{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Hyundai Sonata 3.3 V6 [Tidl. bil] 2009

4.653 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Kim R
Mand | 55 år | Oprettet: 29. jul 2014


Hyundai Sonata 3.3 V6

Årgang:
2009
Motor:
3.3 V6 standard motor med kædetræk. Der er monteret PedalBox på speederen for at eliminere speedertøven.
Tophastighed angivet til 235 km/t
Acceleration 0-100 på 6,3 sek. (med PedalBox).
Hestekræfter
250 HK fabriksstandard
Fælge
Hyundai originale 17"
Dæk
Continental 215/50 R 17 V XL
Undervogn
Standard - Dinitrol dobbeltbehandlet okt. 2016
Bilstereo
Pioneer SPH-DA120 med Apple CarPlay. Bak-kamera monteret i nummerpladelyset.
Tilkøbt styreboks for at kunne bruge rat-funktionerne til styring af radioen. Højtalere er fabriksstandard.
Styling
Blå LED-strips monteret under konsol foran og under forsæderne. Lyset tænder automatisk ved tænding men kan afbrydes separat på en kontakt monteret under konsollen.
Se min video her: https://www.youtube.com/watch?v=r7kfeThbzjY
En gennemgang af bilen kan ses på min video her (lavet på engelsk): https://www.youtube.com/watch?v=Q4ChnUL792U
Interiør
Alt interiør er standard fra fabrikken med blåt lys undtagen de monterede LED strips. Læselys og bagagerumslys er udskiftet med hvide LED pærer og kabinelyset i loftet er også erstattet af en blå LED pære.
Af standard udstyr er der:
- fjernbetjent centrallås (også af bagsmæk)
- ESP
- fartpilot
- 2-trins sædevarme i begge forsæder
- el-sæde i førersiden
- 4 x el-ruder
- el-spejle med varme
- A/C klima-anlæg
- 5-trins automat gearkasse med tiptronic
- alarm med startspærre
- el-justering af forlygter (standard H7 pærer).
- udendørs temperatur føler
- 2 x kopholder i midterkonsol
Ekstra tilbehør
PedalBox er købt hos CT Denmark i Rødovre og monteres direkte på speederpedalen. Den har 3 modes: City, Sport og Sport+. Alle 3 modes kan trinløst reguleres. City mode er optimeret til bykørsel mht. hurtigt optræk og bløde gearskift. Sport bruges til motorvejskørsel når der skal laves hurtige overhalinger.
Ved aktivering af Sport+ udnyttes motorens trækkraft og acceleration til det yderste og der tager fanden ved den så man presses tilbage i sædet - ret vildt :)
Styrker ved bilen
Bilen er utrolig driftssikker og de 250 HK kombineret med PedalBox gør den til en lynhurtig bil.
Bilen må med det aftagelige anhængertræk trække 1700 kg
Svagheder ved bilen
Benzinøkonomien er det absolut svageste ved bilen. Køber man denne model skal man være klar over at den bruger masser af benzin. Den er opgivet til at gå 10,1 km/l og man skal virkelig køre pænt for at nå dertil (det hjælper heller ikke på benzinøkonomien hvis der er monteret en PedalBox ;-) ).
Ved bykørsel ligger den typisk på 8,5 km/l og på lange motorvejsstrækninger kan den komme op på 11 km/l hvis der køres virkeligt pænt uden overhalinger.
Bemærkninger
Købte bilen i maj 2016 som afløser for min gamle Hyundai Sonata 2.4 (161 HK) fra 2005 da jeg gerne ville have en nyere model med flere hestekræfter. Jeg faldt så over denne bil hos Wennergren biler i Frederikssund og jeg har ikke fortrudt mit valg :) 2009 modellen er efterhånden en sjælden variant i DK (nok fordi den ikke er særlig økonomisk). Iøvrigt tror jeg ikke der findes nyere Sonataer end 2009 i DK - jeg har i hvertfald aldrig set nogen.
Næste sommer har jeg planer om at lave bedre lyd i bilen og har til formålet købt en brugt Rockford Fosgate T15004 1500 Watt 4-Channel Amplifier samt en 4.5 Farad kondensator. Se mere om forstærkeren her: http://www.rockfordfosgate.com/products/details/t15004
Mangler blot at få købt alle de nødvendige kabler og så en subwoofer.
Jeg vil også gerne have monteret et power luftfilter i motorrummet men det bliver lidt af en udfordring da pladsen er meget begrænset selvom luftfilterboksen fjernes. Hvis nogen har gode ideer hører jeg meget gerne om det :)
Jeg har også en drøm om at udskifte stofsæderne med en læderkabine. Jeg tror sort eller beige kunne se godt ud.
På todo listen står også indkøb af 18" eller 19" fælge som jeg tror kunne se rigtig godt ud samt solfilm på på ruderne.

Vil du se flere Hyundai Sonata 3.3 V6 til salg? Andre Hyundai eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Hyundai Sonata 3.3 V6
Annonce