{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

BMW 2002 1970

22.435 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Frederik J
Mand | 28 år | Oprettet: 9. apr 2011


BMW 2002

Årgang:
1970
Motor:
Motoren er en 2.0 liters 4 cylinderet M10'er.
Det er Jan Heiselbergs gamle racermotor som han vandt hans første DM med i noget Historisk racerløb i 2004.
Der sad en 316 graders knast i motoren før (sammen med alt det jeg skriver nedenfor) men dette var til dengang motoren udelukkende skulle bruges til race og topstykket var fra en BMW 318i som er bearbejdet til større ventiler osv.
Dengang ydede den 180 hk. Nu er der imidlertidigt indtil jeg får noget 306 grader, sat en helt original knast i, på 264 grader (der omkring ihvertfald) sammen med et originalt topstykke. Resten af motoren er stadig som da den kørte race med 2 dobbelte 45mm karburatorer. Bananmanifold og debilas indsugning. Nu yder motoren 146 (stadig længe rigeligt til gaden)!
Hestekræfter
Bilen har originalt 100hk og det fik den fra 0-100 km/t på 10,9 sekunder hvilket dengang var rigtig hurtigt. Bilens originale topfart er 193 km/t.

Bilen har nu 146 hk på motoren. Jeg vil tro at den kan køre 0-100 km/t på omkring 8-9 sekunder, men det føles meget hurtigere i sådan en bil. Man sidder 20 centimeter over vejen og der er ingen lydisolering overhovedet, den føles rigtig hurtig.
Fælge
Mine nuværende fælge er et sæt originale BBS RS 002 som jeg selv har sat i stand.
De to bagerste har jeg bygget med 3 tommer bredde kanter så de hedder 15*9 tommer med ET 9.
De to forreste er med 2 tommer bredde kanter og de hedder 15*8 med ET 15.
De fælge som sidder på bilen på billed 17 og 18 er nogle 13*8 ATS letvægtsfælge.
Dæk
På ATS fælgene sidder der et sæt 225/45-13 Michelin Racing TB 15 til tør vej på.
Disse dæk skal dog skiftes ud inden bilen skal ud og køre da det er decideret racerdæk. Godt nok er de godkendt og lovlige til kørsel på vej, men det duer de ikke til. Når dækkene er helt nye er der 5mm mønster på og gummiblandingen er så blød at de slides op på 1000-2000 km.
Disse dæk koster 2400 kr PR STK så min plan er at få dem af og solgt og så købe mit et sæt 195/55-13 og smide på. På den måde bliver bilen også en smule højere og får en bedre gearing.

På mine BBS RS sidder der nogle Bridgestone 225/50-15 på de bagerste og 205/50-15 på de forreste.
Undervogn
Undervognen er en Bilstein undervogn som er sænket 40mm. Den er vanvittig hård og der er absolut ingen affjedring i, men den får bilen rundt i svingene.
Bilstereo
Jeg har fået lavet noget "skjult" lyd i bilen, som man ikke kan se udefra på grund af evt. indbrud. (Sådan en bil kan jo åbnes med en ispind).
Foran sidder der en billig JVC autoradio samt et sæt 6,5 Sony højtalere med løse diskanter.
I bagagerummet har jeg en 12" Gladen subwoofer samt en Gladen 4 kanals forstærker.

Det er selvfølgelig ikke nogen helt fantastisk lyd som man får frem i bilen, men så er der jo heldigvis massere af god musik ude foran hvor motoren ligger.
Styling
Bilen har som det også kan ses på billederne været FULDSTÆNDIG skilt af ned til den mindste skrue. ALT på bilen er simpelthen nyt. Nye ruder hele vejen rundt, nyrenoveret motor, nye døre, ny forende, ny bagende, nye skærme, ny kabine, nyrenoveret gearkasse, nye fælge med dæk, ny undervogn, ny udstødning osv. Der er simpelthen intet på denne bil som også sad på den før renoveringens start.
Bilen er selvfølgelig meget uoriginal, men det er sådan jeg kan lide bilen. Selvfølgelig havde den steget mere i værdi hvis den havde stået 100% original, men så er det i mine øjne også en bedstefar bil og ikke en jeg ville køre rundt i.
Interiør
Ny Recaro kabine.
Man sidder rigtig godt i sæderne og der er super god støtte.
Ekstra tilbehør
Jeg har en ekstra motor med 2 dobbelte 40mm karburatorer og gearkasse stående som jeg vil gå og renovere lidt på når tiden tillader det.
Styrker ved bilen
Svagheder ved bilen
Bemærkninger
Bilen er købt som en toprenoveret sommerbil og den skal derfor kun bruges når vejret er allerbedst og solen skinner. Som sagt er det ikke mig der har renoveret bilen, men en fyr ved navn Ole. Bilen køre fantastisk af en 44 år gammel bil at være, men alt undervogn og drivline er jo selvfølgelig også nyt. Selvom bilen ikke har en særlig høj topfart på grund af dens meget lave gearing og kun 4 gear, føles den meget hurtig. Bare det at køre 130 i den føles som 200 km/t i vores Volvo. Der er absolut ingen lydisolering og man sidder 20-30 centimeter over vejen.

Håber i vil tage godt imod den og smide en retfærdig stemme på bilen.

Vil du se flere BMW 2002 til salg? Andre BMW eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
BMW 2002
Annonce