Hjælp {{forumTopicSubject}}

Jeg er 37 år, gift og har 3 børn, da jeg har været ansat i staten. Jeg har travlt i mit nuværende job, så derfor har jeg ikke haft tid til at kopiere anbefalingerne.

Da jeg er i uopsagt stilling, beder jeg om at de ikke kontakter mig. Jeg har også andre ansøgninger ude, så hvis De svarer mig hurtigt er det i orden.

Jeg er 27 år og har 4 børn. Er en frisk villig pige som kan bekræftes af mange.

I de tidligere ansættelser har jeg blandt andet beskæftiget mig med forskelligt arbejde.

Min begrundelse for at søge arbejdet er, at jeg mangler penge og sådan.

Jeg er for tiden ansat i et fragtmandsfirma, hvor min opgave er at sende folk afsted.

Min ansættelse i planlægningsafdelingen blev afbrudt, uden at jeg var forberedt.

Jeg er naturligvis interesseret i arbejdet, men hvordan og hvorledes med lønnen. Det er måske hemmelig løn?

Jeg skriver til jer for at sige, at mig skal I ikke regne med.

Mit helbred fejler ikke noget, selv om jeg er gift og har tre børn.

Diagnose - latin har jeg ikke bevis på, men jeg kan oplyse at jeg tidligere har været ansat på et postkontor.

De skriver i annoncen, at De har travlt i firmaet. Kan jeg ikke få jobbet med at skrive afslag til de andre ansøgere?

Jer er perfekt i dask korrespondance og skaminrivning.

Jeg er villig til at forlade min nuværende stilling, hvis De mener at kunne bruge mig.

Mine anbefalinger gik til under krigen, som så meget andet.

De bedes svare hurtigt, da jeg ellers vil søge et andet sted.

Jeg har ikke sendt nogen anbefaling, da min chef er på forretningsrejse, men jeg kan hurtige lave en, hvis de ønsker et.

Dette er folks forklaringer til forsikringsselskabet om hvorfor der skete et uheld:

Jeg mener, at ingen af parterne er skyld i uheldet, men hvis det ikke mindre er tilfældet, er det den anden.

Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans skyld, idet han tidligere var blevet kørt ned.

Uheldet skyldes, at den anden nær havde undgået mig.

Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i modsat retning.

Jeg kørte ind i en anden vogn, for at undgå sammenstød.

Vognen måtte dreje skarpere end nødvendigt på grund af en usynlig lastbil.

Jeg stødte sammen med et stillestående træ.

En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen.

Hvis føreren af den anden bil var stoppet nogle meter bag sig selv, var uheldet aldrig indtruffet.

Jeg så en dame gå over gaden. Jeg tog fejl af hendes hensigter.

Vognen foran bremsede brat, og jeg brasede blidt ind i dens bagagebærer.

Jeg hørte et bilhorn og blev ramt bagfra. Jeg forstod at en dame havde forsøgt at overhale.

Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi denne var skjult af en fodgænger.

Vognen foran mig slingrede så voldsomt, at jeg selv måtte svinge flere gange, inden jeg omsider ramte den.

Jeg kastede et enkelt blik på min svigermor, som sad på bagsædet, og kørte direkte ud over skråningen.

Jeg har kørt bil i 40 år, da jeg pludselig faldt i søvn bag rattet.

Jeg fortalte godt nok politiet at jeg ikke var kommet noget til, men da jeg senere tog hatten af, fandt jeg ud af, at jeg havde fået en hjernerystelse.

Fodgængeren anede tilsyneladende ikke hvor han ville hen, så jeg kørte ham over.

Telefonpælen nærmede sig så hurtig, at jeg ikke kunne nå at svinge ud af dens kurs.

Blodforgiftning i den ene arm begrundet på en rift på Frederiksberg Hospital. Har konsumeret flere læger.

Jeg har aldrig haft nogen dødelig sygdom.

Det venstre ben er ca. 2 cm kortere end det andet, som jeg er født med.

I ægteskabet er der et barn, som nu helt er opløst.