{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hærværk - Viborg brandbil - tyveri

5.749 visninger | Oprettet:

Billeder fra Parkrings plads bag Viborg svømmehal

Dato: natten til den 4 Maj 2007

Viborg politi / brandvæsen havde travlt denne aften.

se hvad VIBORG STIFT SKREV.

overskrift
-x- Et års fængsel for at brænde biler -x-

20-årig mand fra Viborg gik sammen med en kammerat amok natten til den 4. maj. Afbrændte biler og hærværk kostede et års fængsel

21. Juni 2007 12:00

VIBORG: Natten til den 4. maj fik politi og brandvæsen i Viborg pludselig travlt. Inden for et par timer var der ild i fire biler ved Viborg Svømmehal, Viborg Sygehus og på Pakhusvej.

I kølvandet på en stribe hærværk og indbrud mod otte biler i de samme områder, kunne politiet hen på morgenen anholde to unge mænd. Den ungdommelig hærgen i en kæmperus har nu kostet den 20-årige Martin Madsen Graver et års fængsel.

Han har sammen med kammeraten erkendt de store ødelæggelser, men selv om Kriminalforsorgen fandt Martin Madsen Graver egnet til en betinget dom med afvænning for alkohol- og narkomisbrug, så fandt dommeren ikke grundlag for at gøre sanktionen betinget.

Politiet var ellers i kontakt med den dømte en times tid efter midnat, hvor den unge mand fik beslaglagt et par gram hash. Det lagde bestemt ikke nogen dæmper på ødelæggelserne, der begyndte knap en time senere.

Med i dommen er også kørsel uden kørekort, og det kostede desuden en bøde på 7000 kroner.

Den 19-årige kammerat har også gjort rent bord med hensyn til at erkende sin del af ødelæggelserne. Dommeren har endnu ikke besluttet sig for, hvad straffen skal være for hans vedkommende.

- V.I.P. -
Mand | 43 år | Oprettet: 22. feb 2006


Kommentér på:
Hærværk - Viborg brandbil - tyveri
Annonce