{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Thor alarm på dansk

8.764 visninger | Oprettet:

Har samlet lidt om thor alarm
CENTRALLÅS GUIDE
http://294700.demo.webedit.dk/content/2947/images/centrallaas/Centrallaas_guide.pdf

THOR BILALARMSYSTEM
BRUGERMANUAL




OBS:

For fuld sikkerhed af din bil og mennesker omkring dig, læs nedenstående igennem før du tager dit alarmsystem i brug. Hvis din bil har manuelt gear vær opmærksom på ikke at bruge alarmsystemet på samme vis som ved en bil med automatgear. I tilfælde af håndtering som ikke stemmer overens med instruktionerne i denne brugermanual, tager producenten ikke noget ansvar for eventuelle følger.

1. Hvis din bil har automatgear, sæt gearstangen i ”P” eller ”N” før du bruger den fjernstyrede startfunktion til motoren. Hvis din bil har manuelt gear, sæt gearstangen i frigear og træk håndbremsen før du bruger startfunktionen. For at undgå ulykker bør du, hvis du har manuelt gear, aktivere forberedelse til fjernstart eller vedvarende tænding før du tager den fjernstyrede startfunktion i brug. Dette får nemlig motoren til at arbejde selv efter at du slukker for tændingen. For yderligere detaljer se videre i brugermanualen.
2. Vær særligt opmærksom på, om din bil har automatisk eller manuelt gearskifte i forbindelse med brug af alarmen.
3. Håndter alarmsystemet varsomt og udsæt det ikke for direkte sollys eller nogen form for væske.
4. Du frarådes at selv forsøge at reparere alarmsystemet ved eventuelle skader. Du bedes i stedet henvende dig til hos din leverandør eller få professionel hjælp.






















FJERNBETJENING:


For uddybelse af de herunder beskrevne funktioner se under afsnittet alarmens funktioner:


Knap 1. Knap med lukket hængelås
Knap 2. Knap med åben hængelås
Knap 3. Knap med højtaler
Knap 4. Knap med blitz


Knap 1 (Lås / lokalisering af bil / armering):
I ulåst tilstand, tryk på denne knap på låse bilen og armere alarmsystemet.
I ulåst tilstand, hold knappen inde i to sekunder for at lokalisere bilen. Alarmsystemet vil give lys og lyd fra sig. For at afbryde aktiviteten, tryk endnu en gang på knappen.
I kørende tilstand, tryk på knappen for at låse bildørene.

Knap 2 (Åbning af bil/Åbning af bagagerum/Desarmering/Vedvarende tænding):
I armeret tilstand, tryk for at låse døre op og desarmere alarmsystemet.
I armeret tilstand, hold knappen inde i to sekunder for at åbne bagagerum.
Er tilstand for vedvarende tænding aktiveret, tryk på denne knap for at afbryde motoren straks (dette fjerner muligheden for start af motoren næste gang).
Under kørsel, tryk på denne knap for at låse dørene op.

Knap 3 (lydløs armering/Anti-overfaldsfunktion):
Tryk for aktivering af lydløs armering.
Underkørsel, hold knappen inde i to sekunder for at aktivere antioverfaldsfunktionen.

Knap 4 (Fjernstart/Fjernafbrydelse/Forberedelse til fjernstart/Ændring af låsetid)
I armeret tilstand, tryk for at fjernstarte motoren.
Inden for 10 minutter efter fjernstart af motor tryk for at afbryde motor.
Før slukning af bil, tryk for at forberede fjernstart næste gang (Funktionen virker udelukkende på bilen med manuelt gearskifte).
I ulåst tilstand kan man ved at holde knappen inde i 3,6 sekunder vælge mellem, hvilket centrallåssystem, der er installeret i bilen (elektromagnetisk-/vacuumstyret)

Knap 1+2 (vedvarende tænding)
(kun beregnet til bilen med manuelt gearskifte)
Hold knapperne inde samtidig i tre sekunder for at aktivere funktion for vedvarende tænding. Tænding vil nu fortsat være aktiveret efter tændingsnøglen er slået fra, og motoren vil fortsætte med at køre i to minutter.

Knap 1+4 (Desarmer choksensor)
I armeret tilstand, hold knapperne inde samtidig i tre sekunder for at slå choksensoren til/fra.

Knap 2+3 (Valg af motortilstand ved aktivering af Anti-overfaldsfunktionen)
For at slå slukning af motoren når antioverfaldsfunktion aktiveres til/fra, hold begge knapper inde i to sekunder, mens tændingen er slået til.

Knap 2+3+4 (Lydløs armering til/fra)
I ulåst tilstand, hold knapperne samtidig inde i tre sekunder for at slå lydløs armering til/fra.

Knap 1+3+4 (tilstand til reparation af bil)
I ulåst tilstand, hold knapperne inde samtidig i fem sekunder for at slå tilstand til reparation af bil (til/fra).

Knap 1+2+3 (valg af en- eller to-impuls centrallåssystem)
I ulåst tilstand, hold knapperne inde samtidig i tre sekunder for at aktivere to-impuls centrallåssystem. De fleste er en-impuls, og det er alarmsystemet forberedt på som standard.


ALARMENS FUNKTIONER:

1. Armering

1.1. Armering:
Når bilen er parkeret og alle døre er lukket, tryk på knap 1 for at aktivere alarmsystemet med lyd og lys. Alle døre låses, og alarmsystemet vil gå i armeret tilstand efter tre sekunder. I tilfælde af forsøg på indbrud vil sirenen hyle og lygterne blinke i 30 sekunder, hvorefter den går tilbage til armeret tilstand.

1.2. Lydløs armering:
Når bilen er parkeret og alle døre er lukket, tryk på knap 3 for at aktivere alarmsystemet med lys kun. Alle døre låses, og alarmsystemet vil gå i armeret tilstand efter tre sekunder. I tilfælde af forsøg på indbrud vil lygterne blinke (uden sirenen hyler) i 30 sekunder, hvorefter den går tilbage til armeret tilstand.

2. Øjeblikkelig advarsel
I armeret tilstand, hvis en dør åbnes eller tændingen bliver slået til og bremsen aktiveres, vil lys og lyd blive aktiveret, samt motoren vil ikke kunne startes.

3. Deaktivering af alarm
I armeret tilstand, tryk knap 2 for at desarmere. Dørene bliver låst op, og lys og lyd vil signalere med to impulser. Er alarmen armeret lydløst vil der ikke komme nogen lyd ved desarmering, men kun blink med lygter.


4. Anti-overfaldsfunktion
Hvis du vil aktivere anti-overfaldsfunktion under kørsel, tryk på knap 3 og hold den inde i to sekunder. Når denne funktion aktiveres, vil tændingen slukkes hvorpå sirenen og lygterne aktiveres i 30 sekunder. For at stoppe aktiviteten, tryk på knappen med en åben hængelås. Anti-overfaldsfunktionen kan være bevendt i forbindelse med forsøg på indbrud eller tyveri af bilen under kørsel. Vær dog forsigtig med at bruge denne funktion, da den tiltrækker stor opmærksomhed, hvilket kan være til stor fare for omgivelserne i tæt trafik.

5. Automatisk genarmering af alarm
Hvis bilen desarmeres, men ingen døre åbnes og tændingen ikke sluttes til inden for 25 sekunder, vil systemet igen automatisk gå i armeret tilstand.

6. Automatisk påmindelse om aktivering af alarm
Når motoren slukkes og dørene lukkes vil alarmen efter fem sekunder give signal med lys og lyd som påmindelse om at armere systemet, hvis ikke dette er gjort.

7. Automatisk låsning og åbning af bildøre
Når motoren har kørt i 15 sekunder, alle døre er lukket og bremsen bliver aktiveret vil centrallåssystemet låse alle døre. Ved afbrydelse af tænding vil alle døre straks blive låst op. Dette er udelukkende af sikkerhedsårsager. Under kørsel vil tryk på knap 1/knap 2 medføre oplåsning/låsning uden hensyntagen til ovenstående.

8. Gemt status
Alarmsystemet gemmer den aktuelle status i hukommelsen. I tilfælde af at strømtilførselen til alarmsystemet afbrydes bliver de seneste indstillinger genoprettet cirka fem sekunder efter strømtilførselen er tilkoblet igen.

9. Advarselslys ved midlertidig standsning af bil
I tilfælde af standsning under kørsel kørslen og åbning af dør, mens motoren stadig er kørende, vil billygterne automatisk blinke for at advare bagfrakommende biler.

10. Find bil
I armeret tilstand, tryk knap 1 for at aktivere signal med blink og lyd, så du kan finde din bil.

11. Advarsel ved ulåste døre
I tilfælde af du aktiverer alarmsystemet og ikke har lukket en eller flere døre ordentligt, vil alarmen gøre dig opmærksom på dette ved at give signal med lys og lyd. Den bedste løsning er at desarmere alarmsystemet, lukke døren/dørene, og armere systemet igen. Alternativt vil sirenen hyle i 10 sekunder.

12. Tilkaldelse af hjælp
Under kørsel, tryk på knap 1 og hold den inde i to sekunder for at aktivere sirenen og lygterne. Dette aktiverer signal med lys og lyd i 15 sekunder for at gøre dine omgivelser opmærksomme på at du har brug for hjælp. Tryk knap 2 for at afbryde denne funktion.

13. Advarsel ved sammenstød
Hvis bilen bliver påkørt i armeret tilstand, vil lysene blinke i tre sekunder for at minde føreren om at passe på.

14. Tilstand til reparation af bil
For at undgå aktivering af alarmfunktioner ved reparation hold knap 1+3+4 og inde i fem sekunder. Som følge heraf vil sirenen hyle én gang og billygterne forblive tændt indtil du kobler funktionen fra igen.
Når denne funktion er tilkoblet, kan du til enhver tid låse/åbne bildøre ved at trykke på knap 1/2 (uden at alarmen aktiveres). For at deaktivere denne funktion skal du igen trykke på knap 1+3+4 samtidig.

15. Kodning af sender
Thor alarmsystem kan have op til fire fjernbetjeninger i hukommelsen og leveres med to, der allerede er indprogrammeret i hukommelsen. Når en ny Sendekode bliver programmeret ind i hukommelsen vil al tidligere kodning blive slettet. Alarmsystemet er lavet med en sikring mod, at en ny fjernbetjening kan programmeres til det, så det ikke vil kunne benyttes i forbindelse med tyveri. Nedenfor ses en gennemgang af, hvordan fjernbetjeninger kan programmeres.
1. Sæt alarmen i ulåst tilstand og SØRG FOR AT HAVE EN DØR ÅBEN. Det sidste for at sikre, at man ikke bliver lukket ude af bilen, hvis der skulle ske en fejl i forbindelse med omkodning. Drej nu tændingsnøgler fra ”on” til ”off” tre gange, således den slutter med at stå på ”on” (dette kræver tændingsnøgle, og sikrer således mod andres omprogrammering af systemet). Dioden vil nu lyse for at signalere, at den er klar til at modtage nye koder.
2. Inden der er gået ti sekunder skal der trykkes på en vilkårlig knap på den fjernbetjening, der skal tilkobles systemet. Dioden vil efter tryk blinke tre gange som tegn på, at koden er lagt ind i hukommelsen. Skal flere betjeninger tilsluttes systemet gentages det sidste skridt inden for 10 sekunder.
3. Når de ønskede betjeninger er tilkoblet systemet slukkes for tændingen, og dioden vil nu stoppe med at blinke. Processen vil til enhver til blive afsluttet automatisk, hvis der ikke sker sendeaktivitet i ti sekunder.

16. Dioden:
Dioden er beregnet til at placere omkring instrumentbrættet, og indikerer, at bilen er udstyret med et alarmsystem. Den viser samtidig, om alarmen er armeret eller ej.

17. Åbning af bagegerum:
I armeret tilstand, hold knap 1 inde i to sekunder for at åbne bagagerummet.

18. Valg af centrallåsystem:
Grundlæggende er der to forskellige typer centrallåsesystemer. Nogle fungerer ved hjælp af elektromagnetisme, mens andre fungerer ved hjælp af vacuum. Da der er forskel på, hvor langt tid det tager at låse alt efter, hvilket system man har, skal alarmsystemet vide dette. Som standard er det programmeret til et elektromagnetisk system (0,8 sekunder), da det er det mest gængse. Har man et vacuumstyret (3,6 sekunder) kan man ændre systemets indstilling til det ved at holde knap 4 inde i 3 sekunder, mens dørene er åbne og og alarmen ikke er slået til. Ved ændring vil lyset blinke to gange og sirenen vil give lyd.

19. Remote Engine Start:
Motorstart aktiveres, når der trykkes på knap 4 i armeret tilstand. Som signal på modtagelse vil sirenen give lyd og lyset vil blinke i fem sekunder. Starter motoren ikke i første forsøg vil systemet automatisk forsøge igen op til 6 gange. Såfremt dørene bliver åbnet under fjernstart vil motoren automatisk gå ud, og alarmen vil give signal med lyd og lys i 30 sekunder. Dette kan stoppes ved at trykke knap 1.

A. Motor startet:
Hvis motoren fjernstartes vil sirenen give lyd en gang og lygterne vil blinke 6 gange. Motoren vil automatisk gå ud, hvis kørsel ikke påbegyndes inden otte minutter.

B. Fejl ved fjernstart:
Hvis bilen ikke kan fjernstartes, venligst undersøg bilen for fejl.


C. Påbegyndelse af kørsel:
Efter bilen er fjernstartet, skal alarmsystemet stadig desarmeres. Dette gøres på normal vis ved at trykke knap 2. Dørene vil nu blive låst op. Tændingsnøglen drejes til ”on” inden for 30 sekunder efter desarmering - ellers vil den kørende motor automatisk gå ud.

20. Forberedelse af fjernstart:
(Kun til biler med manuelt gearskifte)
For at kunne benytte fjernstart skal bilen forberedes til dette, når den forlades. Dette gøres ved at trykke knap 4 før motoren slukkes. Lyset vil blinke i fem sekunder, og motoren vil blive ved med at køre to minutter efter du har slået tændingen fra. Du kan nu forlade bilen og armere alarmen. Når du skal benytte fjernstarten, husk da at trykke knap 4 før alarmen desarmeres. Ved brug af fjernstart er det altid VIGTIGT at sørge for, at bilen står i frigear og håndbremsen er trukket, når den forlades.

21. Vedvarende tænding:
Denne funktion kan benyttes, hvis du har manuel gearkasse i din bil. Funktionen aktiveres ved at trykke knap 1+2 i samtidig i tre sekunder, mens motoren kører. Ved aktivering vil sirenen bippe en enkelt gang og lygterne vil blinke tre gange. Funktionen gør, at der stadig er tænding på bilen, selvom nøglen tages ud. Når denne funktion er aktiveret kan fjernstart benyttes.

22. Slå vedvarende tænding fra:
Når funktionen er aktiveret vil motoren fortsat køre i to minutter efter tændingen er slået fra. For at stoppe motoren og slå tænding fra med det samme (fjernstart vil så ikke være muligt) trykkes knap 2.

23. Valg motorstatus ved anti-overfaldsalarm
Når tændingsnøglen er slået til kan man med tryk på knap 2+3 i to sekunder vælge mellem, om motoren skal slukkes eller ef ved aktivering af anti-overfaldsalarmen. Som standard vil aktivering af anti-overfaldsalarmen ikke slå motoren fra.

24. Slå Choksensor til/fra
I armeret tilstand, tryk knap 1+4 for at slå choksensor til/fra. Lyset vil blinke fem gange og sirenen vil bippe tre gange.

25. Impulser til centrallås (en eller to):
Nogle centrallåssystemer skal have to impulser for at slå lås til og fra. Skal alarmen passe til et sådant system kan antallet af impulser, der sendes til centrallåsen, ændres fra en til to og omvendt ved at trykke knap 1+2+3 samtidig i tre sekunder. Lygterne vil blinke to gange og sirenen vil bippe en enkelt gang.

26. Lydløs armering:
Tryk knap 2+3+4 samtidig i tre sekunder for at gøre alarmen helt lydløs. Tryk på samme knapper vil sætte lyd til igen.





























Installation:


Se venligst diagram over installationen i den engelske brugermanual. Nedenfor er Oversættelse af teksten på diagrammet:

Antenna = Antenne
Main Unit = Styreboks
Shock Sensor = Choksensor
Brake Light = Bremselys
Brake Switch = Bremsekontakt
Brake Relay = Bremserelæ
Side door trigger = Sidedørsudløser (stel)
Yellow/Black Motor = Gul/Sort Motor
Direction Light = Blinklys
Siren = Sirene
15A Fuse red = 15A Sikring rød
12V Battery = 12V Batteri
LED = Diode
Red/black Trunk line = Rød/sort ledning – kontakt til bagagerum
Central Locking = Centrallås
Orange = Orange
White = Hvid
Yellow = Gul
Black = Sort
Blue = Blå
Green = Grøn
Prink = Pink
ACC = Tænding
Start relay = Starter Relæ




Tyk rød ledning:
Denne ledning skal forbindes til Strømforsyningen. (+)

Tyk Sort ledning:
Skal forbindes til stel

Red/black Trunk line:
Skal forbindes til den kontakt, der udløser fjernåbning af bagagerum (forudsætter, at bilen har denne funktion installeret i forvejen).

Startergruppe (Tyk sort ledning):


Startergruppe (Tyk sort ledning):


Startergruppe (Tyk rød ledning):
Dette er hovedledningen til fjernstartfunktionen. Den skal forbindes til bilens 12V

Kommentér på:
Thor alarm på dansk
Annonce