{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Toyota Avensis T25 2005

888 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen bil er oprettet og stemt ind. Opret din egen bil

Toyota Avensis T25

Årgang:
2005
Motor:
1ZZ-FE
1,8 med dobbelt overliggende knastaksler med VVT-i.
Kører forbavsende godt. Ikke en raket af nogen art, men rimelig økonomisk og stabil motor. Har aldrig fejlet.
Ved blandet kørsel (by, landevej og motorvej) er den opgivet til 13,9 km/l hvilket den faktisk kørte. Ved kørsel udelukkende på landevej (til og fra arbejde) kørte den faktisk 17-18 km/l.
Det er ikke bare hvad kørecomputeren fortalte, men faktisk udregnet vha. kørte kilometer delt med antal påfyldte liter benzin.

Kørte kortvarigt med K&N Typhoon luftfilterkit fra min gamle røde Corolla. Det lød helt vildt, men blev afmonteret igen efter noget tid. Det passer ikke rigtig til sådan en bil at den skal sige sådan.
Hestekræfter
129 hk
171 nm
Fælge
Da bilen blev købt havde den nogle temmelig kedelige 16" alufælge med vinterdæk på. De blev brugt de første 4-5 år indtil jeg havde et sæt 16" Celica T23 fælge i overskud fra en anden Avensis jeg havde i en kortere periode. Disse blev til vinterhjul fremover.

I sommerperioderne kørte den på Dotz Revvo Dark 8x18 ET35. De passede ganske fint til bilen med det koksgrå center og blanke kanter.
Dæk
Vinterdæk kørte vi længe på Goodyear Ultragrip 9 og Ultragrip 9+.
Fine dæk uden for meget dækstøj. Den kørte på 205/55R16.

Som sommerdæk havde vi Hankook Ventus S1 Evo i størrelsen 245/35R18. Dette var første gang jeg havde Hankook og det har jeg brugt en del siden. Da de var slidt ned fik den de nye Ventus S1 Evo3 på i størrelsen 225/40R18. De passede lidt bedre til den.
Undervogn
Blev inden det første år sænket 40 mm med røde H&R fjedre. De røde fjedre er de hårdeste de laver og kom egentlig med et kit fra Koni man i sin tid kunne købe. Min far købte den pakke til sin Avensis, men brugte sine sænkningsfjedre der allerede sad på hans bil og vi overtog derfor disse røde fjedre.

Den kørte desuden med hullede bremseskiver og Greenstuff bremsekoldser for mindre bremsestøv.
Bilstereo
Eneste ændring her blev tilføjelsen af et interface fra XCARLINK, så man kan tilkoble sin telefon til radioen. Måden den virker på er, at den laver et "ekstra" cd-drev. Så man har nu muligheden for at vælge mellem CD og CD-2 ved tryk på CD-knappen på radioen.
Styling
Indfarvede dele såsom kromlisterne under baglygterne, kromen på grillen og sorte Toyota-logoer. Eneste krom der var tilbage var det på rudelisterne. Tagrælingerne blev også malet i bilens farve.
Baglygterne blev udskiftet med nogle fra en facelift udgave, så der var hvide blink istedet for gule. Disse blev også tonet en smule, så bilen blev lidt anderledes end alle de andre at se på. Bremselyset i spoileren blev samtidig tonet så det passede sammen.
Tonede ruder i hele bagenden.
Læssekantbeskytter i rustfrit stål.
TRD alu oliedæksel.
Rørhale med dobbelt afgang.
Gule bremsekalibre.

Senere hen fik den alt TTE-styling der fandtes til den. Her er topspoileren, underlæben og sideskørter.

Nummerpladelyset blev ændret til LED. Det samme gjorde parkeringslys foran, samt kørelys og fjernlys.
Interiør
Indeni var der en lækker sort læderkabine, eftermonteret fartpilot med original arm og original mobilholder.
Vi fik et andet rat i som var polstret om med perforeret læder.
Ellers var alt som alle de andre: dobbeltzone klimaanlæg, radio med CD osv. Orange lys i loftlyset.
Ekstra tilbehør
Aftageligt træk
Parkeringssensorer bagpå
Styrker ved bilen
Økonomisk
Plads
Komfortabel
Design (jeg synes det er en pæn bil)
Svagheder ved bilen
Ved at være gammel
Højt kilometertal (406.000 km ved salg)
Kunne godt bruge en anelse flere kræfter ved tungt læs på trailer.
Bemærkninger
Det var min kones første bil.
Hun købte den tilbage i 2016.
Hun havde krav om at det skulle være sådan en, den skulle være grå og den skulle have læderkabine. Derfor blev det denne så snart den dukkede op.

Den har startet ud med at være Toyota Danmarks egen bil, hvilket nok er grunden til at den har alt det udstyr i kabinen som den har. Vi kan se det fordi de første stemplinger i servicebogen er lavet af Toyota Danmark selv. De laver nemlig kun service på egne biler.

Vi startede med at skifte A/C kompressoren da den ikke virkede og fik lavet et stort service så der var et godt udgangspunkt. Siden har den fået service for hver 15.000 km.

Hun kunne nu lige pludselig godt forstå hvorfor jeg gik så meget op i at ændre på min Lexus, så der skulle selvfølgelig også laves lidt om på denne.

Vi har haft super mange rigtig gode ture i denne bil rundt i hele landet, samt lidt udland.

Den har været en super god bil og den havde til sidst kælenavnet Trofast da den altid bare startede og kørte uden problemer.
Alderen begyndte dog at vise sig lidt her til sidst hvorfor vi valgte at sælge den og købe en Yaris. Vi savnede at have en lille bil og det er Avensis aldeles ikke. Den nye ejer har fået sig en rigtig god og bil her.

Vil du se flere Toyota Avensis T25 til salg? Andre Toyota eller bare andre brugte biler?
Kommentér på:
Toyota Avensis T25
Annonce