{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.662 visninger | Oprettet:

Tyske biler bliver stadig bedre {{forumTopicSubject}}

Tyske biler bliver stadig bedre

Audi, mærket med de fire ringe, ligger øverst i en ny dansk bilsynsstatistik, som giver et godt fingerpeg om bilernes kvalitet. Tyske biler er blevet stadig bedre.


Det er ikke så mærkeligt, at det dårligt er til at sparke sig vej for Audier ude på de danske veje. Mærket med de fire ringe, der har hjemme i Ingolstadt, har efterhånden fået cementeret sit ry for kvalitet og topper nu også i en dansk bilsynsstatistik.

For andet år i træk topper Audi nu listen over biler med færrest fejl i Applus+ Bilsyns store synsstatistik, der er udarbejdet på baggrund af ca. 250.000 bilsyn foretaget i første halvår 2011. Men den kompakte Toyota Yaris trænger sig på og er stadig blandt de bedste brugtkøb.

I sidste års undersøgelse var det Audi A6, der lå øverst på listen over fire år gamle biler med færrest fejl. I år er det lillebror, A4, der indtager den ærefulde placering. Med 14,6 fejl pr. 100 synede A4'ere kniber den sig lige nøjagtig foran A6, der fik konstateret 14,8 fejl pr. 100 syn.

»Tendensen de seneste år er, at de tyske biler er blevet bedre og mere pålidelige end deres konkurrenter. Både i år såvel som sidste år var fire ud af de fem øverst placerede bilmodeller tyske. Kigger man to år tilbage, var der seks tyske biler i top 20, mens tallet sidste år var steget til ni, og i år er vi oppe på 11 tyske bilmodeller i top 20,« siger Per V. Rasmussen, adm. direktør for Applus+ Bilsyn. Mens det ser godt ud for bilproduktionen hos vores tyske naboer, så har de franske og koreanske biler fortsat svært ved at vriste sig fri af bundplaceringerne. 15 ud af de 20 dårligst placerede bilmodeller er fra franske eller koreanske producenter.

Bedst placerede koreaner, Kia Cee'd, finder man som nummer 22 på oversigten, mens CitrCitroën C4 Picasso, som er den franske bil med færrest fejl, ligger nummer 31 på listen over biler, der fremstilles til syn for første gang.

Flest fejl finder man lidt overraskende på Citroëns prestigemodel C5 årgang 2007, der eksempelvis får flere anmærkninger ved bilsyn end en Toyota Yaris årgang 1999.



Gamle japanere rykker

Netop Toyota Yaris er blandt de absolut bedste brugtbilskøb, hvor den placerer sig øverst på listen over både 10 og 12 år gamle biler, mens den indtager tredjepladsen blandt de otte år gamle biler.

Også Toyota Corolla holder top 5 placeringer for alle tre aldersgrupper. Ford holder sig også godt til i toppen af de ældre årgange, ligesom Opel der dog har modeller både i top og bund af listerne over 8, 10 og 12 år gamle biler.

Når det kommer til brugtbilskøb, bør statistikken dog kun bruges vejledende. Tallene afslører nemlig, at der både er biler i den billige og dyre ende af skalaen, ligesom der også er både store og små biler blandt køretøjer med henholdsvis få og mange fejl. Det eneste klare billede er, at antallet af fejl stiger med alderen.

»Det er i dag vigtigere end nogensinde at få lavet et ordentligt brugtbilstjek før brugtkøb. Man kan ikke længere regne med, at nogle mærker er fejlfrie. Selv inden for samme bilmodel kan der være stor forskel på bilens tilstand og værdi. Der er tale om en relativ lille udskrivning i forhold til bilens samlede købssum og med en grundig gennemgang udført af fagfolk, slipper man for ubehagelige overraskelser, efter at handlen er gennemført,« siger Per V. Rasmussen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tyske biler bliver stadig bedre
Kommentér på:
Tyske biler bliver stadig bedre

Annonce