Træf for engelske køretøjer {{forumTopicSubject}}
Made In Great Britain – Classic Motor Show,
er Danmarks nyeste træf for klassiske køretøjer og tager som navnet udgangspunkt i alle køretøjer fra Storbritannien.
Der bliver rig mulighed for at kigge på biler, busser, lastbiler, motorcykler, traktorer og varevogne fra landet som gav os store mærker som: Austin, Bedford, Bristol, Caterham, engelsk Ford, Jaguar, Jensen, Land Rover, Leyland, Lotus, MG, Morgan, Morris, Rolls Royce, Rover, Sunbeam, Triumph, Vauxhall og mange andre stolte engelske køretøjer.
Kom og se træfområderne for MG, DOMI og Vauxhall – Bedford Klub Danmark, som i år fejrer 20 års jubilæum i forbindelse med det nye træf.
Virksund Kursuscenter, beliggende helt ned til Hjarbæk Fjord, danner rammerne om træffet, og et stort stykke naturskønt område giver unikke muligheder for udstilling af de mange køretøjer.
Igennem hele lørdagen vil der mulighed for at købe dansk og engelsk øl, men også træffets eget øl, MIGB Classic vil kunne nydes sammen med en grillpølse fra den lokale slagter.
Ud over at kigge på en masse funklende køretøjer, er der også mulighed for gå på jagt i mellem en række handlende på området, som danner rammerne om et lille marked på træfpladsen.
Dato: 9. August 2014
Sted: Virksund Kursuscenter, 7840 Højslev, Danmark
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Træf for engelske køretøjer