{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Talbot Samba 1.1 LS [Tidl. bil] 1985

8.692 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Niels M.C .
Mand | 55 år | Oprettet: 24. sep 2003


Talbot Samba 1.1 LS

Årgang:
1985
Motor:
4 cylindret tværliggende rækkemotor, der sammenbygget med gearkassen - lidt i stil med Mascotén. Motoren er skråtstillet 72 grader bagover, så toppen af motoren, faktisk vender ind mod torpedopladen. Kædetrukket overliggende knastaksel
Boring 72 mm. Slaglængde 69 mm. Slagvolumen 1.124 ccm.
Hestekræfter
50 hk. DIN. v. 4800 o/min.
85 nm. v. 2.800 o/min.
Litereffekt 44,5 hk. pr. l. slagvolumen.
Topfart 143 km/t.
Acc. 0-100 km/t. 18,2 sek.
Økonomi 16-20 km/l.
Fælge
4,5 x 13" original stålfælge.
Dæk
135/80-13 Barum.
Undervogn
For: McPerson skruefjederben. tværsvingarm og krængningsstabilisator.
Bag: Langsgående svingarme med skruefjedre, krængningsstabilisator og teleskopstøddæmpere.
Bilstereo
Tidstypisk/originalt Clarion M622 radio/cass. afspiller (ikke på billedet - endnu), der var et originalt ekstratilbehør, man kunne tilvælge, når man underskrev slutsedlen hor sin Peugeot/Talbot forhandler. Og så nogle Sony højttalere, der er lagt løst ind på aflæggehylden under instrumentbrættet (af tidligere ejer)...... Jeg har netop købt det manglende højtalergitter, til montering i sidepanelet foran, så nu skal jeg have fundet nogle passende kvalitets højttalere, så det kommer til at se helt originalt ud - og samtidigt spille rimeligt - Clarion VIRKER bare - selvom det er vintage! ;-)
Styling
Intet, den står ganske original, som da den forlod SIMCA fabrikken i Poissy! Og det bliver den ved med.
Interiør
Originalt, og rimeligt fint, i noget sart lyst stof, man er lidt bange for skal sprække, når man sætter sig..... Jeg overvejer et tidstypisk overtræk, selvom sæderne er ganske pæne.
Ekstra tilbehør
INTET! Udover den fastmonterede specialtændrørsnøgle i motorrummet. Og så lige et par krompynteringe (fra Biltema) på fælgene - Ja et lille "fejltrin" i forhold til originalstilen, men jeg forsvarer mig med, at de var standard på GL og visse udstyrsmodeller, der ikke blev markedsført i DK.

Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Fin og lidt særegen (UDEN at være så Citroén-sær! ;-) frankophil økoracer fra midtfirserne. Som jeg mest har købt, fordi jeg synes det ville være synd, hvis den kom i de forkerte hænder, da den er så uspoleret som den nu er (den har kun kørt 91.000 km. d. 10/1-2011).

Jeg er (såvidt vides) kun den 4 ejer af vognen, der blev solgt fra ny af, af aut. forhandler A/S Anders Møller i Stege, hvor den blev indreg. med reg. nr. LT 40180. 1 ejer var en ældre herre, der beholdt vognen indtil ca. år 2002. Hvorefter vognen blev solgt, til en Simca entusiast på Falster, der mest havde vognen opstaldet, uden den var indregistreret. I efteråret 2010, blev vognen så endelig hevet ud af sin tornerosesøvn, da den blev solgt til en anden Simca entusiast i Grindsted, der manglede et sjovt køretøj til sin datter, der netop havde fået kørekort. Vognen blev klargjort til syn, og gik igennem uden problemer i okt. 2010. Datteren fandt dog hurtigt ud af, af forsikringsselskaber er grumme pengeafpressere, når man kun er 18 år. Så hun valgte hurtig, at sætte vognen til salg igen. Og der kommer jeg ind i billedet, da jeg fandt ud af, at jeg bare blev nød til, at eje sådan en Samba ;-). Så søndag d. 9/1-2011, der tog junior og jeg til det mørke, med det offentlige, og købte og hjemførte vognen - i den vildeste SALT-SAMBA! Men dagen efter, blev vognen behørigt vasket og skyllet af for vejsalt, og er nu hensat i den varme garage, indtil foråret melder sig - For Talbot/Simca og vejsalt, er en DÅÅÅRLIG kombination ;-)

Talbot/Simca er der nok nogen der spørger nu. Jo ser du - historien er som følger:

1970
Simca omdøbes til Chrysler France og Chrysler ejer nu 96% af Simca. Chrysler France (Simca) og Chrysler United Kingdom (Sunbeam) samles i et nyt selskab - Chrysler Europe.

1978
På grund af store økonomiske problemer hjemme i USA, så vælger Chrysler af sælge Chrysler Europe til Peugeot S.A.

1979
Chrysler-navnet kan ikke længere bruges, da amerikanerne har taget det med sig hjem. Navneporteføljen i selskabet gennemgås og navnet "Talbot" findes frem. Et navn som vækker genkendelse på både de anglofile og frankophile markeder. En perfekt erstatning for både Simca og Sunbeam-navnene...eller?

1980
Alle modeller markedsføres som Talbot-Simca eller Talbot-Sunbeam.
Valmet Automotive i Uusikaupunki, Finland begynder produktion af Horizon, 1510 og Solara. Frem til 1985 fremstilles 31.978 Talbot i Finland

1981
Automobiles Talbot er nu navnet på de samlede aktiviteter i Frankrig, Storbritannien og Spanien. Simca og Sunbeam-navnene bortfalder helt og den tidligere Sunbeam-fabrik i Linwood, Skotland lukker.

1983
Automobiles Talbot integreres i et nyt selskab Peugeot-Talbot S.A.

1985
Modellen som senere skulle blive den sidste Simca præsenteres. Talbot Arizona er navnet ved præsentationen, men en sidste-øjebliks-beslutning hos PSA´s ledelse får bilen omdøbt til Peugeot 309

1986
De sidste Horizon og Solara-modeller ruller af samlebåndet fra den spanske Talbot-fabrik i Madrid. Året forinden har de sidste tilsvarende modeller forladt Poissy-fabrikken

1987
De sidste Samba-modeller ruller af samlebåndet fra fabrikken i Poissy.

Efter Talbot..?
Fabrikken i Poissy fortsætter med produktion af 309´eren frem til 1993. Herefter står det på Peugeot 306 frem til 2002. Fra 1998 kommer Peugeot 206 til.
I dag bygges Peugeot 207 og Peugeot 1007 sideløbende på fabrikken, og det daglige output ligger på ca. 1500 biler - faktisk ca. 20% lavere end i midten af 1970´erne hvor Simca 1100 og Simca 1307/08 toppede på salgslisterne!

Og hvis du billedgoogler navne "Talbot" så får du lov til at se nogle af de FEDESTE haute de couture LUKSUS biler, fra før 2 verdenskrig! - Og i ærlighedens navn, så havde PSA versionerne, lidt svært ved at leve op til det image, da der mest var tale om "bread and butter" modeller.

Nyprisen i 1985 var 76.489 kr, Til sammenligning, tog Peugeot 10.000 kr. mere for en 205ér, med tilsvarende motor og udstyr.

Solgt til Lars i Nylars, på Bornholm, d. 1/3-2012.

Vil du se flere Talbot Samba 1.1 LS til salg? Andre Talbot eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Talbot Samba 1.1 LS
Annonce