{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
5.205 visninger | Oprettet:

Nye regler: Bil skal omreg. inden 4 dage {{forumTopicSubject}}

Fra den 1. januar 2021 skal køretøjer omregistreres indenfor fire hverdage ved bilhandler. Tidligere var fristen på tre uger. Ændringen er en fordel for bilisterne – blandt andet fordi der vil opstå færre uenigheder mellem køber og sælger ved private bilhandler.
Fristen for at omregistrere køretøjer i Danmark bliver kortere. Fra den 1. januar 2021 skal virksomheder og borgere omregistrere et køretøj senest fire hverdage efter, de har købt køretøjet. Hvis bilister af andre årsager ophører med at være ejer eller bruger af et køretøj, er fristen også fire hverdage. Hidtil har fristen været på tre uger.

Der er flere årsager til at indføre den kortere frist. Først og fremmest vil oplysningerne i Motorregistret være opdaterede, fordi de efter årsskiftet bliver ajourført hurtigere end i dag. Det er medvirkende til at sikre, at alle afgifter bliver opkrævet korrekt.

Ved at omregistrere køretøjet med det samme sikrer man også, at sælger ikke skal betale de løbende afgifter i op til tre uger, selv om han har solgt køretøjet. Den kortere frist har fx også betydning, når politiet laver fartkontroller. Det er den registrerede ejer, der modtager fartbøden, men hvis der går forholdsvis lang tid, før bilen bliver omregistreret, stiger risikoen for, at bøden bliver sendt til en person, der har solgt bilen og ikke til den nye ejer, som kørte for hurtigt i bilen.

Hurtig omregistrering medfører også, at der opstår færre tvister mellem køber og sælger af et køretøj, efter handlen er indgået. Det har især betydning ifm. handler mellem private borgere. Hvis private handler bil, og køber laver skader på bilen, før omregisteringen har fundet sted, er det sælgers forsikring, der skal dække. Motorstyrelsen modtager en række henvendelser om uenigheder efter bilhandler, men ved at sætte fristen for omregistrering ned, vil der opstå færre af den type sager – til glæde for både køber og sælger.

”Fristen på tre uger stammer fra en tid, hvor omregistrering skete ved, at køber sendte et brev. Men i dag foregår omregistrering digitalt. Jeg vil derfor opfordre til, at man benytter vores nye app – Ejerskifte - som gør det hurtigt og sikkert at omregistrere køretøjer. Køber og sælger foretager omregistreringen sammen på ganske få minutter, og det er en fordel for alle parter”, siger direktør Jørgen Rasmussen fra Motorstyrelsen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nye regler: Bil skal omreg. inden 4 dage
  • #1   31. dec 2020 fedt nok.
    hvor er det fundet?



  • #2   31. dec 2020 Det var da på tide det burde dog være straks ved køb/salg af køretøj, der er ikke nogen som helst god grund til ikke at gøre det med det samme.

  • #3   31. dec 2020 #2 - Jo.. At bilen ikke er synet...

  • #4   31. dec 2020 #3 hvis omreg ikke er mulig, så ryger pladerne bare af, den tillid får fremmede ikke mere af mig, efter utallige tvangsafmeldinger

  • Kompressor Knud
    Kompressor Knud Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2003

    Følger: 4 Følgere: 65 Biler: 1 Emner: 217 Svar: 5.896
    #5   31. dec 2020 Fedt tiltag, det var sku på tide. Dog burde kravet være øjeblikkeligt ved privat handel.

  • #8   31. dec 2020 3#
    Hvis det ikke er muligt er der jo en grund til det, feks at bilen skal synes, eller at den er afmeldt i forvejen. Og begge grunde gør sådan set at pladerne skal af.
    Sælger jeg en bil skal den omreg med det samme ellers ryger pladerne eller den bliver holdene længere er den ikke


  • #9   1. jan 2021 Med den holdning, hvorfor afmelder man ikke selv pladerne inden man sætter en bil til salg.
    Det skal da ikk være prisen på ny plader der skal afholde folk fra at købe, men selvfølgelig bliver og er det jo sværer for private at sælge en bil, hvis de ikk lige har prøveplader liggende.


  • #10   1. jan 2021 #9 - Men de samme mennesker som siger at de aldrig vil sende en bil afsted med ny ejer uden den er omregistreret, må jo så bare sørge for at den KAN omregistreres på stedet, så det stiller større krav til dem selv, at de stiller krav til andre. smiley
    Jeg ville aldrig gide køre ud og kigge på en bil jeg ikke kunne transportere eller køre hjem...

    Hvor mange gange har man ikke set annoncer med "den kan nemt synes"... Hvis den nemt kan det, så gør det for helvede, spade... smiley


  • #12   1. jan 2021 #9
    Hvis omregistrering ikke er muligt så skal pladerne jo af alligevel, så forstår ikke problemet.
    Alle har idag mulighed for at bruge deres nye APP eller gøre det på nettet, det bliver ikke nemmere.
    Uanset hvad så forlader bilen ikke min grund i mit navn, vil køber ikke gå med til det så spilder han min og hans egen tid.


  • #13   1. jan 2021 men hvad så når det ikke sker inden for 4 hverdage??

    får man så en bøde eller???


  • #15   3. jan 2021 Hvordan fanden vil man kontrollere om loven bliver overholdt???? Som sædvanlig politisk makværk Bilforhandlere havde muligheden for at nå at sælge en ibyttetagen bil videre inden for de 3 uger iflg gl lov. Nu skal pladerne så af efter 4 dage dvs køber af bilen skal betale 1430 ekstra for den samme bil.
    Når jeg sælger en bil til en ven aftaler vi da bare at han købte den igår. eller han/hun har fået lov at prøve bilen i 3 måneder, ingen kan bevise noget som helst. Slutseddel er jo ikke et lovkrav.
    Jeg har haft en trailer i 9 år som står registreret i gl ejers navn, dog med hans accept, bilver jeg stoppet med den købte jeg den selvfølgelig igår.


  • #16   3. jan 2021 Jeg går ud fra at man bare gør som man hele tiden har gjort omregistrere når det passer en selv, ved ikke hvordan de skulle finde ud af om der er gået 4 dage eller 4 måneder

  • #18   4. jan 2021 Nu er trailer ansvarsforsikret gennem bilens ansvarsforsikring. Hvis sælger har en mening og at bilen skal afmeldes / ejerskiftes med det samme så er det jo det man gør.
    Men hvis køber og sælger er enige om hvordan man gør, ja så gør man det jo bare, og ingen kan jo finde ud af noget, bliver en bil stoppet med en anden som fører kan vedkommende jo bare have lånt den, købt den i går, ude at køre en prøvetur i en måned, hvad ved jeg,
    Går ud fra at de ikke kan få adgang til kontoudtog mv. uden en dommerkendelse

    Kan virkelig ikke se nødvendigheden af sådan en lov


  • #19   4. jan 2021 Kuga: Hvad skete der så med den forhandler som ikke ejerskiftede dig bil inden for 3 uger men ventede i 6 uger??? Fik han en bøde, fængsel eller hvad???
    Går ud fra der intet skete, hvorfor så have en lov???


  • #20   4. jan 2021 #19
    Reglerne har jo været der så længe jeg kan huske ang. de 3 uger.
    Og hvis køber ikk har omregistreret eller afmeldt kunne der jo gå længe uden der skete noget, med mindre sælger tvangsafmeldte den efter 3 uger, eller at vægtafgift eller forsikring ikke blev betalt.
    Jeg har endnu ikke kunne afmelde forsikringen på en bil så længe der var plader på den selv om jeg havde solgt den.
    Problemet ligger jo i at en bil kan skifter hænder 100 gange efter et salg, og at man ikke lige sådan kan finde en bil, man har solgt hvor man evt. stolede på køberen.
    og det har hele tiden været sælger der stod med lorten og intet kunne gøre, hvis han ikk havde dokumentation på hvem han egentlig havde solgt til.
    Nu er ansvaret for det bliver gjort jo blevet mere preciceret.

    Det med trailere kan du jo som sælger ej heller være sikker på at han ikke får en regning for en evt. skade forvoldt med traileren 5 år efter den er solgt uden omregistrering, ligeledes med parkerings afgifter eller bøder.
    De tilfalder ejeren der er registreret af trailer/campingvogn.
    For en sådan trailer osv. kan også skifter hænder 100 gange, og det er den registrede ejer der får regningen..
    bum længere er den ikke uanset diverse forklaringer.


  • #22   4. jan 2021 #19
    For dig er det jo fuldstændig lige meget hvad reglerne er, du gør jo tydeligvis hvad der passer dig alligevel......


  • #23   4. jan 2021 #20
    Reglen med de 3uger er et levn fra den gang man skulle stå i kø ved Motorkontoret for at få det ordnet, i flere år har det været noget som tager under 10min, og nogen insister på st vente til sidste øjeblik lige meget hvor lang eller kort frist de får.
    Det har som jeg husker det altid været reglen at en bil ikke måtte skifte ejer flere gange uden omregistrering, dvs sige at køber af F.eks din bil ikke må sælge videre i dit navn, det er der så nogen som har været ligeglade med, det er på tide reglerne bliver strammet, m3n jeg havde nu heller set at det hed omregistrering med det samme og er synsdato overskredet må pladerne af, er registrerings attesten væk må en ny bestilles inden salg, det er ikke så svært.


  • #24   4. jan 2021 Mener bare at det må give arbejde af helvede til, hvis politiet hver gang de stopper en i en lånt bil, skal til at have en dommerkendelse for at finde transaktioner på reg ejers konto for at finde ud af om en evt bil er solgt eller ej.
    Når man laver en lov skal man vel også tilse at loven bliver overholdt.
    Mener bare det er spild af arbejde,
    Det var da meget nemmere at sælger selv bestemmer ved at sige den skal omreg med det samme


  • #26   5. jan 2021 Husk ved omregistrering altid at checke på din egen side ved skat om omregistrering reelt er sket - jeg har 2 gange været ude for at den ikke var gået igennem, selvom det så sådan ud - og det er jo lidt trælst bagefter at må true køber med at bestille ny registreringsattest og tvangsafmelde bilen, før der sker noget.

  • #27   5. jan 2021 Omgående omregistrering vil altid være nummer 1 og efter både og have måtte tvangsafmelde biler og fået p bøder på solgte biler osv. så er tilliden til fremmede faldt til lig 0 så ingen omregistrering ingen handel! Sådan burde alle gøre uanset lov.

  • Kompressor Knud
    Kompressor Knud Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    aug 2003

    Følger: 4 Følgere: 65 Biler: 1 Emner: 217 Svar: 5.896
    #29   5. jan 2021 # 28 Det er jo så heller ikke en omregistrering, men en nyregistrering..

  • #30   5. jan 2021 Jeg har da selv engang i tidernes morgen været ude og hente mine plader på en bil jeg havde solgt fordi den nye køber ikke have omregistreret bilen.

    Så loven er både okay og noget lort fordi de stiller køber rimelig dårligt mens det stiller sælger unægteligt godt, nogle folk herinde og andre steder hvor der sælges privat er det jo til tider biler som koster i nærheden af de 100 lange og sommetider højere, fordi ja folk skifter bil på forgodtbefindende, har prøvet det 1 gang med en bil jeg fik i hænderne til en pæn sum penge hvor jeg efterfølgende måtte smide 20 af de lange i den fordi der skulle laves nogle vigtige ting.

    Så når det kommer til det, så stoler jeg ligeså lidt på sælger som han evt stoler på mig.

    Og da sælger lavede det nummer omreggede jeg heller ikke bilen før sidste dato, det er jo heldigvis noget man kan gøre på 5 minutter, så jeg tog 3 uger på hans forsikring og afgift og det har jeg det ganske fint med.


  • Ralf  P
    Ralf P Tilmeldt:
    jun 2011

    Følger: 1 Følgere: 5 Svar: 19
    #31   5. jan 2021 det er jo ikke et krav at køber har 4 dage til om registrering , hvis køber ikke vil omreg. med det samme , så pil plader af og afmeld bilen , det gælder sådan set både hvis du sælger til privat og til forhandler......det er dit problem , hvis der sker noget ...

  • #32   5. jan 2021 #31
    Lige precis, og det må så afspejle sig i prisen for handlen.
    Længere den vel ikke.

    Men loven er jo lavet sadan nu at det forholder sig sådan.


  • #33   5. jan 2021 Det er en helt almindelig misforståelse at det er sælgers problem, hvis der sker noget.

    I det sekund handlen er afsluttet og bilen er overdraget på papiret, så bortfalder sælgers ansvar, med hensyn til forsikring - også selv om bilen ikke er omregistreret.

    Sælger får ikke refusion før bilen er omregistreret, men hans præmie eller skade status kan ikke påvirkes fra det tidspunkt bilen er overdraget.


  • #34   6. jan 2021 # 33 - du har ret, men det kræver at man har en købsaftale - og stadigvæk kan man komme ud for at skulle bruge tid på at forklare P-bøder, hastighedoverskridelser, manglende betaling af forsikring og registreringsafgift mm. - det kan tage mange timer i forhold til at det med nemid, normalt kun tager 10 min. eller man kan køre forbi en nummerpladeoperatør og betale lidt mere for at lave en omregistrering, så ejerskabet af bilen officielt kan overgå til en ny ejer.

  • #35   6. jan 2021 #34 - Og du har helt ret. Jeg argumenterer hverken for eller imod det ene eller det andet - det er blot til info. smiley

    Det er vel efterhånden kun idioter som ikke laver slutseddel i en eller anden form... smiley


  • #36   7. jan 2021 # 35 - jeg bruger stort set ikke at lave en slutseddel - selvfølgelig hvis jeg købte noget af større værdi ville jeg gøre det - eller hvis genstanden ikke straks kan overdrages.

  • #37   8. jan 2021 Om det er 4 dage eller 3 uger, det ændrer da ikke på at hvis folk ikke vil omregistrere jamen så gør de jo sq nok ikke efter 4 dage eller 3 uger uanset hvad

  • #38   12. jan 2021 #37 Nej, men hvis man ved det kun er 4 dage, så checker man det måske efter en uge og har nogenlunde styr på hvem man har handlet med - er det 3 uger - så går der måske 4 uger, inden man får checket og bilen kan være handlet flere gange i mellemtiden, så ingen aner hvor den befinder sig - og så går der måske 3 uger igen, inden bilen tvangsafmeldes.

Kommentér på:
Nye regler: Bil skal omreg. inden 4 dage

Annonce