Munket hårdt af regeringen? {{forumTopicSubject}}

Hej, jeg har været så heldig at have været til "jobsamtale" på jobcenteret. Og fordi jeg ikke har en erhvervsuddannelse, så er jeg røget ind under kategorien: han fatter ikke en skid og vi skal bare ødelægge hans liv.

Jeg kommer til en personlig samtale hvor jeg får at vide at fordi jeg er under 25 så pålægger de mig at få en uddannelse. Jeg siger stille og roligt til kosten at det har jeg på ingen måde råd til.
Jeg har bil, lejlighed, kæreste (ja det en udgift når man bor sammen og hun er i lære) osv. Jeg ligger omkring 9-10000 kr i regninger hver måned og nogle måneder mere. Jeg har været vant til 20000+ udbetalt om måneden.
Hun siger at det er ligemeget for jeg kan ikke rende rundt som ufaglært. Jeg er lastbilchauffør og synes da selv det går meget godt som ufaglært, og jeg får sgu da ikke større chancer for arbejde som chauffør bare fordi jeg har papirer på det (tværtimod er det dyrere for vognmanden).
Prøver at forklare hende at det hun er i gang med er at fjerne mit levegrundlag fuldstændig, for jeg har ikke råd til at gå ned på en su/elevløn, men det var hun pænt ligeglad med.

Hvad fanden skal man stille op i sådan en situation? Jeg kan jo ikke melde mig ud af samfundet og og håbe på det bedste. Mit eneste håb for ikke at skulle sælge bil og flytte hjem til min mor igen er jeg får et arbejde inden d. 7. Juni!

Jeg må indrømme jeg sidder her og kan slet ikke koncentere mig om noget som helst. Hvad satan skal man gøre? Det eneste jeg kan håbe på er en specielaftale med en vognmand om højere løn selvom jeg er under uddannelse. Det er meget tvivlsomt det sker. Og mine chancer for at få praktikplads er højere fordi jeg trods alt har 3 år erfaring inde for branchen.

CIRKUS!