Beregning af formodstand til diode

Tilbage til Beregning af formodstand til diode

Beregning af formodstand til diode - V = Spænding

I = Ampere

R = Modstand

Hvis vi siger at LED1 er en blå lysdiode på 3,8V og skal have 20mA og jeg vil tilslutte den til 5V så har jeg brug for en formodstand til at begrænse strømmen igennem den til de 20ma, ellers vil den brænde af.

For at finde værdien på den modstand bruger vi ohms lov som siger: At spænding divideret med ampere er lig med modstand. Spændingen er den spænding som skal ligge over modstanden da det er dens værdi vi skal finde, så den skal vi først finde ved at sige: Forsynings spændingen(5V) minus spændingen som ligger over dioden (3,8V) hvilket giver os en spænding over modstanden som hedder 1,2V. Spændingen over modstanden dividerer vi med strømmen, som skal gå igennem kredsløbet (20ma), for at få modstandsværdien: 1,2V/0,02A=60ohm (husk at vi skrev milliampere, når vi skal regne med tallet omregner vi det altid så vi får det i ampere, og en milliampere er en tusindedel ampere). Nu er der ikke en modstand med en værdi på 60ohm i den normale E12 modstandsrække, så derfor tager vi den som ligger tættest på som hedder 56ohm.
Normale modstande kan alligevel svinge 5% i værdi så det gør ikke noget at den værdi man vælger, ligger nogle ohm fra det man har regnet sig frem til.

Selve formlen kommer til at se sådan ud: Vdc-VLed1/ILed=R1





 billede 1
Beregning af formodstand til diode - Hvis man derimod har en lav spændingskilde f.eks. 7Vdc og man ønsker at sætte flere dioder af samme type sammen, men stadigvæk kun ønsker en formodstand, kan man forbinde dem parallelt.

For at finde modstanden skal vi nu ligge strømmen som dioderne trækker sammen, da de nu sidder parallelt: ILed1+ILed2+ILed3=60ma.

Igen skal vi først finde spændingen over modstanden: 7Vdc-3,8V=3,2V.

For at finde modstandsværdien skal vi bruge samme fremgangsmetode som ved en enkelt diode: 3,2V/0,06A=53,333ohm.

Selve formlen kommer til at se sådan ud: Vdc-VLed/(ILed1+ILed2+ILed3)=R1

Igen skal man være opmærksom på at man bruger en modstand som kan klare effekten som bliver afsat i den: 3,2Vx0,06A=0,192Watt





 billede 2
Beregning af formodstand til diode - Hvis man gerne vil sætte flere dioder af samme type til en højere spændingskilde f.eks. 20Vdc kan det være en fordel at sætte dem i serie. På den måde kan man nøjes med en formodstand til alle dioderne.

Udregningen foregår næsten på samme måde, bortset fra at her skal vi lægge alle diodernes spændinger (3,8V) sammen da de sidder i serie: LED1+LED2+LED3=11,4V.

Igen skal vi finde spændingen over formodstanden: 20Vdc-11,4V=8,6V.

Strømmen i kredsløbet er ikke ændret pga. at de er serie forbundet, så for at finde værdien af modstanden bruger vi igen samme fremgangsmåde som ved en enkelt diode: 8,6V/0,02A=430ohm.

Selve formlen kommer til at se sådan ud: Vdc-(Led1+Led2+Led3)/Iled=R1

Man skal dog være opmærksom på om formodstanden kan klare den effekt der bliver afsat i den, og den finder man ved at sige: Spændingen over modstanden gange med strømmen der løber igennem den eks: 8,6Vx0,02A=0,172Watt billede 3
Annonce