{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Alfa Romeo Spider 1750 Veloce (“Coda tronca”) 1971

1.843 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Per J
Mand | 124 år | Oprettet: 4. dec 2006


Alfa Romeo Spider 1750 Veloce (“Coda tronca”)

Årgang:
1971
Motor:
1779 ccm udgave af Alfa berømte "Nord" motor, som blev produceret i 40 år og er brugt i mange Alfa'er.

Motoren er en twin cam helt i alu med dobbelte Solex karburatorer. Den fandtes også med dobbelte Weber eller Dell’orto karburatorer eller med "Spica" indsprøjningsanlæg til det amerikanske marked grundet de striksere miljøkrav.

1750 udgaven blev introduceret i '68 og har boring/slaglænge på 80mm/88,5mm.

5 trins manuel gearkasse. Baghjultræk.

Hestekræfter
118hk v/5500 o/m. Max drejningsmoment på 170 Nm v 3000 o/m.
Fælge
Standard 14" stålfælge med originale hujlkapsler.
Dæk
Firestone 185/70/14
Undervogn
Tværsvingsarme og skruefjedre. Krængningsstabilisator.

Stiv bagaksel med reaktionsarme og skruefjedre.

Skivebremser for og bag
Bilstereo
Nej! Lyden af vind og motor er musik i sig selv (og man vil ikke kunne høre noget alligevel)
Styling
Intet.
Interiør
Originalt, med sort indtræk, tæpper, dørpaneler mm. Dog er forsæderne ombetrukket i sort læder.
Ekstra tilbehør
Intet
Styrker ved bilen
Det er en Alfa: Kører fantastisk - og langt mere komfortabelt end man forventer.

Meget smidig motor med en herlig lyd.
Svagheder ved bilen
Det er en Alfa: Forvent lidt el-fejl fra tid til anden.
Flere af instrumenterne er i bedste fald vejledende.
Den er ikke helt vandtæt (kører dog alligevel kun i tørvejr).
Passer til den typiske "gorilla-kørestilling" hvor det er bedst med korte ben og lange arme.
Bemærkninger
Spideren blev introduceret i 1966 i 1600 udgaven. Den første udgave var den meget smukke udgave med afrundet hæk. I folkemunde kaldet "Duetto" (navnet var foreslået af vinderen af en navngivningskonkurrence, men bilen hed det aldrig officielt).

Min udgave er en Serie 2, som blev introduceret i 1970 med "afskåret" hæk. Kaldet "Kamm-tail" eller "Coda tronca" (afskåret hale) på italiensk.

Serie 2 blev produceret i ialt 51.811 eksemplarer og i 1750 udgaven i 4,027 stk. Det er dermed faktisk en sjælden bil, selv om man ikke umiddelbart opfatter den som en sådan. Serie 2 er så også den udgave, som er produceret i flest eksemplarer af alle 105/115 spider modellerne.

Produktionstal:

S1 ("Duetto"): 13,678
S2 ("Coda Tronca"): 51.811
S3: ("Aerodinamica"): 37.208
S4: 21.407


Bilen blev oprindeligt eksporteret til USA, men ved restaurering (for 15-20 år siden) blev de ikke særligt kønne sidemarkeringslamper heldigvis fjernet. Bilen er ligeledes efterfølgende ombygget til karburatorudgave.


Vil du se andre Alfa Romeo eller bare brugte biler?
Kommentér på:
Alfa Romeo Spider 1750 Veloce (“Coda tronca”)
Annonce