{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.477 visninger | Oprettet:

Afgifter på nedvejede gulpladebiler {{forumTopicSubject}}

Jeg har set at der er mange som sælger deres bil på gule plader og skriver at den er nedvejet hvilket betyder billigere grønafgift, men det er altså desværre ikke korrekt.

Er bilen vejet ned til 2000 kg eller derunder får man rigtigt nok en rufusion af vægtafgiften, men fra 1-1-2008 træder den nye lov i kræft som siger at afgiften igen kommer op på samme beløb som den var inden man fik bilen vejet ned...

Man skal også lige være opmærksom på at hvis bilen er er ændret på motorkontoret efter den 3 oktober 2007 vil der komme en ekstra regning på reg.afgift på op til 85 %.

Så mit råd til alle jer som overvejer en nedvejet gulplade bil p.g.a billig vægtafgift vil være tænk jer en ekstra gang om inden i køber en så i ikke for jer en overraskelse i det nye år..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Afgifter på nedvejede gulpladebiler
  • #1   28. nov 2007 hvor har du det fra? De kan ikke opkræve 85% af reg. afgiften igen.

  • #2   28. nov 2007 Man skal også lige være opmærksom på at hvis bilen er er ændret på motorkontoret efter den 3 oktober 2007 vil der komme en ekstra regning på reg.afgift på op til 85 %. <- Håber godt nok ikke det passer?

    Gælder det min nye VW Touran, som jeg købte i september? på guleplader ! Den er også nedvejet af forrige ejer.


  • #4   28. nov 2007 Fremsat den 2. oktober 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)



    I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007, som ændret ved § 23 i lov nr. 309 af 19. april 2006 og § 3, stk. 2, i lov nr. 541 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

    1. Efter § 1 indsættes:

    »§ 1 a. Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter denne lov, og som derefter op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.

    Stk. 2. Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift, jf. § 7 b, stk. 2. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

    Stk. 3. Bestemmelsen gælder ikke biler, der er omfattet af § 29 eller § 29 a.«

    2. I § 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

    »Ved anmeldelse til registrering af en bil til op- eller nedvejning skal der fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift efter regler, der fastsættes af skatteministeren.«

    3. Efter § 28 indsættes efter overskriften »Andre bestemmelser«:

    »§ 29. En varebil, der er registreret første gang før den 25. april 2007, og som derefter registreres første gang i Centralregisteret for Motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons, afgiftsberigtiges med 95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en varebil,


    1) der hidtil har været helt eller delvis fritaget for registreringsafgift, hvis bilen fremover skal afgiftsberigtiges uden afgiftslempelse, eller

    2) for hvilken der tidligere er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, men som registreres på ny i Centralregisteret for Motorkøretøjer.«


    »§ 29 a. En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. ud over den afgiftsfrie beløbsgrænse, afgiftsberigtiges med 95 pct. ud over den afgiftsfrie beløbsgrænse, hvis bilen omregistreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer fra en tilladt totalvægt på over 2 tons til en tilladt totalvægt på 2 tons eller mindre.

    Stk. 2. Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift, jf. § 7 b, stk. 2, nr. 4. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.

    Stk. 3. På samme måde som nævnt i stk. 1 og 2 afgiftsberigtiges en varebil, hvoraf der skal betales afgift efter § 20 a i vægtafgiftsloven, hvis bilen omregistreres til en anden tilladt totalvægt, medmindre omregistreringen er til en tilladt totalvægt på over 2.000 kg.«

    § 2

    I lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 541 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

    1. Efter § 20 indsættes:

    »§ 20 a. Der betales afgift efter denne lov af en varebil, der i perioden fra den 25. april 2007 til og med den 2. oktober 2007 er omregistreret fra en tilladt totalvægt på over 2 tons til en tilladt totalvægt på 2 tons eller mindre, efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg. Dette gælder dog ikke varebiler, der er afgiftsberigtiget med 50 pct. efter registreringsafgiftslovens § 5.«

    § 3

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af registreringsafgiftslovens § 29 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, og denne lovs § 2.

    Stk. 3. Registreringsafgiftslovens § 29 og § 29 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra den 3. oktober 2007.

    Bemærkninger til lovforslaget

    Almindelige bemærkninger


    1. Lovforslagets formål og baggrund


    Dette forslag har til formål at fjerne en utilsigtet konsekvens af ændringerne i registreringsafgiften ved lov nr. 541 af 6. juni 2007 om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.


    Før omlægningen af bilafgifterne i foråret 2007 var registreringsafgiften på 95 procent marginalt for varebiler med en totalvægt på 2 tons eller mindre og 30 procent for varebiler med en totalvægt over 2 tons. Til gengæld var den årlige vægtafgift samt et tillæg for privat anvendelse lavere for varebiler med en totalvægt på 2 tons eller mindre.


    Ejere af varebiler kunne dermed vælge mellem på den ene side en høj registreringsafgift og lavere årlige afgifter og på den anden side en lav registreringsafgift og højere årlige afgifter.


    Set over en årrække var den billigste af de to muligheder kombinationen med den lave registreringsafgift. For at opnå en mindre registreringsafgift, blev en del varebiler registreret med en totalvægt på lige over 2 tons, f.eks. 2.025 kg.


    Med ændringen af bilafgifterne i foråret 2007 ved lov nr. 541 af 6. juni 2007 om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven blev registreringsafgiften ens for varebiler lige under og lige over 2 tons; nemlig 50 procent. Til gengæld er der stadig forskel på vægtafgiften af biler over 2 tons og biler på 2 tons eller derunder. Det samme gælder tillæg for privat anvendelse af biler, der er indregistreret mellem den 2. juni 1998 og den 25. april 2007.


    Lovændringerne har gjort det attraktivt at nedveje varebiler med en tilladt totalvægt over 2 tons, der er registret første gang før den 25. april 2007, til 2 tons eller mindre, for derved at spare privatbenyttelsesafgift, udligningsafgift og vægtafgift. Tilsvarende gælder visse varebiler, der er registreret første gang efter den 24. april 2007, men afgiftsberigtiget efter den tidligere sats på 30 pct.


    Disse nedvejede biler ønskes nu afgiftsmæssigt tilbageført til tiden før den 25. april 2007, således at der fremover betales vægtafgift, udligningsafgift og privatbenyttelsesafgift af køretøjerne, som om nedvejning ikke har fundet sted.


    Efter forslaget bestemmer skatteministeren det tidspunkt, hvorfra den ændrede afgift skal betales. Det forventes at blive fra den 12. januar 2008.


    Det foreslås, at der skal betales en registreringsafgift på 95 pct., hvis en varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. efter de tidligere regler, nedvejes efter lovforslagets fremsættelse.


    Det foreslås, at der skal betales registreringsafgift på 95 pct. for en varebil på ikke over 2 tons, der er registreret første gang før den 25. april 2007 i Danmark eller i udlandet, og som efter den 2. oktober registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer.


    Det samme gælder en varebil, der trods registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer har været afgiftsfritaget helt eller delvis efter registreringsafgiftsloven, jf. til eksempel § 2 og § 5, men efter den 2. oktober 2007 registreret uden afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse.


    Ligeledes vil der skulle betales registreringsafgift på 95 pct. for en varebil på ikke over 2 tons, for hvilken der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b i forbindelse med eksport af køretøjet, hvis bilen efter den 2. oktober 2007 ønskes registret i Centralregisteret for Motorkøretøjer på ny.


    Herved sikres, at det kun bliver muligt at betale den lavere vægtafgift samt privatbenyttelsesafgift, hvis varebilen er afgiftsberigtiget med 95% i registreringsafgift.


    Det foreslås, at denne del af lovforslaget får virkning fra dagen efter lovforslagets fremsættelse i Folketinget. Dette skyldes, at loven har til formål at forhindre, at der opnås en utilsigtet afgiftsbesparelse med et provenutab for staten til følge.


    For at forhindre lignende situationer fremover foreslås en bestemmelse om, at der generelt skal ske ny afgiftsberigtigelse af et køretøj, der efter lovforslagets ikrafttræden op- eller nedvejes hen over en vægtgrænse, der er lagt til grund for køretøjets afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftsloven, eller en vægtgrænse, der er gældende på tidspunktet for op- eller nedvejningen.


    Samlet set vil en gennemførelse af lovforslaget stoppe et hul i skattelovgivningen, der medfører et løbende tab for statskassen. Dermed skabes fremover en ligestilling mellem de, der her udnyttet hullet, og de, der ikke har udnyttet hullet. For at skabe denne ligestilling hurtigst mulig, er dele af lovforslaget tillagt virkning allerede fra dagen efter lovforslagets fremsættelse.



    2. Gældende regler


    For varebiler afhænger satserne i vægtafgiftsloven af bilernes totalvægt. Således udgør vægtafgiften for en varebil med en totalvægt i intervallet 1.001-2.000 kg årligt 1.810 kr. For en dieselbil er der yderligere udligningsafgift på 710 kr. årligt.


    For en varebil med en totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg udgør vægtafgiften 3.140 kr. årligt, hvortil for en dieselbil kommer udligningsafgiften på 890 kr. årligt.


    For varebiler, der er indregistreret den 3. juni 1998 eller senere, og som anvendes helt eller delvis privat, skal der derudover betales et tillæg for privat anvendelse. Tillægget udgør 5.040 kr. årligt for varebiler over 2.000 kg totalvægt. For varebiler under 2.001 kg totalvægt er tillægget 900 kr. årligt, hvis bilen er indregistreret i perioden 3. juni 1998 til 24. april 2007, og 5.040 kr. årligt, hvis varebilen er indregistreret efter 24. april 2007.


    En varebils totalvægt kan ændres. Det kræver, at bilen synes og at der foretages en ny registrering med den nye totalvægt. Der er visse begrænsninger på, hvor meget et køretøj kan op- eller nedvejes.


    Typisk sker en ændring i totalvægten for varebiler uden fysiske ændringer af bilen. Egenvægten ændres således ikke.


    En ændring af en varebils totalvægt kan medføre ændringer i vægtafgiften m.v., hvis ændringen i totalvægten sker henover en af de vægtgrænser, der er defineret i vægtafgiftsloven. Hvis f.eks. totalvægten for en varebil ændres fra over 2 tons, men ikke over 2,5 tons, til 2 tons eller derunder, vil vægtafgiften blive reduceret med 1.330 kr. årligt. Er der tale om en dieselbil, sker der yderligere en reduktion i udligningsafgiften på 180 kr. årligt. Dertil kommer yderligere en reduktion i tillægsafgiften for privat anvendelse på 4.140 kr. årligt, hvis bilen anvendes rent privat, og halvdelen af dette beløb, hvis bilen anvendes blandet erhvervsmæssigt og privat.


    Det betyder, at for en dieseldrevet varebil, der er indregistreret før den 25. april og som anvendes rent privat, kan en nedvejning fra over 2 tons til 2 tons eller derunder føre til en reduktion af de årlige afgifter på 5.650 kr.


    Efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, udgør afgiften 0 kr. af de første 15.900 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten for nye varebiler og for biler, der har mistet deres identitet, hvis bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, og bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.


    Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, at for nye varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 tons, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 tons kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr.



    3. Lovforslagets indhold


    Lovforslaget er rettet mod varebiler, der er nedvejet eller nedvejes fra en tilladt totalvægt over 2.000 kg. til en tilladt totalvægt på 2.000 kg. eller mindre.


    Lovforslaget er baseret på følgende to elementer:



    1) Der skal betales en registreringsafgift på 95 pct., hvis en varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. efter de tidligere regler, nedvejes efter lovforslagets fremsættelse, jf. § 1, nr. 3, fsva. § 29 a, stk. 1.


    Det samme gælder en varebil, der trods registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer har været afgiftsfritagen helt eller delvis efter registreringsafgiftsloven, jf. til eksempel § 2 og § 5, men som efter den 2. oktober 2007 registreres uden afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse, jf. § 1, nr. 3, fsva. § 29, stk. 2, nr. 1.


    Og det samme gælder en varebil, for hvilken der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b i forbindelse med eksport af køretøjet, hvis bilen efter den 2. oktober 2007 ønskes registret i Centralregisteret for Motorkøretøjer på ny, jf. § 1, nr. 3, fsva. § 29, stk. 2, nr. 2.


    Der skal i øvrigt betales en registreringsafgift på 95 pct., hvis en varebil er registreret første gang før den 25. april 2007, og afgiftsberigtiges efter den 2. oktober 2007 på baggrund af en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons, jf. § 1, nr. 3, fsva. § 29, stk. 1.


    Herved sikres, at det kun bliver muligt at betale den lavere vægtafgift samt privatbenyttelsesafgift, hvis varebilen er afgiftsberigtiget med 95 pct. i registreringsafgift.


    I øvrigt lovfæstes, at der generelt skal ske ny afgiftsberigtigelse af et køretøj, der efter lovforslagets ikrafttræden op- eller nedvejes hen over en vægtgrænse, der er lagt til grund for køretøjets afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftsloven, eller en vægtgrænse, der er gældende på tidspunktet for op- eller nedvejningen, jf. § 1, nr. 1.


    Generelt modregnes den del af bilens værdi, der efter brugtbilreglerne er registreringsafgift fra en tidligere afgiftsberigtigelse.



    2) Varebiler, der er nedvejet til 2.000 kg eller mindre efter den 24. april 2007 og indtil tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, får en anmærkning i Centralregisteret for Motorkøretøjer om, at vægtafgift mv. skal beregnes efter en højere tilladt totalvægt end den aktuelt registrerede, jf. § 2. Det vil sige efter reglerne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.


    Der kan være enkelte køretøjer, der er nedvejet fra over 2.500 kg totalvægt til under 2.000 kg. Disse vil ligeledes få en anmærkning om, at beregning af vægtafgift og privatbenyttelsesafgift skal ske som om bilen var i en vægtklasse over den registrerede totalvægt. Dermed vil de komme til at betale mindre i vægtafgift end før nedvejningen, men samme privatbenyttelsesafgift.


    Det indebærer, at oplysningerne i Centralregisteret for Motorkøretøjer om et køretøjs tilladte totalvægt fortsat er dén vægt, som er relevant i forhold til færdselsloven mv.


    Med en forventet skæringsdato den 12. januar 2008 opkræves nye afgifter for det kommende år. Skatteministeren bemyndiges til at bestemme denne dato.


    Ønskes en anmærkning i registeret slettet, således at der bliver overensstemmelse mellem den registrerede tilladte totalvægt og den vægtafgift mv., der opkræves for køretøjet, kan det ske mod betaling af ny registreringsafgift, jf. § 1, nr. 3, fsva. § 29 a, stk. 2.


    De nye regler vil blive administreret af told- og skatteforvaltningen. Klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser eller beslutninger i øvrigt vil kunne ske efter de almindelige regler herom i skatteforvaltningsloven.



    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

    4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige


    Der er ca. 96.000 varebiler, der ved nedvejning kan opnå en reduktion af vægtafgiften samt tillægget til vægtafgiften for privat anvendelse. For yderligere 116.000 varebiler, der ikke anvendes privat, kan der ske en reduktion af vægtafgiften ved nedvejning.


    Hvis alle disse varebiler, uanset om de anvendes privat eller ej, nedvejes, vil statens indtægter blive reduceret med godt 600 mio. kr. årligt i forhold til en situation, hvor de ikke nedvejes. Det må dog formodes, at ikke alle varebiler vil blive nedvejet, selv om der ikke ændres på reglerne som foreslået.


    Det skønnes, at på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er ca. 35.000 varebiler nedvejet siden 25. april. Hvad angår de allerede nedvejede biler skønnes lovforslaget at medføre, at staten undgår et tab på ca. 140 mio. kr. på årsbasis som følge af nedvejningen.


    De 35.000 nedvejede biler skønnes tilsammen at have reduceret betalingen af vægtafgift m.v. med i størrelsesordenen 60-65 mio. kr. som følge af lavere satser i perioden fra nedvejningen til 12. januar 2008.


    Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner.


    Det skønnes, at forslaget vil medføre udgifter for Rigspolitiet på omkring ½ mio. kr. til tilretning af Centralregistret for Motorkøretøjer.


    Det skønnes, at forslaget vil medføre udgifter for SKAT på omkring 2½ mio. kr. til tilretning af Digitalt Motor Register og information.



    4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige


    Forslaget har ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.



    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

    5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet


    Med forslaget forøges vægtafgiften for erhvervenes varebiler. Erhvervene vil således få en øget afgiftsbetaling i forhold til en situation uden indgriben. Der er dog alene tale om, at erhvervene vil skulle betale den vægtafgift, der var gældende forud for ændringen af bilafgifterne med lov nr. 541 af 6. juni 2007.



    5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet


    Forslaget skønnes umiddelbart ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet udover behandling af indbetalingen ved påbegyndelsen af den nye afgiftsperiode i januar 2008.


    Lovforslaget vil blive sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkninger vil efterfølgende blive sendt til Folketingets Skatteudvalg.



    6. Administrative konsekvenser for borgerne


    Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne ud over indbetalingen ved påbegyndelsen af den nye afgiftsperiode i januar 2008.



    7. Miljømæssige konsekvenser


    Forslaget har ikke nævneværdige miljømæssige konsekvenser.



    8. Forholdet til EU-retten


    Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.



    9. Høring


    Lovforslaget sendes i høring samtidig med lovforslagets fremsættelse i Folketinget den 2. oktober 2007, jf. nedenstående høringsliste.


    Udover relevante ministerier og styrelsen foretages der høring af Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Motor Union, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Danske Motorcyklisters Råd, Danske Speditør Forening, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, HTS, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Finans og Leasing, Finansrådet, FDM, Forsikring og Pension, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Landsbrugsrådet, Landsskatteretten, Rigspolitichefen.


    De modtagne høringssvar med bemærkninger og kommentarer hertil vil efterfølgende blive sendt til Folketingets Skatteudvalg.



    11. Sammenfatning af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser



    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Der er ca. 96.000 varebiler, der ved nedvejning kan opnå en reduktion af vægtafgiften samt tillægget til vægtafgiften for privat anvendelse. For yderligere 116.000 varebiler, der ikke anvendes privat, kan der ske en reduktion af vægtafgiften ved nedvejning. Det skønnes, at forslaget vil medføre udgifter for Rigspolitiet på omkring ½ mio. kr. til tilretning af CRM3. Det skønnes, at forslaget vil medføre udgifter for SKAT på omkring 2½ mio. kr. til tilretning af DMR og information.
    Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner eller regioner.
    Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Ingen. Ingen.
    Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Med forslaget forøges vægtafgiften for erhvervenes varebiler.
    Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Ingen.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes overordnet ikke at indeholde EU-retlige aspekter.


    Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

    Til § 1

    Til nr. 1
    Bestemmelsen afspejler, at der er en sammenhæng mellem afgift efter registreringsafgiftsloven og afgift efter vægtafgiftsloven.


    Derfor præciserer bestemmelsen, at det udløser afgift efter registreringsafgiftsloven, hvis et køretøj efter første registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer op- eller nedvejes hen over en af de grænser for køretøjers tilladte totalvægt, der enten fremgik af registreringsafgiftsloven på tidspunktet for køretøjets afgiftsberigtigelse eller på det tidspunkt, hvor køretøjet nu op- eller nedvejes.


    Sker en sådan op- eller nedvejning, skal køretøjet afgiftsberigtiges på ny efter registreringsafgiftsloven.


    Udløses ny registreringsafgift, vil der ske modregning med den del af den tidligere betalte registreringsafgift, der svarer til køretøjets nuværende værdi.


    Beløbet vil blive opgjort efter principperne i § 7 b, stk. 2, for opgørelse af den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved eksport af et køretøj.


    Det beløb, der modregnes med, kan dog ikke overstige det beløb, der modregnes i, således at afgiftstilsvaret bliver negativt.


    Bestemmelsen gælder ikke i det omfang, der er tale om en nedvejning omfattet af § 29 eller § 29 a.


    Til nr. 2
    Bestemmelsen er et middel til kontrol af, at en bil er afgiftsberigtiget på ny efter registreringsafgiftsloven, hvis bilen anmeldes til registrering med en anden tilladt totalvægt end den, hvormed bilen er registret første gang i Centralregisteret for Motorkøretøjer, og vægtændringen overskrider en vægtgrænse i registreringsafgiftsloven.


    Dette indebærer, at bilens tilladte totalvægt ikke kan ændres i afgiftsmæssig henseende i forhold til den vægt, bilen er afgiftsberigtiget efter eller som er gældende på tidspunktet for omregistreringen.


    Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med § 1 a, og § 29 a, jf. henholdsvis § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3.


    Efter bestemmelsen vil skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.


    Denne bemyndigelse vil blive benyttet til mere præcist at beskrive de vægtgrænser, der er relevante i denne sammenhæng. Det vil således ikke blive enhver op- eller nedvejning, der udløser beviskravet. Eksempelvis vil der ikke skulle fremlægges bevis ved omregistrering af en bil fra en tilladt totalvægt på 1.950 kg. til en tilladt totalvægt på 1.800 kg.


    Bemyndigelsen vil også blive benyttet til mere præcist at beskrive, hvilke biler der omfattes af beviskravet. Eksempelvis vil der ikke skulle fremlægges bevis ved omregistrering af en personbil, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, til en lavere tilladt totalvægt.


    Til nr. 3
    Efter § 29 afgiftsberigtiges en varebil med 95 pct., hvis bilen er registreret første gang før den 25. april 2007 her i landet eller i udlandet, og bilen registreres første gang i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter den 2. oktober 2007 med en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons.


    Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på en varebil, der trods registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer har været afgiftsfritaget helt eller delvist efter registreringsafgiftsloven, jf. til eksempel § 2 og § 5 i registreringsafgiftsloven, men efter den 2. oktober 2007 registreret uden afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse, jf. § 29, stk. 2, nr. 1.


    Bestemmelsen finder også anvendelse på en varebil, for hvilken der er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, i registreringsafgiftsloven i forbindelse med eksport af køretøjet, hvis bilen efter den 2. oktober 2007 ønskes registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer på ny, jf. § 29, stk. 2, nr. 2.


    Beregningen af registreringsafgiften af en varebil fremgår i øvrigt af § 5.


    Eksempel:
    Indføres en varebil med tilladt totalvægt under 2 tons, der f.eks. er 4 år gammel, med en værdi ved salg til bruger på f.eks. 211.000 kr., vil afgiften kunne beregnes som den andel, de 95 pct. udgør af den almindelige pris ved salg til bruger her i landet (0,95*(211.000-5.600)/1,95) eller ca. 100.000 kr., hvor de 5.600 kr. er den afgiftsfri bundgrænse for 4 - 5 år gamle 50 pct.-biler (tidligere 95 pct.-biler).


    Efter § 29 a, afgiftsberigtiges en varebil, der er afgiftsberigtiget efter den hidtidige sats på 30 pct., med 95 pct., hvis bilen den 3. oktober 2007 eller senere nedvejes til 2 tons eller mindre i tilladt totalvægt.


    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med overgangsreglen i § 4, stk. 2, i lov nr. 541 af 6. juni 2007.


    Beregningen af registreringsafgiften af en varebil fremgår i øvrigt af § 5.


    Ved afgiftsberigtigelsen vil der ske modregning med den del af den tidligere betalte registreringsafgift, der svarer til køretøjets nuværende værdi.


    Beløbet vil blive opgjort efter principperne i § 7 b, stk. 2, for opgørelse af den godtgørelse af registreringsafgift, der udbetales ved eksport af et køretøj.


    Det beløb, der modregnes med, kan dog ikke overstige det beløb, der modregnes i, således at afgiftstilsvaret bliver negativt.


    Eksempel:
    For en varebil, der er 4 år gammel med en værdi som nedvejet ved salg til bruger på f.eks. 156.000 kr., vil afgiften ved nedvejning kunne beregnes som den andel, de 95 pct. udgør af den almindelige pris ved salg til bruger her i landet (0,95*(156.000-5.600)/1,95) eller godt 73.000 kr., hvor de 5.600 kr. er den afgiftsfri bundgrænse for 4 - 5 år gamle 50 pct.-biler (tidligere 95 pct.-biler).


    I denne afgift modregnes et beløb svarende til det beløb, der ville blive udbetalt i godtgørelse ved udførsel af samme bil, forud for nedvejningen, dog uden det sædvanlige fradrag på 15 pct.


    Forudsættes, at den ikke nedvejede bil har en værdi på 116.000 kr., bliver modregningsbeløbet 0,3*(116.000-12.000)/1,3=24.000 kr., hvor beløbet på 12.000 kr. er det afgiftsfri beløb for 4 - 5 år gamle 30 pct.-biler.


    I dette eksempel vil der således skulle betales en registreringsafgift i forbindelse med nedvejningen på godt 49.000 kr. (godt 73.000 kr. -24.000 kr.).


    Efter § 29 a, stk. 3, skal en varebil, der er omfattet af § 20 a i vægtafgiftsloven om betaling af forhøjet vægtafgift mv., afgiftsberigtiges efter § 29 a, stk. 1 og 2, hvis bilen omregistreres til en anden tilladt totalvægt, medmindre denne er på over 2.000 kg., jf. nedenfor om § 2.


    Til § 2

    Til nr. 1
    Formålet med bestemmelsen er at standse det løbende provenutab, der er udløst ved nedvejning af varebiler til en tilladt totalvægt på 2 tons eller mindre i perioden fra den 24. april 2007 til og med den 2. oktober 2007.


    Efter bestemmelsen skal der fremover betales afgift efter vægtafgiftsloven af varebiler, der er nedvejet efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.


    Administrativt vil disse varebiler få en anmærkning i Centralregisteret for Motorkøretøjer om, at afgifter efter vægtafgiftsloven ikke skal opkræves efter den registrerede tilladte totalvægt, men efter reglerne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg.


    Det forventes, at opkrævningen administrativt kan iværksættes den 12. januar 2008. Hvis det skulle vise sig, at den systemudvikling, der skal styre opkrævningen, mod forventning ikke kan være klar den 12. januar 2008, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte en senere skæringsdag.


    De biler, der skal have en anmærkning, findes som udgangspunkt ved en maskinel udsøgning i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Bilerne udsøges efter følgende kriterier:



    1) Varebil.

    2) Omregistreret i CRM efter den 24. april 2007 til en lavere tilladt totalvægt.

    3) Omregistreringen i CRM skal være sket inden den 3. oktober 2007.

    4) Seneste godkendelse ved syn er sket efter den 24. april 2007.

    5) Den i CRM registrerede tilladte totalvægt før nedvejningen skal overstige 2.000 kg.

    6) Den i CRM registrerede tilladte totalvægt efter nedvejningen må ikke overstige 2.000 kg.


    Herved udsøges alle varebiler, der er registreret første gang før den 24. oktober 2007, og omregistret i perioden fra den 25. april 2007 til og med den 2. oktober 2007 fra en tilladt totalvægt på over 2 tons til en tilladt totalvægt på 2 tons eller mindre.


    Fra disse varebiler vil SKAT manuelt udskille de varebiler, der er afgiftsberigtiget efter den 24. april 2007 og frem til og med den 2. oktober 2007 med en registreringsafgift på 50 pct. efter lov nr. 541 af 6. juni 2007. Disse biler skal ikke betale forhøjet vægtafgift mv. efter bestemmelsen.


    Resten af de udsøgte biler vil få en anmærkning i Centralregisteret for Motorkøretøjer om, at der fra den 12. januar 2008 skal betales afgift efter vægtafgiftsloven af bilen efter satserne for biler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg, uanset at bilen er registreret med en tilladt totalvægt på ikke over 2.000 kg.


    Denne anmærkning vil ske, uanset om bilen er afmeldt fra Centralregisteret for Motorkøretøjer.


    Hvis det efterfølgende skulle vise sig, at en bil, hvoraf der efter bestemmelsen skal betales forhøjet afgift efter vægtafgiftsloven, ikke er fundet ved den maskinelle udsøgning, vil der efter omstændighederne til den tid kunne efteropkræves afgift efter vægtafgiftsloven tilbage fra den 12. januar 2007.


    Hvis en anmærkning i Centralregisteret for Motorkøretøjer om betaling af vægtafgift mv. efter denne bestemmelse ønskes fjernet, kan det ske mod afgiftsberigtigelse af bilen med 95 pct. efter § 29 a, stk. 3, i registreringsafgiftsloven eller ved omregistrering af bilen til en tilladt totalvægt på over 2.000 kg.


    En anmærkning om betaling af vægtafgift mv. efter denne bestemmelse udelukker i øvrigt ikke, at bilen kan omregistreres til en anden tilladt totalvægt på ikke over 2.000 kg. Men anmærkningen om betaling af vægtafgift mv. efter reglerne for biler med en tilladt totalvægt på mellem 2.001-2.500 kg følger med, medmindre bilen afgiftsberigtiges på ny efter § 1 a eller § 29 a i registreringsafgiftsloven.


    Til § 3

    Efter stk. 1 træder loven i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende.


    Efter stk. 2 er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte det tidspunkt, hvorfra varebiler, der er nedvejet i perioden 25. april 2007 til 3. oktober 2007 skal betale den højere afgift efter vægtafgiftsloven, jf. § 1, nr. 3, fsva. § 29 a, stk. 2, og § 2.


    Efter stk. 3 har bestemmelserne i § 29 og § 29 a, i registreringsafgiftsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, virkning allerede fra den 3. oktober 2007.



    --------------------------------------------------------------------------------

    Bilag

    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov















































    Gældende formulering Lovforslaget

    § 1
    I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007, som ændret ved § 23 i lov nr. 309 af 19. april 2006 og § 3, stk. 2, i lov nr. 541 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

    1. Efter § 1 indsættes:
    § 1. - - - »§ 1 a. Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter denne lov, og som derefter op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen, skal afgiftsberigtiges på ny.
    Stk. 2. Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift, jf. § 7 b, stk. 2. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.
    Stk. 3. Bestemmelsen gælder ikke biler, der er omfattet af § 29 eller § 29 a.«.

    § 22. Ved anmeldelse af et køretøj til registrering samt ved anmeldelse af ejerskifte for et køretøj skal der for registreringsmyndigheden fremlægges bevis for, at der af hensyn til afgiften efter denne lov intet er til hinder for køretøjets registrering. Stk. 2-4. - - - 2. I§ 22, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ved anmeldelse til registrering af en bil til op- eller nedvejning skal der fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift efter regler, der fastsættes af skatteministeren.«

    3. Efter § 28 indsættes efter overskriften »Andre bestemmelser«:
    § 29. - - - »§ 29. En varebil, der er registreret første gang før den 25. april 2007, og som derefter registreres første gang i Centralregisteret for Motorkøretøjer med en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons, afgiftsberigtiges med 95 pct. ud over det afgiftsfrie beløb.
    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en varebil,
    1) der hidtil har været helt eller delvis fritaget for registreringsafgift, hvis bilen fremover skal afgiftsberigtiges uden afgiftslempelse, eller
    2) for hvilken der tidligere er udbetalt godtgørelse efter § 7 b, men som registreres på ny i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

    § 29 a. En varebil, der er afgiftsberigtiget med 30 pct. ud over den afgiftsfrie beløbsgrænse, afgiftsberigtiges med 95 pct. ud over den afgiftsfrie beløbsgrænse, hvis bilen omregistreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer fra en tilladt totalvægt på over 2 tons til en tilladt totalvægt på 2 tons eller mindre.
    Stk. 2. Den del af bilens værdi, der er registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift, jf. § 7 b, stk. 2, nr. 4. Overskydende registreringsafgift tilbagebetales ikke.
    Stk. 3. På samme måde som nævnt i stk. 1 og 2 afgiftsberigtiges en varebil, hvoraf der skal betales afgift efter § 20 a i vægtafgiftsloven, hvis bilen omregistreres til en anden tilladt totalvægt, medmindre omregistreringen er til en tilladt totalvægt på over 2.000 kg.«.

    § 2
    I lov om vægtafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 541 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

    1. Efter § 20 indsættes:
    § 20. - - - »§ 20 a. Der betales afgift efter denne lov af en varebil, der i perioden fra den 25. april 2007 til og med den 2. oktober 2007 er omregistreret fra en tilladt totalvægt på over 2 tons til en tilladt totalvægt på 2 tons eller mindre, efter satserne for varebiler med en tilladt totalvægt i intervallet 2.001-2.500 kg. Dette gælder dog ikke varebiler, der er afgiftsberigtiget med 50 pct. efter registreringsafgiftslovens § 5.«



    Tilbage | Til Top


  • #5   28. nov 2007 Forslaget er udskudt på ubestemt tid grunden valget.

  • #6   28. nov 2007 Her er så det nyeste:
    http://kortlink.dk/trm/4gvx
    Så det kommer jo nok til at gælde - vi skal jo være verdensmestre i afgifter på biler.
    Fik min nedvejet 2 dage efter, det blev muligt - og fik hurtigt 3000.- kr tilbage, men nu ryger jeg (som forventet) tilbage poå "normal" afgift - men jeg sparede da 2500.- kr når man trækker synsgebyret fra - og dem kasn væsenet ikke tage - hæ-hæ.
    Danmark er et underligt land med hensyn til bilafgifter - AMATØRER !!!!!


Kommentér på:
Afgifter på nedvejede gulpladebiler

Annonce