Kieslowski´s: Trois Couleurs. {{forumTopicSubject}}

Hej Filmklub medlemmer.

Her er en anmeldelse af: Trois Couleurs; Bleu, Blanc, Rouge.
Trilogien af Kieslowski, er bestemt ikke for alle. Hvis dine ynglings film er American Pie 1,2 og 3, så glem denne anmeldelse og se ”Sex Drive” i stedet. Filmene er lavet i hver deres tema, men fælles for dem er, at de foregår i en trist og lidt dyster verden. Når du har set de tre film, har du været hele følelses registeret igennem. Det er melankolske, triste, ydmygende, smertefulde, hævngerrige, håbefulde, smukke, glade og livsbekræftende fortællinger. Filmene foregår i Frankrig, Polen og Schweiz, og er derfor hovedsageligt på Fransk. De er ikke nemme at fordøje og heller ikke nemme at anmelde, men jeg kan ikke lade værre med at forsøge:


Bleu (blå): 1993

Julie, en ung kvinder mister ulykkeligvis sin mand og 5 årige datter, i en bilulykke. Hun kan ikke kapere sorgen og ønsker ikke at leve, men kan ikke få sig selv til at tage livet. Hendes mand var en kendt og elsket komponist, og omverdenen efterspørger det musik, som han var ved at færdiggøre før sin tragiske død. Julie sælger alle familiens ejendele, og flygter fra sin sorg. Hun vil starte en ny tilværelse uden venner, familie og kærlighed, hun vil lave ingenting, da har hun ikke noget at miste. Men Julie kan ikke gemme sig for livet, som trænger sig på, på ny.

Bleu, er en meget sørgmodig film som omhandler dybe og store følelser, uden dog at være en tårer-perser. Jeg fik ikke våde øjne på noget tidspunkt, da filmen er tilpas afstemt i forhold til følelser, så man selv kan bestemme hvor meget man ligger i de enkelte scener. Musikken i filmen er klassisk og meget flot, og understøtter filmen fremragende, ja det er nærmest musikken bærer filmen, sammen med den fremragende præstation af Juliette Binoche (Julie).

Min rating: 7/10 stjerner.
http://www.imdb.com/title/tt0108394/


Blanc (Hvid): 1994

Karol er en Polsk mand, gift med den underskønne Franske pige Dominique. Men ikke lang tid, for Dominique vil skilles, da Karol ikke kan tilfredsstille hende i sengen. Og hun mener det seriøst, Karol mister alt, sin højt elskede kone, hus og hjem, penge og stolthed. Karol er en knækket mand, og rammer bunden fuldstændigt. Han møder en venlig sjæl, Mikolaj, som hjælper ham tilbage til Polen illegalt. Karol flytter ind hos sin bror og starter en ny tilværelse, men han kan ikke slippe Dominique i tankerne, han elsker hende stadig. Karol gør sin nye ven Mikolaj gengæld og hjælper på fode igen. Alt imens at Karol er på vej tilbage på toppen, med et nyt arbejde der giver godt. Nu har han genfundet sin stolthed, han er rig og begynder at ligge en skummel plan.

Blanc, er en fortælling om en mands fald og genoprejsning, der er blandede følelser af had, kærlighed, ydmygelse, hævn og tilfredsstillelse. Der er flere spøjse indfald og man trækker på smilebåndet en gang imellem. Vis man er opmærksom i starten, kan man se en sammenhæng med den første film Bleu. Jeg kan personligt bedst lide denne film af de tre, kan ikke helt forklare hvorfor..

Min rating: 7/10 stjerner.
http://www.imdb.com/title/tt0111507/


Rouge (Rød): 1994

Valentine, en ung smuk Schweizer, studerende og fotomodel. En aften køre hun en hund ned, og opsøger ejeren af hunden, som er en pensioneret dommer. Ejeren er ligeglad med hunden, så Valentine køre den på dyrehospitalet, og tager sig derefter hunden med hjem. Den pensionerede dommer og Valentine mødes igen, da hunden stikker af under en gåtur i byen. De indleder et venskab på trods af deres forskelligheder, dommeren har en mærkværdig hobby, hvor han aflytter naboernes telefon samtaler og spionere deres gøren og laden. Først frastøder dét Valentine, men desto mere de snakker desto bedre kender og forstår de hinanden. Vi følger samtidig en ung advokat studerende og hans kærligheds liv, som tager en drejning.

Rouge, som er den sidste film i trilogien, er også den mest lyse og opløftende af de tre. Filmen er langt fra så trist og dyster som Bleu. Filmens emner er venskab, ensomhed, fortabt kærlighed, håb for fremtiden, selvransagelse og næstekærlighed. Rouge behandler ikke helt lige så store følelser som Blue og Blanc, og er lidt lettere at fordøje. Personligt synes jeg at denne film er den ’svageste’ af de tre, den er ikke så kantet som de andre og en anelse mere langsomlig. Men bestemt ikke en dårlig film, og man kan ikke undvære den i trilogien. Til sidst i filmen er der referencer til de to første film, og slutningen binder dem sammen.

Min rating: 7/10 stjerner.
http://www.imdb.com/title/tt0111495/

Hvis dette har vagt din interesse, så er mit skriveri ikke forgæves, hehe. Og så har jeg måske åbnet dine øjne for disse tre film, som fortjener at blive set.

Mvh. Anders B.