Review : 'Jagten' {{forumTopicSubject}}

Hvor jeg dog hader trivielle danske film uden en synderligt interessant historie !

Hvor jeg dog haader den evige ufortjente hype omkring Mads Mikkelsens skuespils-talent, som jeg personligt finder ikke eksisterende.

Hvor jeg dog haaader Thomas Bo Larsens uendeligt klamme attitude. Jeg har haft den tvivlsomme ære af at møde ham in person, hvor han er mindst ligeså usympatisk drankeragtig - præcist som han er i samtlige af hans film.

http://www.imdb.com/title/tt2106476/

Men hov?!... Thomas Vinterberg sidder bag rattet. Manden der markerede sig for alvor første gang med 'Festen'. Han prøver nu for anden gang, at sætte rygtebørsen i lokalsamfundet under lup her i 'Jagten'.

Vi ser i 'Jagten' den midaldrende Lucas ( Mads Mikkelsen ) der, efter at have mistet sit regulære job, beskæftiger sig som børnehave pædagog. Hans tætteste venner består af et slæng af jagtbrødre, som han kvæler pils samt dyrker andre neandertaler aktiviteter med. Hans eksistensgrundlag falder pludseligt sammen en dag, da han kaldes ind til børnehavelederen til samtale, med udgangspunkt i en beskyldning om et seksuelt overgreb, som han skulle ha begået mod hans bedste vens ( Thomas Bo Larsens ) lille datter Klara. Det medfører efterfølgende en omfattende heksejagt, som kun et en lille provinsby kan excellere i at eksekvere til topkarakter. På trods af et MEGET svagt grundlag for beskyldningen og en senere frifindelse, så lader lokalsamfundet sig ikke se tilfredse med det....

Som sagt, så HADER jeg Mads og Thomas. Men denne film eksemplificerer virkeligt, hvor uendeligt vigtig casting er i konstruktionen af en komplet film. Mads i offerrollen, som den desperate og voldsomt frustrerede far, spiller så overbevisende at selv den mest kyniske sjæl må anerkende hans portrættering af en mand i frit fald. En af filmens højdepunkter er et standoff med den lokale Brugs' slagter, som med en genistreg og på få sekunder skildrer en mand, som intet har tilbage og ikke er bange for at 'tabe' længere.

Selv yderst usympatiske Thomas Bo's rolle er skræddersyet til ham. En anlægsgartner med et pilsnerforbrug, der kunne gøre den lokale Flaske-Torben nede bag Netto misundelig. En simpelt sind, der reagerer instinktivt på hans datters jo altid sande historier - For hun lyver jo aldrig, eller ?.......

I øvrige roller ser vi andre markante stjerner fra den danske filmindustri, primært kan nævnes børnehave lederen Susse Wold samt Lars Ranthe, som den loyale ven i modgangen.

I lyset af gårsdagens Oscarnominering til den kun 9 årige Quvenzhané Wallis fra 'Beasts of the Southern wild', så ser vi her den unge Annika Wedderkopp i rollen som den lille pige Klara, som i mine øjne mindst ligeså burde ha' været betragtet til den gyldne statuette, for respekt til hendes præstation.

Filmen udstiller som udgangspunkt ikke simple intellekter, men retter derimod opmærksomheden mod flokdyret i os. Nogle mennesker er langt lettere påvirkelige end andre, men undersøgelser har vist, at i lukkede omgivelser søger vi alle flertallets anerkendelse. Lidt som i folkeskolen, hvor mobbeofre oftest uden grund bliver hetzet, KUN fordi nogle har fået dem på sigtekornet -Altså hvor flertallet udser sig et offer og kører dem psykisk ned.

Fortællingen foregår i et forholdsvist lavt tempo og en simpel, omend meget præcis, dialog gør at ens interne følelsesbarometer virkeligt kommer på overarbejde i nogle meget stærke følelsesladede scener. Jeg vil ikke spoile med nogle specifikke detaljer, men har man bare en knivspids empati i sin krop, så vil ens blodomløb bruse voldsomt i takt med at de personlige konsekvenser stiger jævnt gennem filmens forløb.

Pappi-rating 8 / 10