1.336 visninger
|
Oprettet:
306 GTI? {{forumTopicSubject}}
jeg er blevet tilbudt af en og købe en 306 Gti fra 1999 for 23000 tror bare det er for dyrt iforhold til den har kørt 285xxx som jeg syntes er sindsygt meget...
eller har det ikke noget og sige?
maj 2006
Følger: 15 Følgere: 14 Biler: 2 Emner: 13 Svar: 96
okt 2007
Følger: 18 Følgere: 35 Biler: 6 Emner: 424 Svar: 2.261
Hvis du køber en brugt 306'er:
Karrosseri: Hjulkapsler på XSi rager langt ud, skrammes nemt. De tunge døre kan have tendens til at hænge, da hængslerne ikke altid kan bære dem. Der skulle ikke være hverken rust eller lakproblemer på 306'eren, men den lakerede forkofanger kan have fået mange stenslag. 306'eren har dog en skavank ved tagrenden, så der tit dannes rust under den sorte gummiliste der sidder over tagrenden. Der kan desuden opstå rust i de inderskærmene ved baghjulene omkring seleoprulleren. Også omkring dørbunde, motorhjelmskant og hjulophængenes indfæstninger kan der være fare på færde.
Interiør: Benzinmåler kan have sin egen vilje, men bør være lavet på garantien. Forsæderne kan være løse i sædeskinnerne ligesom på 106'eren, men det bør være ordnet. Den fjernbetjente centrallås er ikke altid lige pålidelig. Til gengæld er der færre raslelyde i kabinen end på 106, 205 og 405 serien. En spritny 306 GTI-6 jeg prøvede havde dog allerede efter 300 km udviklet de første knirkelyde.
Vær opmærksom på at triptælleren kan have været defekt så hele speedometeret og dermed kilometertælleren er skiftet. Det er iøvrigt kriminelt let at stille på kilometertælleren, så vær på vagt. Al elektronikken er som i alle andre franske biler suspekt, så check at el-ruder, centrallås, sædevarme etc. virker som det skal.
Undervogn: De bageste bremsekalibre kan sætte sig fast på biler med skivebremser bag. Bøsningerne i bærearmen kan blive slidt på biler der har kørt med tungt læs. Slør i styreforbindelserne og i forhjulsophænget samt slidte gummi bøsninger forekommer ofte. Bremserne slides hurtigere end på gennemsnitsbilen, drivakslerne kan være slidte.
Motor og gearkasse: Motorerne er de gammelkendte hentet fra 309 og 405 serien. 1.4 motoren er i underkanten til den tunge bil, men selv ikke S16'eren er noget lyn. Den bedste kombination til hverdagsbrug er XSi med 2-liters motor eller 1.6 modellen med 89 hk. 1.6'erne lider af ustabil motorstyring. Der har været problemer med 1.8 liters motoren hvor Peugeot pr. kulance har måttet skifte stempler og plejlstænger fordi motoren lavede bankelyde. Disse problemer skulle være løst idag. Hvis motoren går ujævnt skyldes det højest sandsynligt styreboxen eller en defekt lambdasonde. Tandremmen bør skiftes mellem 80.000 og 100.000 km. På XSi og S16 modellerne kan 2.gearet være slidt, dette er dog også et garantispørgsmål. Den seks-gears GTI-model lider af svag syncromesh på 2. og 3. gear, dette gælder desværre også phase 2 modellerne fra 1997 og frem. Der kan forekomme oliespild fra både motor og gearkasse, fra motoren skyldes det oftest utæt toppakning. Klaprende ventiler ses også.
Modelhistorie:
1993:
306'eren præsenteres.
1994:
På det danske marked fås:
306 XL 1.4 75 hk 5 døre
306 XR 1.6 89 hk 5 døre
306 XT 1.8 103 hk 5 døre
306 XSI 2.0 123 hk 3/5 døre
306 S16 2.0 150 hk 3 døre
306 Cabriolet 2.0
306 XNd 1.9 64 hk
306 XTdt 1.9 90 hk
1995:
Det tredøres karrosseri fås nu også på husholdningsmodellerne og sedanmodellen kommer på markedet:
306 XL 1.4 3 døre
306 XR 1.6 3 døre
306 XS 1.6 89 hk 3 døre
306 XT 1.8 3 døre
306 SR 1.6 4 døre
306 SR 1.8 4 døre
306 ST 2.0 4 døre
1996:
Svigtende salg resulterer i følgende kampagnemodeller:
306 Style 1.4 3/5 døre
306 Style 1.6 3/5 døre
306 Atlantis 1.4 5 døre
306 SL 1.4 4 døre
I sensommeren præsenteres Cashmere modellerne med 1.4 og 1.6 liters motorer og 3,4 eller 5 døre.
I oktober præsenteres VR6-dræberen 306 GTI-6 med 167 hk og 6-trins gearkasse. Et kuriosum er at vendediameteren er større til venstre end til højre pga. gearkassens længde. Dette skyldes at den eksisterende fem gears gearkasse er blevet forsynet med et ekstra tandhjul.
1997:
Den faceliftede 306'er præsenteres, interiøret stort set uændret. Nye kofangere for og bag, nye for og baglygter og motorhjelm.
306 XSI får nu 16v motor fra 406'eren på 135 hk. 306 GTI-6 sælges nu kun til 263.000 med airconditioning. Den seks-trinsgearkasse er blevet forstærket, men gearskiftet er stadig ikke vidunderligt. Desuden fås nu en stationcar udgave:
306 GLX 1.6 St.car 88 hk
306 XS 2.0 St.car 133 hk
1998:
306 GTI-6 erstattes med 306 Rallye fra det franske marked da GTI'en udgår. Markedsføres dog stadig som GTI. Sæder/betræk fra 106 Rallye 1.6 ,tågelygter og elmanøvrerede sidespejle fjernet. Desuden er læderrat/gearknop erstattet af plast, og del alcantrabetrækket fjernet. Desuden er aircondition strøget fra udstyrslisten. Pris: 218.000 kr. Desuden fås kampagnemodellen Eden Park i mørke metalfarver, med guldtonede XS-alufælge, "football"-nakkestøtter og beigelæder/skotskternet tekstil på sæderne.
1999:
Modelprogramet ser nu således ud:
306 Hatchback fås som:
Champion 1.4 75 hk 3- og 5-dørs
Cashmere 1.6 90 hk 3- og 5-dørs
Cashmere diesel 1.9 71 hk 5-dørs
HDI 2.0 90 hk 5-dørs
Greyline 1.6 90 hk 5-dørs
XS 1.8 112 hk 3-dørs
Roland Garros 1.8 112 hk 5-dørs
GTI 2.0 167 hk 6-gear 3-dørs
GTI Premium 2.0 167 hk 6-gear 3-dørs
306 Sedan fås som:
Greyline 1.4 75 hk 4-dørs
Greyline 1.6 90 hk 4-dørs
Greyline diesel 1.9 71 hk 4-dørs
HDI 2.0 90 hk
306 Station Car fås som:
Greyline 1.6 90 hk 5-dørs
XS 2.0 135 hk
Greyline diesel 1.9 71 hk5-dørs
HDI 2.0 90 hk 5-dørs
306 Cabriolet fås som:
1.6 90 hk 3-dørs
2.0 135 hk 3-dørs
2000:
I oktober 1999 faceliftes 306 serien med nye, klare forlygter som 206 GTI. Desuden indføres en Grey Line kampagnemodel, sølvfarvet exteriør med indfarvet alting. Ved indgangen til det nye årtusinde introduceres en 306 XS. Den velkendte 135 hk 2,0 16v XU-motor, GTI fælge og skørter, 5 gear, tågelygter, sportsinteriør med alugearknopper og masser af elektrisk legetøj.
Modelprogramet ser nu således ud:
306 Hatchback fåes som:
Champion 1.4 75 hk 3- og 5-dørs
XT Automatic 1.6 90 hk 5-dørs
HDI 2.0 90 hk 5-dørs
XS 2.0 135 hk 3- og 5-dørs
Montana 1.8 112 hk 5-dørs
GTI 2.0 167 hk 6-gear 3-dørs
306 Sedan fås som:
Greyline 1.4 75 hk 4-dørs
Montana 1.8 112 hk 4-dørs
XT Automatic 1.6 90 hk 4-dørs
HDI 2.0 90 hk
306 Station Car fås som:
Montana 1.8 112 hk 5-dørs
XS 2.0 135 hk
XT Automatic 1.6 90 hk5-dørs
HDI 2.0 90 hk 5-dørs
306 Cabriolet fås som:
1.6 90 hk 3-dørs
Erfaringer fra 306-ejere:
Fra Henrik H.T. :
Jeg havde tidligere ejet en Morris Mascot 850 og en Fiat Uno 60S, før jeg i august 1992 købte en Peugeot 205 XS.
Det var en skøn bil, så da en forestående familieforøgelse i foråret 1996 dikterede flere døre og mere bagageplads, var der ikke tvivl i mit sind - afløseren skulle være en Peugeot.
Jeg købte en fabriksny 306 ST med 2.0 liters motor, ifølge brochurerne en 306 XSi med udvendigt bagagerum. En prøvetur var meget overbevisende, bilen kørte som en drøm.
Blandt det ekstraudstyr jeg fik monteret var også et sæt originale Peugeot S16-alufælge med Michelin HX Pilot dæk størrelse 195/50. Jeg havde selvfølgelig overvejet at købe billigere fælge et andet sted; men jeg ville være sikker på, at de passede, så jeg købte dem sammen med bilen.
Første gang jeg kørte over et af de mange hastighedsdæmpende bump med over 20 km/t, gik bagdækkene mod inderskærmene! Jeg klagede til Peugeot Esbjerg, som sagde at bilen SKULLE være komfortabel, men de kunne da sætte campingfjedre i. Det var jeg ikke umiddelbart interesseret i, da mine associationer i den forbindelse var noget med en Volvo herrregårdsvogn med køreegenskaber som en Leopard tank. Jeg skulle dog snart skifte mening.
Da jeg havde haft bilen i tre måneder, stod der camping på programmet. Jeg spændte en teltvogn (Combicamp) bagpå, bagagerummet blev fyldt, men ikke med specielt tunge ting. Fem mennesker i bilen, ingen over 75 kg. Resultatet var, at bilen 'lå' på baghjulene - de kunne simpelt hen ikke køre rundt i hjulkasserne uden at rive plastinderskærmene i strimler.
Jeg klagede igen min nød til forhandleren, som monterede de progressive campingfjedre. Det løste problemet. Jeg forelagde forhandleren det synspunkt, at når jeg havde købt en bil til 230000 kroner incl. originale fælge, måtte jeg også kunne forvente at fælgene passede til bilen og at det var muligt at benytte bagsædet. Det var han ikke enig i. Hvis jeg ville 'læsse bilen hårdt' måtte jeg regne med at der skulle ekstra fjedre i. Enden blev, at jeg selv måtte betale fjedrene.
Morale: Tro aldrig på noget du læser eller hører om fælge og dæk - det eneste der dur, er en test!
P.S. Bortset fra dette ene forhold er jeg meget tilfreds med Peugeot Esbjerg og min 306 ST er blevet en hel anden bil. Før havde den en tendens til at 'sætte sig' under acceleration. Nu er den næsten lige så stram i undervognen som min elskede gamle 205 XS, men langt mere komfortabel
okt 2007
Følger: 18 Følgere: 35 Biler: 6 Emner: 424 Svar: 2.261
Jeg ville personligt ikke købe en GTI med så højt kilometer stand..
Og slet ikke til prisen..
Der findes andre GTI'er for omkring 10kg mere, som har gået langt mindre..
Mvh
jun 2006
Følger: 6 Følgere: 5 Biler: 2 Svar: 10
Solgte min GTI da den havede gået 252, en stor fejl, men motor mæssigt og karos mæssigt fejlede den intet.
Det er rigtig nok med gearkassen den vil gerne æde synkromessen i 2. og 5. gear, men det er til at få lavet og man skal jo osse påregne at når nogen køber den slags bil er det jo nok ikke for at køre pænt i den, selv om alle siger at den kun har stået i garage og er super velholdt.
dec 2002
Følger: 10 Følgere: 9 Biler: 1 Emner: 14 Svar: 66
dec 2003
Følger: 88 Følgere: 113 Biler: 9 Emner: 42 Svar: 6.598
Så kig efter hvordan resten af standen på bilen er, evt. prøv at køre en god lang tur i den, og skifte lidt hårdt fra 1. til 2. gear, for at tjekke syncromeshen...
Ellers er der sku masser af km i den bil endnu, hvis den bare er passet lidt på meen ja prisen er måske lidt høj...
306 GTI?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside