Korskro Raceway Club / Striben-Esbjerg {{forumTopicSubject}}

Der er igennem mange år opstået et kæmpe behov i Danmark for at få en fuldblods quartermile bane. Banen består af et 1200 - 1600 m. lige stræk med speciel friktionsasfalt i begge ender. Der er en lang række sportsgrene, der i de sidste op til 30 år har haft kummerlige forhold. Begrundelsen for at lave denne bane på 1200 - 1600 m. er, at så vil alle sportsgrene være dækket ind. Vi har her prøvet at nævne nogle af disse sportsgrene, der vil få deres behov dækket ind ved etableringen af sådan en bane. Udøvelsen af de forskellige sportsgrene foregår i dag på gader og stræder, nedlagte flyvepladser og lignende. Der er det så nødvendigt at stille alle sikkerhedsforanstaltninger, tidstændingsudstyr, tribuner, afspærringer osv. op fra gang til gang.

Der er opstået et internationalt pres, da Danmark er blandt Europas bedste inden for en lang række af disse sportsgrene. Det er imidlertid ikke muligt for de danske teams at afholde de store mesterskaber, da vi ikke har faciliteterne og vi har derfor måttet sige nej. Det nærmeste vi har, er et land som Sverige, hvor der findes en ½ quartermile bane, en 1/8, 201 m. Disse baner bruges af de danske teams til den nødvendige træning og er forbundet med meget store omkostninger.

Rent geografisk er Danmark eftertragtet og især Korskroen ved Esbjerg, da det vil være nemt for alle lande at holde omkostninger nede ved den optimale geografiske beliggenhed. Vi vil kunne holde alle de store, internationale arrangementer som vi hidtil har måttet sige nej til. Økonomien i sådan et anlæg er meget bæredygtig og der er tale om en arbejdsplads for i første gang op til 3 – 4 personer, fuldtid. At ligge denne bane i forbindelse med de planer, der er i øvrigt er lagt for Korskroen ville være det mest optimale overhovedet. Vi vil kunne dele de nødvendige faciliteter samt camping og parkeringsforhold. Der vil være et årligt publikumsantal på mindst 200.000. Vi tror, at et realistisk bud på et indgangsbeløb for et publikum til de forskellige arrangementer vil være ca. 100,- og derudover må man kunne tillægge en del omsætning via mad og merchandise. Der er derfor nemt at se, at økonomien er bæredygtig.



Streetrace

Streetracere var for ca. 6 år siden en flok gadedrenge, der legede med politiet og generede borgerne i storbyerne. Streetrace er kommet for at blive og er ikke noget, der kan forbydes med lov eller stoppes med skræmmekampagner eller lignende. I dag er det en kæmpe kultur blandt unge og gamle. Der er nu tale om flere foreninger med mange hundrede medlemmer. Striben-Esbjerg har f.eks. over 300. Disse foreninger har organiseret streetrace. Der er strenge regler og sikkerhed. Der køres i øde områder. Det er lykkedes at samle det til nogle timer en gang om ugen. Hvis disse organiserede foreninger ikke var til stede, ville vi få spredt streetracere alle ugens dage på gaderne mellem borgerne. Der er nu flere steder så meget succes og så mange publikummer, at det er på høje tid, at der blive tale om en lukket bane. Det er ikke ualmindeligt, at der samles 2 – 3.000 på en fredag aften i Esbjerg. En dragracingbane på Korskroen vil være med til at afhjælpe dette problem. Dels så kommer vi af med det ulovlige streetrace og således kan uromagere pilles ud. Sikkerheden vil blive helt i top og foreningerne vil have et tilholdssted. Ved Korskroen vil vi kunne holde byen fri og tilskuere, der kommer fra hele landet og ofte også fra både Sverige og Tyskland vil kunne nå banen uden at skulle gennem byen. Streetrace ligner mere og mere en stor sportsgren for unge og gamle med fælles interesse for denne kultur.



Drifting

En udspringer af streetracing kulturen er drifting. Drifting, som er en ny og spektakulær motorsportsgren, er også på hastig fremmarch her i landet. Her køres der på parkeringspladser og køretekniske anlæg, og det er langt fra optimalt. Drifting sporten vil også have stor glæde af en fast bane til at udfolde sig på. Derfor er det yderst vigtigt, at man ved etablering af DTC bane også tager disse unge mennesker med på råd. Så vidt vi kan vurdere, kan der laves en driftbane ved blot at lave en enkelt sløjfe på DTC banen. Der findes omkring 100 professionelle driftere rundt i landet. Derudover er der et stort antal ikke professionelle. Det er en meget publikumsvenlig sport, som tiltrækker rigtig mange tilskuere. Vi vil kunne deles om de fælles faciliteter som toiletter og parkering ligesom vi vil kunne deles med de andre på motorsportscenteret.



Dragracing

Dragracing sporten har urimelige forhold i Danmark. I 30 år har de været henvist til skiftende flyvepladser og offentlige veje, der midlertidigt bliver lukket af for afholdelse af løb. Det er på høje tide, at de får et permanent baneanlæg i Danmark til udøvelse af denne sportsgren. Der findes faktisk 3 Top Fuel teams (dragracing formel 1) i Danmark, hvoraf det ene team har været europamestre 5 gange. Faktisk så er det Europæiske Top Fuel mesterskab i danske hænder, idet det er et dansk ejet team med en engelsk kører, der vandt EM i 2008. Men det er et stort problem for alle Top Fuel teams, og i øvrigt for alle andre også, at de ikke har trænings muligheder i Danmark. Der findes ca. 150 dragracing biler og ca. 75 dragbikes i Danmark og de er alle uden mulighed for træning og optimale baneforhold. Får vi et permanent baneanlæg i Danmark vil vi kunne tiltrække teams fra hele Europa flere gange om året og en afdeling af Europamesterskabet, som i Sverige trækker op mod 100.000 tilskuere.



Dragebikes

Drag Racing startede i USA i slutningen af 1920’erne. Når de unge ville race mod hinanden væk fra lyskrydset ned ad hovedgaden i de små amerikanske byer. Politiet i USA var imod denne ulovlige aktivitet. Klubber blev dannet, og disse mennesker i deres ombyggede motorcykler blev flyttet fra gaderne til nedlagte flyvepladser. I 1951 blev National Hot Rod Association (NHRA) dannet og de fastlagde et sæt sikkerhedsregler. Permanente væddeløbs faciliteter (quartermile. 402 m træk) blev derefter sat op over hele USA.

Dragbike sporten har også haft trænge kår i Danmark gennem mange år. Det er på høje tide, at der bliver gjort noget for denne sport. Der er mange danske dragbike teams, der dyrker sporten på højt niveau. De må ligesom i de andre sportsgrene sige nej tak til at afholde de store mesterskaber på dansk jord, da vi ikke har de nødvendige faciliteter. Ligeledes har de danske dragbike team ikke mulighed for at træne og justere deres udstyr i Danmark og må derfor rejse til England, Sverige og Tyskland blot for at justere. Dette er forbundet med store omkostninger. Denne sportsgren har ligesom de andre nævnte også juniorklasser.

Der vil blive løst mange problemer med en bane af denne kaliber. Dragbikes er fuldt dækket af en bane med internationale mål, som opfylder krav fra Top Fuel’ere.



Dansk Top Fuel Team

Vi har vedlagt en mail fra Stig Neergaard, der viser tal fra Santa Pod. Som det kan ses er der tale om store tal, men det er nok realistisk at forvente der vil gå en opstartstid inden vi vil nå de helt store tal. Da der ikke findes noget drag race anlæg i Danmark, er der mange der endnu ikke kender til disse sportsgrene. Det vil gå meget hurtig med interessen og der er mange tilskuer fra udlandet. Det er vigtigt at understrege, at der skal være tale om en fuldblods dragbane med internationale mål. Det vil være tale om Nordeuropas eneste 402 m / quartermile bane.



Junior dragster

Både for bil og MC gælder det, at der findes juniorklasser, hvor det er muligt at deltage fra det år man fylder 8 år. Desværre har vi ikke så mange juniorkørere i Danmark, men det beror jo også på, at der ikke findes løb og træningsmuligheder her i Danmark. I andre lande som fx Sverige er juniorfeltet stort og til EM løbet på Mantorp deltager der hvert år omkring 50 juniordragsters. Såfremt banen etableres forventer vi, at der vil komme mange flere juniorkørere, ligesom der også forventes en tilgang i de større klasser.





Forventede arrangementer

Her er, hvad der kan forventes at skulle køre på den nye bane:

En afdeling af UEM FIA Europamesterskabet. Løbet køres over 4 dage og der kan forventes at deltage 300 teams fra hele Europa. Et realistisk publikumstal for det første år vil nok være på 20.000, men på sigt vil det kunne trække over 50.000 publikummer ligesom de andre EM afdelinger på fx Mantorp, Hockenheim og Santa Pod.

En afdeling af Toyo Scandinavian Dragracing Series. Der vil blive kørt over 3 dage og her kan der forventes at deltage over 250 teams overvejende fra Skandinavien, men også mange tyskere vil deltage her. Et realistisk publikumstal vil være 30.000 – 40.000.

4 -5 nationale løb fordelt over hele sæsonen med start i maj og slut i september. Her vil der deltage 100 – 150 teams og publikum forventes at ligge på op over 10.000. Det vil være 2 dages arrangementer.

Der vil være flere Test & Tune, hvor der ikke køres konkurrence, men kun trænes og justeres. Her kan forventes et rimeligt antal publikummer. Det vil være et 1-2 dages arrangement.

DHB – Danmarks Hurtigste Bil afholdes en gang årligt, i dag på Vandel flyveplads og trække mellem 30 og 40.000 på en weekend.

DHKB – Danmarks Hurtigste Klub Bil afholdes en gang årligt blandt de forskellige bilmærker. Dette trækker op til 10.000 tilskuere på en weekend.

DFB – Danmarks Flotteste Bil afholdes en gang årligt og trækker op til 5.000 tilskuere på en weekend.

Hver fredag aften vil Striben-Esbjerg kunne samle mindst 2 – 3.000 tilskuere.




Dette er et udkast til, hvordan et startområde ved Korskro Raceway / Striben kunne se ud. De internationale krav til barriere og mål på banen samt sikkerhedsforanstaltninger gør det til tider vanskeligt for publikum at få godt udsyn. Her er ideen at hæve tribunerne ved start op i en højde, så publikum kan se ned på banen. Der kan evt. være diverse butikker/boder under tribunerne. Disse kan lejes ud til forskellige interesserede fra gang til gang. Det er vigtigt, at der er et stort område omkring banen, da en del af sporten også er at se de forskellige team’s arbejde med maskinerne og at mærke den stemning, der opstår ved de store arrangementer. Det vigtigste bliver at få anlagt selve banen med de 1200 – 1600 m asfalt med internationale standarter og mål. Det der ligger udenom kan komme derefter og laves på mange måder.