{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
9.577 visninger | Oprettet:

Saab 9-3 SS 2,0T BSR (2003-) {{forumTopicSubject}}

<b>Saab 9-3 Sport Sedan 2,0T (2003 og frem) med BSR OBD tuning.</b>


<b>Data:</b>

2,0 liters turboladet rækkemotor
204 HK og 310 NM
0-100 km/t: 7,5 sek.
Topfart: 240 km/t. (Begrænseren er flyttet til 270 km/t med BSR-tuningen)
Direkte indsprøjtning
4-cylindret. 16 ventiler
Dobbelt overliggende kædetrukne knastaksler
Tankvolumen: 62 liter.
Egenvægt: 1425 kg.


Jeg har valgt at købe Saab, fordi min far har kørt Saab i en del år efterhånden, og hans far ligeså. Vi har nu 3 Saaber herhjemme, allesammen 9-3'ere og med samme motor og chiptuning. Min far har en 9-3 cabriolet, min mor en 9-3 stationcar, og jeg, en 9-3 sedan, så der er vist ingen tvivl om hvad der holder hvis I spørger os smiley

Saab har altid lavet fantastiske turbomotorer, derfor var det ikke svært at vælge hvilken motor der skulle ligge i min, nemlig den mest udbredte og mest kendte motor; deres 2 liters turbo. Den er fantastisk, fordi den bygger på over 30 års erfaring med turbomotorer, det er langt mere end hvad de fleste andre bilmærker kan præstere, og derfor bliver Saab ofte nævnt som verdensmestre i turboteknik, på trods af at Porsche kom først et par år tidligere. Porscherne havde dog et enormt turbolag pga. den manglende wastegate og elektroniske kontrol med turboen, og de havde en uhensigtsmæssig momentudvikling, der gjorde, at de første 911 turbo'er nærmest var livsfarlige at køre i, for almindelige mennesker. Saab spottede dette, som også kunne blive et problem i deres biler, og de opfandt derfor wastegaten (ja, Saab opfandt wastegaten til brug i bilmotorer!) i 1983 til brug i deres egne biler, og samtidig lavede de APC (Automatic Performance Control) som dengang var den første elektroniske motorstyring til turboladede biler, til at holde styr på ladetrykket gennem hele omdrejningsregisteret, og Saab blev derfor de første i verden der "tæmmede" turboteknikken og lavede turbobiler som almindelige mennesker både kunne køre, og ikke mindst, havde råd til at købe.

Nå, men jeg kunne snakke Saab historie i rigtig lang tid, så nu til bilen smiley Jeg omtaler min bil som en 2,0T i denne anmeldelse, men i virkeligheden hedder min motor 1,8t, da det er en 150 hestes version. Det betyder ikke at motoren er på 1,8 liter, for det er stadig en 2-liters, men denne betegnelse burger Saab, for at skelne mellem deres "lille" 2-liters turbo med 150 HK (som min) og deres "store" med 175 HK. Også betegnet som henholdsvis "lav-" og "højtryksturbo". Motoren og turboen er præcis den samme i de to versioner, eneste forskel er ladetrykket, men for at Saab kan sælge den "store" lidt dyrere, skal det se ud som om den "lille" kun er på 1,8 liter. Altså er det bare et salgstrick smiley

Bilen er en 4-dørs sedan på 4,64 meter. Det gør den på størrelse med Volvo S40, Audi A4, BMW 3-klasse mv. fra samme årgange. Som sagt er det en 2,0 liters turbomotor der ligger i den, og den yder 150 HK og 240 NM standard, hvilket jo ikke er særlig imponerende. Grunden til at den ligger så lavt standard, er fordi de også skulle kunne sælge deres 9-3 Aero (topmodellen) med samme motor, dog med større turbo, med 210 HK. Fra 2006 bruges der dog en 2,8 liters V6 turbomotor til Aero modellen, men 2,0T motoren er fortsat den samme. Men heldigvis kunne en BSR OBD tuning hive min motor op på næsten samme effekt som en Aero motor, og derfor har jeg valgt kun at beskæftige mig med motoren i den tunede udgave, for det ER en helt anden bil end den standard 150 hestes. Bilen bliver iøvrigt også solgt i en version, med det Saab kalder en "højtryksturbo" med 175 HK, hvor min standard med 150 HK hedder "lavtryksturbo" på trods af at turboen og motoren er den samme, men spar de penge, for de ekstra 25 HK får du alligevel gratis med når du chipper den (og jo, det gør du!)

Bilen kører helt fantastisk. Undervognen er den samme som i Opel Vectra C og til dels Alfa 159, og den er hård, uden at være uudholdelig. Til forskel fra min gamle bil (en Volvo S40 2,4 fra 2004) så er undervognen meget mere sportslig i 9-3'eren hvilket er en ren fornøjelse. Til visse modeller i 9-3 programmet (bla. Aero) er der tilkøbt sportsundervogn, som sænker bilen en smule og gør den endnu hårdere, men dette synes jeg dog ikke er nødvendigt, medmindre man gerne vil have udseendet af en sænket bil. Min far har sportsundervogn på sin, og med 19" fælge med 235/40 dæk er den lige på grænsen til at være for ukomfortabel, men tilgengæld ligger den så også klistret til vejen, og knivskarpt i alle sving. Motorpressen har til tider beskyldt Saabs modeller, for at have for mange momentforstyrrelser i rattet, men det kan ikke undgås når man har en stor turbomotor, med træk på forhjulene, så sådan er det bare.

Gearkassen er en 5-trins manuel på 150 og 175 hestes versionen af 2.0T motoren, og en 6-trins manuel på Aero modellen. Fra 2008 har alle turbomotorer i Saabs modelprogram dog 6-trins gearkasser. Gearingen er høj, hvilket er en fryd på motorvejen, hvor motoren eksempelvis ved 140 km/t. kun ligger på 3.000 omdr./min. i 5. gear. Dette er dog ikke en ulempe ved lavere hastigheder, da motoren har rigelig moment til at trække den op i fart. Gearstangen er lækker at holde op med sin runde form, dog kunne den godt være en smule mere kontant i sine skift, men den er præcis nok, og man kan sagtens skifte hurtigt uden at kikse, som på eksempelvis franske biler.

Langt de fleste Saaber i Danmark er Hirsch-tunede, faktisk er omkring halvdelen af dem tunede, da Saab som det eneste bilmærke i Danmark, har godkendt det schweiziske tuningsfirma Hirsch til at lave programmer til deres biler, hvilket betyder at fabriksgarantien på motoren ikke bortfalder. Derfor kan ejere af fabriksnye Saaber altså for mellem 10-15.000 kr. få opgraderet fx. deres 150 hestes 9-3 2.0T til 195 HK og stadig bevare deres garanti. 10-15.000 kroner er rigtig mange penge for en chiptuning, derfor har jeg valgt svenske BSR til at tune min bil, da de er eksperter i Saab, og da fabriksgarantien alligevel for længst er udløbet, og fordi en BSR tuning giver 10 HK mere, og kun koster 5.000 kr. Grunden til at Hirsch-tuning giver 10 HK mindre, er fordi at Saab, for at skulle godkende tuningen til deres biler med garanti, krævede at Hirsch udviklede et program der belaster drivlinien mindst muligt, og derfor har biler med Hirsch tuninger kun max ladetryk i 4. og 5. gear, hvor biler med BSR tuning har max tryk allerede fra 3. gear, og fordi max ladetrykket i Hirsch tuningen er en smule lavere. Dermed ikke sagt at BSR tuningen belaster bilen for meget, men det er jo et spørgsmål om kørestil, som så meget andet. BSR tilbyder iøvrigt helt op til 300 HK tuninger på en 9-3 2,0T. MapTun og Nordic Performance er andre tuningsfirmaer med speciale i Saab, som kan tilbyde endnu flere kræfter, der bliver det dog lidt dyrere.

Sikkerhedsmæssigt er der, ikke overraskende for Saab, ikke noget som helst at komme efter. Bilen har 8 airbags, men i første modelår (2003) har de ikke ESP standard, men langt de fleste biler med turbomotoren, har det som ekstraudstyr, ellers har alle andre årgange ESP. Modellen har fra alle årgange, opnået de maksimale 5 stjerner i EuroNCAP crashtesten.

Benzinøkonomien er bestemt også i orden, når man tager vægt og motorkraft i betragtning. Min gik ca. 11,5 km/l ved blandet kørsel før tuning (fabrikken siger 12,9 standard). Efter den blev tuned gik den faktisk 12,5 km/l, men efter jeg fik mine 18" sommerhjul på, røg det ned på omkring 11,5 km/l igen, og det er endda med lidt gas engang imellem.

Alt i alt en rigtig dejlig bil, som man bliver mere og mere glad for at køre, og som andre ikke forventer at se i stylet udgave, og ikke forventer at blive overhalet af. Det er fedt at køre rundt og modbevise nogle rygter, specielt på Striben og lignende steder. hvor fordommene for Saab er store. Det er en familiebil af mindst samme kvalitet som Audi og VW, hvor man får rigtig meget motor, køreglæde og kvalitet for pengene.


<b>De gode sider:</b>
Kvik og ikke mindst momentstærk familiebil
Meget høj sikkerhed
Lille værditab, da de er populære på markedet
Ekstrem støjsvag (kommer an på dæk og tuning selvfølgelig)
Rigtig meget bil for pengene, i forhold til fx. tyske mærker
Nem at køre, godt koblingspunkt
Holdbar og gennemprøvet motor og turboteknik
Ikke som mange overvurderede og skamroste tyske biler

<b>De dårlige sider:</b>
Svenske biler har ofte et ufortjent ry, for at være en "morfar bil"
Årgang 2003 havde en del "børnesygdomme", som dog er rettet med tiden, hvis bilen har fuld servicebog fra Saab
Standardbremserne forekommer lidt underdimensionerede (kun 280 mm. foran) så en opgradering er en god idé
De er ikke nemme at tune på (udover chipning) da endnu ingen i Danmark, kan mappe de nye 9-3'ere med Trionic 8 motorstyring.


<b>Priser:</b>
Nypris ca. 400.000 kr.
Brugtpriser: Med turbomotor, fra ca. 150.000 kr.


<b>Bedømmelse:</b>
Køreegenskaber: 8/10
Motor/teknik: 9/10
Komfort: 10/10
Udstyr: 8/10
Værditab: 8/10
Værdi for pengene: 10/10

<b>Samlet: 8,8/10</b>


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Saab 9-3 SS 2,0T BSR (2003-)
  • #1   17. jun 2009 Nu kan jeg jo kun bedømme den ud fra et synspunkt, hvor bilen er brugt, men generelt ligger Saab rigtig godt på brugtmarkedet, men der er jo ingen tvivl om at helt nye biler taber en stor del af deres værdi de første par år, men det er jo generelt. De ligger i hvert fald over gennemsnittet i værditab, derfor har jeg givet den 8/10 smiley

  • #2   17. jun 2009 Hvad synes du så den bør have? Jeg synes det er svært at bedømme værditab på en 1-10 skala. I mine øjne vil 3/10 være en Hyundai Sonata V6 som taber 75% af sin værdi på 2 år, 6/10 gennemsnittet og 8/10 en bil over gennemsnittet og 10/10 en ældre Ferrari der næsten har en værdiforøgelse istedet, men jeg kan da godt give den en lavere score hvis du synes, men det er jo bare min mening om bilens værditab.

Kommentér på:
Saab 9-3 SS 2,0T BSR (2003-)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce