Manta B's Historie. {{forumTopicSubject}}

Manta B's Historie.
I 1975 blev Manta A modellen taget til komplet reevaluering af Opel. Deres største kassesucces skulle gøres tidssvarende. Derved kom B-modellen til verden. Grundprincipperne var de samme. Designet gik stadig på at lave en sportscoupé som det almindelige folk ville have råd til. De første kom til DK i 76´.

I 79´ kom Manta B CC modellen som ikke blev det store hit hverken i DK eller i resten af Europa bortset fra England hvor den mærkelig nok solgte rigtig godt. Manta B´en kom med mange forskellige motorer: 1,2n(60hk), 1,6n(60hk), 1,6s(75hk), 1,9s(90hk), 2,0n(90hk), 2,0s(100hk) og 1,9E(105hk) hvor den sidstnævnte kom i sportsmodellen GT/E.

Disse motortyper kom i ufattelig mange varierede modeller. Blandt de mest kendte modeller var SR, GT/E og berlinetta´en som var luksusmodellen, med velourindtræk, elbagrude, omdrejningstæller, vinyltag og mange andre små detaljer.. Hurtigt efter (1977) fik Opel sat indsprøjtningslægget på 2,0 motoren som nu ydede 110hk. Fra 77´ kom GT/E modellen med 2,0 motor. Sådan fortsatte det indtil 1981.

I 1981 blev mantamodellerne "faceliftet" og de ellers så moderne kromlister blev skiftet ud med sort plast på den nye model GT/j, som var den billige version af manta´en. Men i 1981 skete der også noget andet som skulle vise sig at blive en kæmpesucces og nok også grunden til at manta´en fortsatte sin popularitet. Her lancerede man nemlig tidernes heftigste Opel i samarbejde med Irmscher nemlig i400 modellen. Den skulle have været en specielversion til gadebrug, men bestillinger fra store rally-teams så som ROTHMANS og BASTOS var så mange at den faktisk først var klar til levering til det alm. marked i 82´. i400´en kom kun i lidt under 400 eksemplarer, og er stadig vanvittigt eftertragtede og DYRE! Basis modellen af 400´eren kom med en ny motor der var blevet til i samarbejde mellem Opel og Cosworth i England.

Motorblokken var fra 2,3 diesel motoren fra Rekord, men med et 16 ventilers tværstrømstopstykke. Et ombygget LE jetronic anlæg blev monteret og phase1 modellen havde hermed 144 hk. Opel tilbød imidlertid godt betalende kunder og rally-teams 2 yderligere motorpakker. Phase 2 med godt 200hk og den kraftfulde Phase 3 med 250hk. Mange rally-teams pillede selv lidt ved motoren og kunne presse over 300hk ud af den...! Kun undervognen foran blev bibeholdt fra den originale Manta.

Bagtøjet blev skiftet ud med et bagtøj med uafhængigt baghjulsophæng, 75% spær, ZF gearkasse, udstødningen blev bygget op i bunden af bilen i en tunnel, og der kom 13" ventilerede skivebremser foran og 10" skivebremser bagpå. Alt hvad der hedder vanger blev forstærket yderligere og tårnene foran fik et dobbelt lag plade. For at holde vægten ned blev skærmforøgelsen lavet i et plastmateriale, og alle ruder blev lavet i plexiglas.

I de tidlige 80´ere var der ikke nogen regler for HK i Gruppe A rally, kun restriktioner på ccm . Manta i400 blev bygget op ifølge FISA´s reglementer. Manta i400 stod for sejre både i DTM, Paris-Dakar rallyet (!) og VM i rally hvor Mantaen blev den sidste baghjulstrækker til at vinde VM. Manta 400 kom i første omgang kun som smal version til gaden hvorimod raceren havde 40cm brede skærmforøgere og 8x15 og 10x15 fælge. I anden omgang kunne den brede version også fås til gaden. i400´eren kom kun i sølvgrå og polarhvid.

Nu fandt Irmscher imidlertid ud af at der var seriøse penge i Manta´er med et "i" på forskærmen helst efterfulgt af et 3-cifret tal. Derfor blev i200 lanceret i 1983. i200 med en tunet 2,0 GSi motor med 125hk I 1984 kom i240´en med en 2400 ccm-blok dog med 8-ventilers topstykke som gav den 136hk. Begge kom med 5-trins GETRAG-gearkasser og efter ønske med spærret bagtøj. i200 blev lavet i hvid og sølvgrå men med Rothmans sportstaferinger ligesom den viste model. i240 kom også kun i sølv eller hvid men med de kendte koksgrå/sølv/gul stafferinger på dørene.

I samme årstal (1984) blev den almindelige Manta-B også faceliftet. Der kom 4 riller i snuden og de før så moderne kromlister blev taget af til fordel for matsorte bliklister. Kofangere blev skiftet ud med frontspoilere. Alufælge som lige var blevet det helt store skrig i Europa blev monteret fra RONAL i 6x14" dimensioner..I 1984 holdt GT/E´eren op i produktion og blev overtaget af GS/i modellen. Den eneste forskel var at GS/i´eren kom med Bosch´es nye indsprøjtningsanlæg med koldstarterventil og elektronisk tænding. I 1984 lancerede Opel også 1,8GT.

Lige netop 1,8´eren var Opels bud på en økonomisk Manta B da den kørte på blyfri benzin men dog ydede 90HK. Den havde Opel Kadets 1,8-liters OHC motor i men desværre havde den det ret svært. Den blev ellers pga. afgifterne ret populær i DK men den havde forfærdelige problemer med oliepumpen, da denne også fungerede som tandrems-strammer og derved nemt lod være med at pumpe olie til topstykket. Derfor er der nu ikke ret mange tilbage med 1,8 motor. De fleste valgte at eftermontere en god gammel CiH motor. Men irmscher var ikke helt færdige med firsermagien.

Kort før Irmscher blev købt af Opel i midten af firserne tryllede de 2 irmschermodeller mere ud af samlebåndet i 1983. Den gamle GT/E´er fik en 2,8 liters god gammel række sekser at gumle på og blev kaldt i2800. Karossen fra i400´en med vent. bremser fik en 3,0liters indsprøjtningsmotor proppet i fra Senator A, og blev kaldt i300. Disse to modeller kom kun på vejene i Tyskland og blev produceret i henholdsvis 27 og 29 eksemplarer. Disse modeller er meget eftertragtede som samleobjekter i Tyskland.

Opel lancerede sidst i firserne deres sidste Manta-model nemlig GSi exclusive. GSi exclusiv´en kom med det komplette skørtesæt fra manta i200 og med i240 og i400´ens store tredelte hækspoiler som giver 60kg tryk på bagakslen ved 200km/t, samt kofanger med holder til nummerplade og dobbelte runde forlygter som før kun var at få til eftermontering fra Irmscher. Modellerne blev kun produceret i bronzemetallic og monacoblå-metallic og ikke i CC model.

Den blev produceret fra og med 86´. Alle kom de med eksklusivt indtræk. Røde Recaro-sæder, lysegråt betræk på døre, irmscher 340mm læderrat og instrumentbord i lysgrå, samt nogen modeller med skyde-soltag. En lummer sommeraften den 28. juni 1988 i den belgiske by Antwerpen ude på en pakeringsplads foran en fabrikshal stod ca 200 medarbejdere og kiggede til mens den sidste Manta blev kørt ud, en polarhvid GSi. Manta nummer 1,056,436 var produceret.

Dette satte et definitivt punktum for Mantaen. Dermed blev Mantaen en af de mest solgte og kendte sportscoupéer i verden. Der blev holdt en ceremoni af en lokal belgisk Manta-club der efterfølgende ærede Mantaen med en film der hed "Manta filmen" (Manta Der film). Da denne desværre ikke helt var så god (tro mig) fulgte Tyskerne trop og gjorde det en del bedre med den humoristiske actionfilm MANTA MANTA (1991) med bla.a Til Schweiger i hovedrollen, der sammen med kammeraterne gør de ellers rolige Dortmund-gader usikre i sin ekstrem udbyggede Mattig-Manta. Ja Opel Manta er så sandelig en bil der vil blive husket i historiebøgerne, og i tankerne på de der oplevede den som den ultimative racer i firserne ...

Kilde: Manta klub DK