for så vidt også korrekt, men kun til længere tids opbevaring. Skal Porschen ud og rulle igen, når saltet er godt og grundigt skyllet af vejen, er der ingen grund til denne behandling.

Jeg er som sagt lægmand indenfor overvintring af klassiske sportsvogne, som vores elskede biler jo er, og derfor er der helt sikkert andre der ved bedre end jeg. Giv endelig tilbagemeldinger, hvis noget af det jeg har skrevet er noget værre sludder og vrøvl. Jeg har samlet op fra andre og håber nogen kan få lidt ud af det her. Jeg er stadig meget interesseret i at høre fra flere der har gode råd om en korrekt opbevaring. Jeg kunne godt tænke mig, at skrive en fuldstændig fremgangsmåde på, hvordan man bedst sætter sin vogn i hi.


Med venlig hilsen

JD


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Til veteran folket, vinter hi.
  • #1   19. nov 2004 J D vil give 800KR for din PUCH Søn´en skal havee n som Fødselsdag gave

  • #2   19. nov 2004 jeg har en knallert du godt må købe..

  • #3   19. nov 2004 har osse lige sat min bil i vinter hi og har derfor osse hørt mig lidt omkring. har da fået afvide at man ikke måtte klodse den op men bare sætte den på nogle gamle fælge, da det er rigtigt at mine dæk kan blive firekantet.
    grunden til man ikke skulle klodse den op var at bærrearme og andre dele skulle stå som bilen normalt ville stå.


  • #4   19. nov 2004 Har haft min klodset op i et år nu. Har også fulgt nogle af rådene. Kan kun sige det gælder om at tørre bilen af indvendig. Første gang jeg genså den efter to måneder var rat og seler fulde af mug, men dengang stod bilen også ude under et dækken der fløj af, hele bundmåtten var gennemblødt. Ret ærgerligt, men den klarede det. Skiftede olien sidst, lader ruder stå på klem, så den bliver udluftet, sætter gamle fælge på, og klodser den op. Batteriet står ude, men er så vidt muligt fuldt opladet og minuspolen er taget af. Den har i øvrigt kunne starte ved egen kraft hver gang, selvom der er gået op mod 2½ mdr. mellem hver start.

  • #5   30. nov 2004 Har lige brugt et andet trick.
    For en måned siden kørte jeg en lille tur og varmede den igennem og skiftede derefter olie. Her i weekenden var jeg så forbi igen, og nænnede ikke at starte den for en kort sving om. I stedet fjernede jeg tændkablet til strømfordeleren og kørte et par ture med starteren, så den kunne sende noget olie rundt på de ædlere dele.

    Er det en god ide??


  • #6   30. nov 2004 YES, en rigtig fin ide Morten, da olien jo "løber ned" af de indvending cylindervægge, er det fint at få nyt olie slynget rundt. Meget god ide med at tørne motoren, men hvorfor starter du den ikke, og lader den køre varm? pga. tidsnød? Husk også at skifte gearkasse olie, der vil altid kunne forefindes små H2O patikler i en olie, og en stillestående olie med vandperler i, er ikke godt, mht. korrision.

    JD


Kommentér på:
Til veteran folket, vinter hi.

Annonce