{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Honda Civic Type R Championship White 2010

1.830 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Niklas M
Mand | 32 år | Oprettet: 19. nov 2005


Honda Civic Type R Championship White

Årgang:
2010
Motor:
K20Z4. Hidtil har jeg ikke lavet noget ved den overhovedet, men kunne måske overveje et andet luftfilter og andre småting på sigt. Den går rigeligt fint som den er.
Championship White-modellerne havde fabriksmonteret LSD hele produktionsperioden igennem. De "almindelige" FN2 fik det først i det sidste halve års produktion.
Hestekræfter
201 hk ved 7800 o/min. 193 newtonmeter ved 5600 o/min.
Fælge
Normalt fås FN2 Type R kun med sølvfarvede fælge i enten dette design eller Rage. Rage ser ud ad helvede til, og der var heldigvis kun disse i hvid til Championship White. Det gør jo ting nemt! Dog er de helt forfærdelige at holde rene - og hele bilen er generelt udfordrende at holde ren.
Dæk
Michelin Pilot Sport 3. De er ved at være kørt ned, så jeg skal nok have nye til foråret.
Undervogn
Alt originalt. Har udkig efter nogle bedre bremser - Ferodo DS2500-klodser lyder til at være en fin, men mindre opgradering. Og da jeg desværre ikke får brugt bilen nok på bane til mere giver mening, så virker det som et rimeligt kompromis.
Bilstereo
Alt originalt.
Styling
Toning i de bagerste sideruder og bagruden. Derudover har jeg monteret et sæt stenslagsbeskyttere på tågelygterne - deraf den gule farve.
Interiør
Originalt - og der behøver ikke at blive lavet noget. Honda har lavet et fantastisk interiør, og specielt sæderne er imponerende. Man sidder godt med en solid sidestøtte.
Ekstra tilbehør
Type R-mærkerne på siden var åbenbart ikke standard. De er købt fra Honda og monteret.
Rudetoning
Broadway Mirror
Shell VPower i tanken....
Styrker ved bilen
Alt går bare knivskarpt. Lyden er god, men det bedste er næsten, at alt bare går direkte og skarpt på bilen. Den har masser af grip takket være det fabriksmonterede LSD og er generelt en fornøjelse at køre.
Det er også en speciel bil, og den er ganske opsigtsvækkende, når alt er helt i hvidt. Men på en fed måde - det er ikke en Brian-bil, og jeg har INGEN intentioner om at gøre den til det!
Svagheder ved bilen
FN2 er generelt kendt for at "crashe" meget mere over bump end forgængeren, EP3. Det passer, og det kan være lidt trættende på lange motorvejsture i fx Tyskland.
Men så må man bare lade være med at køre over 140 hele tiden - for der er det klart værst.

Den er langt fra gratis at eje og køre i, men jeg er ret overbevist om, at det sagtens kunne være værre. Kører nemt 11-12 km/l i snit på motorvejsture osv. Jeg bruger bilen hver dag.
Bemærkninger
#1480 / 2000.

Championship White er en specialmodel af Type R. Så vidt jeg ved, er der lavet 2000 Championship White FN2'ere på verdensplan, og der er kun et par stykker på plader i Danmark. Jeg kender til et enkelt eksemplar ud over mit eget - er der flere, så sig til!

Championship White betyder her, at man får alt udstyr fra start, og der er endda LSD. Det fik FN2 først til allersidst, men i de her var det fabriksmonteret hele produktionsperioden ud.

Jeg stod i vinteren 16/17 og manglede en erstatning for min efterhånden aldrende Civic EK3. Jeg havde skrabt en del penge sammen, og havde besluttet to ting. Det skulle være en Honda igen - og motoren skulle være en K-serie. Det efterlod to realistiske muligheder og en enkelt urealistisk. Den urealistiske var at importere en af mine drømmebiler - en Integra DC5 C-Pack fra Japan. Dog var jeg også sikker på, at det ville blive et mareridt uden lige at skulle have SKAT til at vurdere noget som helst.
Accord Type S med den fine 2,4 liters K24 var også en mulighed, men jeg følte, at jeg hellere ville have en hot hatch - og dermed var jeg nede på Civic Type R EP3 og FN2. Jeg ville gerne have det så specielt som muligt, og havde faktisk et par Championship White FN2 i kikkerten i Sverige. Jeg var sågar i Malmö for at se et eksemplar, men det blev desværre solgt lige før jeg mødte op.
Dernæst dukkede dette eksemplar op i Sønderborg - og jeg slog til. Her var der styr på prisen fra start, for bilen er solgt i DK fra ny, og jeg sparede dermed en masse besvær.
Der var et par kosmetiske fejl, blandt andet stenslag og et klassisk problem på alle FN2, som er, at bilen begynder at ruste lige under gummilisten mellem forruden og taget. Jeg fik handlet en udbedring af alle lakskader med i købet, og mangler nu blot at tage hånd om nogle kantstensskader. Det fikser jeg til vinter - for der skal alligevel friske sommerdæk på til 2018.

Jeg har efterhånden kørt 10.000 km i den i år - og jeg har ikke fortrudt noget overhovedet. Den her bil går fantastisk, og man kan ikke blive andet end glad i låget af at køre i den.

Bilen er solgt fra ny i DK, og har kørt 75.000 km nu.

Vil du se flere Honda Civic Type R Championship White til salg? Andre Honda eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Honda Civic Type R Championship White
Annonce