{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
22.837 visninger | Oprettet:

Anna D
Anna D
Tilmeldt:
11. okt 2015
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12

Hjælp: Lugter brændt {{forumTopicSubject}}

Hej Alle smiley

Jeg står med et problem, og jeg håber sådan at I kan hjælpe mig med at finde ud af hvad mit problem præcist er, og hvor stort (dyrt) det er, for jeg selv er er temmelig clueless når det handler om biler.

Jeg har en Kia Picanto fra 2008, og selv om nogle nok vil mene at det netop udgør problemet smiley så har jeg altså været godt tilfreds med den...helt frem til for ganske nyligt.

Problemet er, at den er begyndt at lugte ganske frygteligt af brændt plast-fabrik, på en godt giftig og hovedpine-fremkaldende måde. Jeg er helt sikker på at lugten kommer ude fra motoren et sted. Jeg synes at lugten er værst i området omkring køleren, uden at jeg dog kan finde ud af hvad det er præcist som lugter.

Lugten kommer ind i kabinen, uanset blæsernes indstilling, dvs. også når der er slukket helt. Lugten kommer efter at jeg har kørt i ca. 10 min, og virker til at blive periodisk værre. Når bilen holder stille, f.eks. ved lyskryds, så er det værst, da det er som om at både mængden af den giftige lugt der når kabiner øges, og intensiteten af lugten forstærkes.
Jeg er nødt til at rulle vinduerne helt ned når jeg kører, og alligevel bliver jeg dårlig af sidde i bilen, så ved alt over ca. 20 min. kørsel.

Når så jeg parkerer bilen, så stinker det ude foran fra motoren og ved grillen, i ca. 20 min efter, at jeg har slukket motoren.
Der er intet at se, ingen røg, ingen... øh... smiley Det er derfor jeg skriver her, hvad kan jeg egentlig se efter for at hjælpe med diagnosticeringen, udover røg?

Udover at man får hovedpine, kvalme og føler sig svimmel når man har kørt i den, så kører den fint, der er ingen mislyde eller lignende. Jeg har kontrolleret kølervæske, olie osv. alting ser umiddelbart fint ud.

Har tænkt om det kunne være blæseren ved køleren der ér problemet, men min argumentation er nok ret ringe, da min mistanke kun er begrundet i at blæseren er lavet af plastik, og at den er placeret i området jeg synes lugter mest fælt.

Kom med idéer til hvad der er galt med min bil, bare skyd løs !

Jeg er taknemmelig for alle input der kommer, også anbefalinger til ny bil, da jeg selv frygter at det er på tide at jeg investerer i en ny lille bil... hvis ikke den skal blive for dyr i reparationer.

smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hjælp: Lugter brændt
  • #1   11. okt 2015 Kig på din udstødning og se om der sidder noget plastik der rører den.

  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #2   11. okt 2015 Tak for hurtigt svar Bufas!

    Jeg har faktisk lige fået skiftet udstødningen. Den gamle var gennemtæret af rust flere steder og det ene ophæng var gået løs. Jeg kørte nogle uger uden at gøre noget ved det, eneste symptom synes at være lidt ekstra larm. Men så begyndte den her giftige lugt at dukke op, så jeg troede først at jeg blev gasset grundet defekt udstødning, så jeg fik derfor opprioriteret besøget hos mekanikeren.

    Da jeg kørte fra værkstedet, så troede jeg at problemet var løst, men efter 15 min. så var stanken så kraftig at jeg kørte tilbage til værkstedet og sagde at den stadig var helt gal. De garanterede at udstødningen var i orden nu, og 2 af mekanikerne kunne i øvrigt intet mæskeligt lugte, men den sidste (ikke-ryger) kunne godt lugte lidt brændt plastik, men han hævdede først at det skyldtes et klistermærke på den nye udstødning der lugtede brændt når det blev varmt, dernæst hævdede han at det var et eller andet som han havde brugt til at samle delene med, som godt kunne lugte brændt i den første tid.

    Men lugten opstod jo ved den gamle udstødning lige pludseligt.

    Jeg synes at dit forslag lyder fornuftigt, men ved som sagt intet om biler. Er det nedenunder bilen jeg skal se, eller er det ved selve motoren?
    Måske jeg bare tager hele turen bagfra, fordi så kan jeg følge udstødningsrøret cm for cm, fordi ellers ved jeg sku ikke hvor jeg skal finde den i motorrummet, det ligner bare et kaos for mig med når jeg åbner motorhjelmen smiley


  • #3   11. okt 2015 Har selv oplevet på min, med en fart på 120 begyndte det at lugte af brændt plastik 10 sek. Senere, lød der en mærkelig lyd fra hjulet af, og kunne derefter se i mit sidespejl at inderskærmen fløj tværs over vejen...
    Den var godt afmonteret...
    Lidt pinligt.. Men lugten af brændt plastik forsvandt smiley


  • Daniel C
    Daniel C Tilmeldt:
    okt 2009

    Følgere: 3 Emner: 15 Svar: 1.330
    #4   11. okt 2015 benzin eller diesel

  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #5   12. okt 2015 Ha Ha AudiA3, jeg misunder dig hvor billig reparationen var, jeg frygter at min ikke bliver helt så gratis smiley

  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #6   12. okt 2015 Daniel C: Benzin

  • #7   12. okt 2015 Min bil har lige gjort det samme. Det var en utæt pakning ved manifolden smiley

  • #8   12. okt 2015 Nu har jeg lige kigget lidt billeder af andres picantoer. Når du kigger ned i motorrummet så på forsiden af motoren sidder din udstødning. Du har 4 ledninger der går ned til hvert sit tændrør, der sidder et varmeskjold under dem. Lige under der har du 4 rør der kommer ud og bliver samlet sammen i 1. Det er din udstødsmanifold. Start med at kigge der og så følg udstødningen når den går ned under bilen og bagud. Husk hvis du løfter den op og kravler under bilen at understøtte med andet end kun donkraften. Skulle det ske at den smutter og falder ned så gør det ondt.

  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #10   12. okt 2015 Bufas: Tak for den udførlige vejledning, jeg kigger når det bliver lyst igen.
    Ejer skam ikke engang en donkraft, men bruger "metoden" med at parkere hjulene i den ene side af bilen på en høj kantsten, så kan jeg lige med lidt god vilje møve mig ind under bil smiley


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #11   12. okt 2015 Holm: Nej, problemet opstod inden jeg fik udskiftet udstødningen.

    Den der blæser til køleren, hvornår skal den køre rundt, er det konstant?

    Fordi den bevæger sig i hvert fald ikke i de første 5 min efter at motoren er startet. Planlægger at køre en tur i morgen, for at se om den starter op efter at have kørt lidt.


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #13   12. okt 2015 Holm: Hvis ret skal være ret, så kan du vel ikke udlede at blæseren på køleren virker, alene baseret på at den ikke blæser inden for de første 5 min?
    Hvis jeg nu gerne vil kontrollere om den blæser overhovedet kan sætte i funktion, hvordan og hvor længe skal jeg køre min bil, for at kunne afgøre om den nu også fungerer?
    Hvis jeg nu siger at jeg bl.a. er uddannet skytte på TMG, holder du så op med per automatik at formode at jeg grundet mit køn alene, har et massivt udvalg af make-up spejle klar til formålet, og at jeg derimod ikke ved en daddel om hvilken form for lyskilde og candela der kan tænkes at egne sig til at kigge ned i et motorrum?

    Hvis du vil være rigtig hjælpsom, så kan du måske anbefale mig hvilken make-up som du har erfaring med har det bedste spejl og øvrige make-up tips en anden dag? smiley

    Da det er lidt småt med pladsen i motorrummet og jeg før har manglet et praktisk lille spejl, så tror jeg dog at jeg i stedet vil få indkøbt sådan en fætter her: https://www.thansen.dk/vaerktoj/haandvaerktoj/taenger/teleskop-spejl/n313442969/pn1466829943/

    Din idé med hvordan jeg får kigget grundigt ned i motorrummet var dog god, så tak for den smiley
    Jeg er dog ikke helt sikker på at der ligefrem vil være noget der er brændt eller smeltet, da der ingen røgudvikling er, men det er værd at efterse om noget ser mystisk ud.

    Jeg er godt klar over at min bil ikke er lufttæt, men jeg undrer mig alligevel over at det stinker så meget inde i kabinen, selv når den indvendige blæser er slukket og spjæld der kan lukkes er lukket.

    Ved nærmere eftertanke, har jeg bemærket at der er monteret flamingo på indersiden af kofangeren, og dernæst er køleren monteret. Hvis nu vi antager at blæseren ved køleren er defekt, eller at køleren af anden årsag bliver for varm, hvad er worst case scenario for bilen, hvis jeg alligevel vælger at køre i den?

    Risikerer jeg at brænde hele motoren eller dele af den af? Eller burde advarselslampen lyse op i instrumentbrættet, inden lortet selvantænder, eller konsekvenserne af andre årsager er tilsvarende store?

    Jeg har nemlig en vigtig aftale i morgen, hvor jeg er ret afhængig af at kunne transportere mig i bilen, ca. 35 min. kørsel hver vej, mest motorvej... Burde det være okay eller kan selv kortere ture gøre stor skade på bilen?

    Jeg er selvfølgelig interesseret i at få bilen repareret, også for mit eget helbreds skyld. Problemet er bare at mekanikerne jo ikke umiddelbart har idéer til hvad problemet kan være, ligesom om at man åbenbart skal være ikke-ryger for at lugte det. Jeg har en kammerat som får gigantisk hovedpine af at køre i min bil, men han kan ikke rigtigt lugte at noget er galt, før end han efter en times kørsel stikker hovedet ned i motorrummet, der kan han så til gengæld godt lugte "brændt plastik", men han bemærker det ikke umiddelbart inde i selve kabinen. Andre kan intet lugte. Så det kan godt blive dyrt hvis jeg skal invitere adskillige mekanikere ud på 1 times sanseoplevelses-tur, og de så viser sig at høre til dem med en knap så velfungerende lugtesans... og de derfor skal starte fra scratch med at forsøge at lokalisere et problem som de tvivler på overhovedet eksisterer smiley


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #14   12. okt 2015 Peter P: Tak for dit svar, havde desværre overset det i første omgang.

    Oplevede du præcis de samme problemer som jeg gør? Hvilken funktion har en manifold, og hvad er problemet med en utæt pakning? Jeg troede faktisk at en manifold havde et eller andet med udstødningen og luft at gøre, og kan godt gennemskue at det naturligvis er et problem med et utæt udstødningssystem i forhold til indåndingsluften, men jeg kan ikke lige gennemskue hvorfor det problem kan forårsage det som jeg opfatter som giftige dampe fra overophedet plast af én eller anden art..? Måske er en manifold slet ikke det som jeg troede det var?

    Kan jeg selv undersøge om den pakning er utæt? Umiddelbart lyder det som om at det ikke kan være ret dyrt at få skiftet en pakning...tager jeg fejl?

    Tak for dit input smiley


  • #15   12. okt 2015 Hvis pakningen er utæt, så burde du også kunne høre det, eller mærke det hvis du føler omkring pakningen, men du har jo fået to mekanikeres ord for at dit udstødning er i orden.

    Hvad angår kølerblæseren, så starter den når bilen er blevet driftvarm, men så længe du kører så er det sjældent den starter.
    Og hvis du skal have den til at starte så er du nødt til at holde i tomgang i ret lang tid, med de temperaturer vi har for tiden.
    Hvis du evt. valgte at afmontere den, så bør du ikke holde i tomgang ret længe. eller køre i tæt lamgsom trafik, da din bil ellers vil blive for varm.
    Blæseren trækker luft ind udefra for at køle motoren, og ikke omvendt.

    De starter som regel med at køre når bilen er omkring 90 grader, eller lidt over.

    Men du kan have mange ting der kan være årsagen, det kan være plasticdælslet ved tandremmen, hvis der er noget indvendig der kører imod.
    Eller ved et remhjul. udvendigt på motoren.

    Du kan have noget der rører dine trækaksler, om som kan udvikle lugten.
    Hvad angår udstødning så behøver ting ikke være brændt eller direkte røre udstødningen man bare være for tæt på.
    Det kan jo også være noget elektrisk, eksempelvis en ledning et sted der bliver for varm.
    Ja det kan være mange ting, men tvivler nu på at hvis du som du beskriver mener at lugten er så slem, så kan både rygere og ikke rygere, lugte det.

    Det kunne jo også være at der var nogen der gerne ville hjælpe, dig med at lokalisere hvor lugten kommer fra, hvis du evt. skrev hvor du kom fra, og måske oprettede en ny tråd hvor du evt. søgte om gratis hjælp til at lokalisere fejlen.
    Der er jo ikke noget der kan tage lang tid. smiley


  • #16   12. okt 2015 Kan godt kig på den få dig, vis du vil. Kommer fra sønderborg

  • #18   12. okt 2015 Du bør helt sikkert kigge omkring udstødningen.

    Køleren bliver ikke så varm at den smelter plastik. Der er kun vand i, og den bliver ikke varmere end 100 grader. Og der kommer hele tiden lidt luft ind i kabinen, også selvom din kabineblæser ikke kører. Den anden blæser har ikke noget med det at gøre. Den køler motoren når den bliver lidt for varm.

    Ps.. Lad være med at starte en kønsdebat om makeup spejle hvis du vil have folks hjælp


  • Snoopy
    VIP
    Snoopy Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    nov 2004

    Følger: 41 Følgere: 40 Biler: 7 Emner: 480 Svar: 6.640
    #19   12. okt 2015 kør en tur og lad den stå og tøffe med åben hjelm, have gerne en kammi eller to ved hånden med lugtesans som en sporhund

    så må i da kunne finde stedet, hvis den står og "lugter" videre mens i kigger på den ?

    når jeg selv har sådan en dum fejl, plejer jeg sætte mig ned og tude mens jeg spiser en kiks, og ringer til brormand som så fixer det smiley

    og så er der desuden ikke grund til at blive fornærmet fordi man tænker du har et lille spejl liggende et sted i huset, det har langt de fleste kvinder trods alt, han sagde det jo i bedste mening for at hjælpe, og ikke for at kritisere dit køn. smiley

    en kvinde kan sagtens skyde, køre race og være bokser i weekenden, og stadig have et spejl liggende. smiley



  • #20   12. okt 2015 Hej.
    Du skriver at udstødning er skiftet, men fik du skiftet katalysator også. Den sidder forrest i udstødningssystem og er generelt en meget holdbar og dyr ting at skifte, så derfor skiftes den ikke nødvendigvis sammen med resten af udstødningen. Jeg har selv prøvet at køre ind over et stort stykke plastic på landevejen og det smøg sig lige rundt om katalysator(som bliver meget varm). Jeg havde glæde af brændt plastic lugt i meget lang tid. Plasticresterne kan fjernes mekanisk med skarpt værktøj. Mvh. Gert


  • #21   13. okt 2015 Hvor kommer du fra har værksted så skal jeg gå den igennem koster ikke noget at gå den igennem

  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #22   14. okt 2015 Rasmus Krag M: Tak for dit råd, jeg har kigget ovenud grundigt omkring den udstødning, og det samme har flere mekanikere. Umiddelbart skulle den del være i orden nu, efter den blev udskiftet.

    Mht. køleren, så håber jeg da at der er andet end vand i den, og kølevæsken skulle meget gerne ændre både frysepunkt og kogepunkt, så vidt jeg lige kan gennemskue. Værkstedet har dog stået for påfyldningen, så jeg aner intet om blandingsforholdet / typen og derfor heller intet om kogepunktet, men jeg tvivler på at det ligger på kun 100 grader Celcius.

    PS. Jeg vil naturligvis gerne have folks hjælp, og jeg er yderst taknemmelig for den.
    Og jeg er enig med dig, make-up spejle har intet med køn at gøre, derfor kan det vel heller ikke udgøre et problem at jeg spørger en mand til råds, nu det var så køns-neutralt et forslag om hjælp som jeg fik fra Holm smiley


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #23   14. okt 2015 Buggi Boy: Tusinde tak alt den viden du deler !
    smiley

    Der er nu gået et par dage, var ude forbi endnu en mekaniker, men kun efter 15 minutters kørsel (hvilket i bagklogskabens klare lys var for lidt), han kunne intet usædvanligt lugte.
    Jeg overvejede/overvejer stadig, at bestille tid til en specialtest hos FDM, for at finde ud af hvad det er som afgiver de her stinkende og giftige dampe. Men små 1000 kroner er også mange penge hvis problemet ikke findes.

    I går havde jeg så en aftale ca. 45 min kørsel fra min bopæl. Og det blev tydeligt for mig, at problemet bliver værre, des længere tur og dermed varmere motor (går jeg ud fra). Hovedpinen var uundgåelig, og især hjemturen var slem at komme igennem.
    Vel hjemme, så åbner jeg endnu engang motorhjelmen, fordi nu skulle det problem bare findes. Der var INTET mærkeligt at spotte, for mine utrænede og uvidende øjne, men lugten var meget kraftig. Tilfældet vilde at en nabo kom forbi, og jeg spurgte om han ville være flink og vurdere på om han synes at der var en mærkelig giftig lugt ved motoren eller ej.
    Succes: han kunne lugte at der var noget galt, og han var desuden 100 procent sikker på at det var lugten af "brændt olie". Han var ikke til at hugge eller stikke i, og jeg har tillid til at han ved hvad han taler om.
    Så han kiggede også efter nede i motorrummet, men kunne heller ikke få øje på noget usædvanligt.
    Min bil taber ikke synligt olie, har markeret beholderen og det ser uforandret ud. Men jeg tænker at selv meget små mængder kan stinke enormt, eller også er det kun dampe der kommer ud, eller hvad ved jeg.... smiley

    Så hvor sort ser det ud, eller kan det se ud, hvis vi antager at problemet er brændt olie, fra en endnu ukendt lokation?

    Jeg frygter at det kan blive dyrt både at lokalisere problemet, og desuden dyrt at reparere det, da der er både mange arbejdstimer i at adskille delene og desuden skal betales for sikkert dyre reservedele. Det er vel ikke tænkeligt at det er et meget simpelt og let løseligt problem, er det?

    Mine overvejelser går på om det overhovedet er værd at gøre mere ved problemet, fordi bilen er trods alt fra 2008, og der haft nogle reparationer i den sidste tid, og på et ellerandet tidspunkt begynder det at være en dårlig økonomisk beslutning, at blive ved med at poste mange tusinde kroner i den til reparationer i den. Jeg overvejer om ikke det tidspunkt er kommet (måske endda passeret), fordi jeg vil være lidt ked af hvis den ikke igen kan fungerer i 12 måneder uden en eneste reparation.
    Nogen råd?

    Vil en forhandler overhovedet tage sådan en bil som min, med i bytte i en handel hvor jeg køber en splinterny lille bil?

    Du lader virkeligt til at vide hvad du taler om, det er sku både hjælpsomt, og lidt irriterende smiley - altså ikke dig, men at få besked om hvor mange ting der faktisk kan være gået i stykker på den bil, jeg er ved at være klar til tude-kiksene som en anden herinde omtaler. Jeg bliver nemlig næsten helt modløs og opgivende smiley

    Jeg elsker på andre områder normalt at rode med og opnå forståelse for mekanik og til et vis punkt også teknik. Jeg tror derfor at jeg kunne blive enormt grebet af at rode med biler og fejlfinde og reparere dem, så længe det IKKE var min egen som jeg er så afhængig af fungerer.

    Bilen er nemlig slet ikke min hobby, den skal bare virke uden problemer som mit transportmiddel, så jeg kan komme hurtigt og nemt omkring, uden at det koster mig en formue.

    MHT. forslag om hjælp fra folk herindefra, til at lokalisere problemet, så vil jeg skam gerne give noget for hjælpen og tiden, men mon ikke det alligevel kan være ganske kompliceret, nu hvor det lader til at handle om lugten fra brændt olie?

    Jeg bor i trekantsområdet, men kommer jævnligt omkring strækningen til både Billund og Odense også.



  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #24   14. okt 2015 Snoopy & ...: Hvad skal du overhovedet med tudekiks, når du har sådan en fantastisk og handy brormand ?
    Lucky bastard smiley

    Jeg har egentlig ikke behov for at jokke mere i min kommentar til det om make-up spejle. Men lad os nu bare alle erkende at det var lidt nedladende skrevet af Holm?
    Man kan godt give råd og være hjælpsom uden at tale til mig som om jeg er en dum dulle?
    Som eksempel, så gav Bufas mig det råd at jeg skulle passe på med at kravle ind under bilen, uden at den var understøttet af andet end en donkraft. Selv om jeg var klar over det i forvejen, så blev jeg ikke det mindste "fornærmet" over det råd.

    Jeg tænkte tværtimod at det godt nok var dejligt at opleve at fremmede mennesker gad at bruge så meget tid og skrive så detaljerede råd til mig, til et menneske som de slet ikke kender. Bid mærke i "slet ikke kender.

    Hvis Bufas i sit råd til mig, havde indarbejdet at jeg kunne smide et par af mine stilletter under det ene hjul, og mit glattejern under det andet for at forhindre bilen i at trille, og jeg kunne bruge min solide beautybox som ekstra understøttelse, så kan det også tænkes at han også havde fået et kækt svar tilbage.

    Bufas syntes jo at gå ud fra at der var mulighed for at jeg ejede en donkraft, det gør jeg ikke. Blev jeg fornærmet over det, nej. Ville Bufas blive fornærmet over hvis jeg spurgte ham om råd til hvilken donkraft han anbefalede at jeg skulle købe eller bruge...sikkert ikke, fordi Bufas forsøgte ikke at være smart på min bekostning, da han nævnte donkraften.

    Så...hvis ikke folk selv synes, at det de skriver til mig er nedsættende, hvorfor er det så at de finder det nedsættende, når jeg på samme måde søger rådet uddybet hos dem selv? smiley

    Jeg kan mange gange synes at det er meget befriende og ret sjovt, når folk spiller lidt smarte, også over for mig, da jeg altså evner selvironi. Men min evne til at more mig, hjælpes bare enormt på vej af at de også har noget at have det i.

    Undskyld Bufas, at jeg her har brugt dig som et for mig oplagt eksempel i noget som du måske slet ikke vil blandes ind i, og tak for dit råd: Intet plastik at se.


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #25   14. okt 2015 Gert H: Hej, jeg havde ingen anelse hvad svaret på dit spørgsmål var. Nu tror jeg at jeg har fundet ud af hvordan en katalysator ser ud. Hvis det er den største turkise del på denne tegning: https://pikatita.wordpress.com/2010/12/16/gambar-mesin-picanto/
    Så er den helt sikker ikke skiftet, for den er tæret at rust. Men umiddelbart ligner det at der sidder en "dims" inden under det yderste lag metal, og jeg kan ikke rigtigt se hvad der foregår der. Men der er intet plastik at spore, og mekanikerne målte for udstødningsgas/CO2 rundt om, og den skulle være tæt.


  • #26   14. okt 2015 Jeg havde ikke lige styr på at katalysator sad i motorrum på din bil, men det er ganske givet ikke plastic der er blæst helt ind i motorrum. Efter det sidste du har skrevet må det næsten være noget motorolie der fiser hen og rammer katalysator eller udstødningsrør i motorrum. En katalysator kan blive vildt varm og brænde olie af på ganske kort tid. Mvh. Gert

  • #27   14. okt 2015 Hvis du en dag skal til billund kan du skrive en Pb, da jeg godt lige kan smide den på liften for dig, jeg bor mellem vejle og billund nemlig.

  • #28   28. mar 2023 Fandt du nogen sinde ud hvad der var galt med den lugt??

  • #29   29. mar 2023 #28
    Allan(Kolding)R
    Se privat besked.


  • Anna D
    Anna D Tilmeldt:
    okt 2015

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 12
    #30   29. mar 2023 #28 Hej, lugten blev efterfølgende identificeret af også andre, til med sikkerhed at være lugten af brændt motorolie, og jeg fandt ud af så meget, at det i hvert fald ikke var et problem der gik væk af sig selv igen. Desværre. Jeg har efterfølgende læst om enkelte andre der har haft lignende oplevelser

Kommentér på:
Hjælp: Lugter brændt

Annonce