"Hævn Trillogien" Af Park Chan-Wook. {{forumTopicSubject}}
Park Chan-Wook´s ”Hævn Trillogi”.
Park Chan-Wook, er en Syd Koreansk film instruktør og én af asiens mest anerkendte i branchen. Han er bl.a. kendt for hans ”hævn Trillogi”, som jeg her vil anmelde efter bedste evne.
Det er film som man ikke lige sådan glemmer igen, de er godt instrueret, skuespillet er i top, emnerne er tons tunge, og man tænker over filmene længe efter de er set. De er uden tvivl blandt mine favoritter.
Men husk nu, at det er Koreanske film, så de vil helt sikkert ikke falde i alles smag, men giv dem en chance.
De tre film hænger ikke sammen, historierne er vidt forskellige. Men alligevel er de opbygget på samme måde. Fælles for dem er at de godt kan være lidt sære/underlige/kedelige det første stykke tid, men det er alt sammen kun for at opbygge historierne, så sluk ikke, se dem færdigt.
De alle omhandler seriøse og dystre emner, men alligevel er der også en del sort humor i dem alle 3. I én og samme scene kan du sidde og små kede dig, til pludselig at blive forbløffet, og sidde og krumme tæer i afsky, og sekundet efter smile af samme situation. Det er dét Park Chan-Wook kan, han leger med os, og overrasker altid til sidst.
Gør dig selv en tjeneste, og se dem 2 gange eller mere (ikke med det samme selvfølgelig), for de er svære at fordøje første gang, anden og tredje gang får man meget mere ud af dem.
Park Chan-Wook
http://www.imdb.com/name/nm0661791/
Sympathy For Mr. Vengeance:
Ryu er en ung døvstum mand, han bor sammen med sin søster som er alvorligt syg. Hun har akut brug for en nyre transplantation, og Ryu vil gøre alt for at hjælpe hende. Lægerne afslår hans tilbud om at forære sin søster en nyre, da deres blodtyper ikke matcher. Han forsøger sig derfor på det sorte markede for organdonation, men bliver snydt. Han er nu desperat og skrider til drastiske handlinger.
Dongjin er en rig virksomheds ejer. En dag bliver hans datter bortført, og han får et krav om løsepenge. Han gør som kidnapperne forlanger, men noget går helt galt, og han får ikke sin datter igen. Han begiver sig på en hævngerrig jagt efter disse bortfører. Det hele er én stor ond spiral, og her er alting ikke godt i enden, tvært imod.
Dette er en dybt foruroligende film, som absolut ikke spreder hygge og humor. Den er dyster, nedtrykkende, fængslende, og har måske en form for ironisk sort humor.
Du vil ikke sidde med et smil på læben efter filmen, men med en undren og eftertænksomhed, som kun de rigtig gode film efterlader dig med.
Min rating: 8/10 stjerner.
http://www.imdb.com/title/tt0310775/
Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=K_KxupTrI78&has_verified=1
Oldboy:
Oh Dae-Su, en ganske almindelig mand fra middelklassen. Efter en bytur med hans bedste ven, vågner han op i et ukendt lokale. Her bliver han holdt fanget i 15år, uden forklaring og uden menneskelig kontakt. Pludselig en dag bliver han sluppet fri, med en fyld tegnebog og en mobiltelefon. Hans kidnapper giver ham fem dage, til at finde ud af sandheden om sin kidnapning og fangeskab. Og naturligvis vil han hævne sig på sin kidnapper, som har ødelagt hans liv fuldstændigt.
Oh Dae-Su finder sig en sød pige, som tager sig af ham og vil hjælpe ham med at finde gerningsmanden, så han kan få sin hævn og måske finde ro i sjælen igen.
Historien tager uventede drejninger, og du har med garanti ikke set en lignende film. Det tog mig to gange at fange filmen helt, og den blæste mig bagover.
Denne film befinder sig i min ”All Time top 3”, den er ondskabsfuld, sarkastisk, overvældende, voldelig og historien sætter en standart hvor Hollywood må se sig overgået af Syd-Korea, med flere længder. Jeg elsker den film.
Min rating: 10/10 stjerner.
http://www.imdb.com/title/tt0364569/
Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=YLn1y9v6yno
Lady Vengeance:
Lee Geum-Ja, en ung smuk kvinde, afsoner en dom på 13 år i et kvindefængsel, for en forbrydelse hun ikke har begået. I fængslet er hun hjælpsom og venlig mod alle sine medfanger, dette er en del af hendes hævnplan. For da hun endelig bliver sluppet fri, har hun brug for hjælp til sin hævn aktion, og det får hun.
Hr. Baek er nu en jagtet mand, det er ham som er den skyldige til forbrydelsen, kidnapning og barnemord. Samtidig bortadopterede han Lee Geum-Ja´s nyfødte barn, lige da hun kom i fængsel.
Så nu vil Lee Geum-Ja have hævn samtidig med at hun leder efter sin datter.
Som de to andre film, er denne her også kompliceret og med flere twist i historien. Jeg må lige advare mod meget stærke scener sidste halvdel af filmen, ikke for sarte sjæle.
Der er genkendelige ansigter med i denne film, et par enkelte skuespillere som har været med i 1éren og 2éren. Dog med helt andre roller, ingen sammenhæng mellem filmene.
Min rating: 9/10 stjerner.
http://www.imdb.com/title/tt0451094/
Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=mzXbV9a5GA4
Park Chan-Wook, jeg er en fan, jeg vil gå på udkik efter andre af dine film, hvis de fås herhjemme…
/ Anders B. (filmtossen)
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
"Hævn Trillogien" Af Park Chan-Wook.
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside