Sticky: Hvad er OBD? {{forumTopicSubject}}
OBD er et udtryk som de fleste sikkert har hørt. Men hvad er det?
OBD står for OnBoard Diagnostics. Det er en implementeret enhed bilens system, som gør det muligt for bilen at 'fortælle' om dens elektriske tilstand, gennem givne fejlkoder.
At den fortæller om dens elektriske tilstand betyder ikke at det kun er de elektroniske del i bilen der kan udlæses informationer om. Derimod er enhver 'vigtig' mekanisk del også tilknyttet et stykke elektronik, der kan advare ved ved fejl/dårlig tilstand. Eks ved for meget forurening, defekt lys mm.
OBD-systemet tilkobles ved hjælp af en 'udlæsnings-port', som ses som et stik i bilen.
Både stikkets fysiske størrelse og udformning, samt data-koderne, skal understøtte en given standard for at have interesse i daglig brug. Dertil kom OBD, som i begge tilfælde skulle bygge på faste standarder.
Der findes 3 typer OBD: OBD-I, OBD 1.5, og OBD-II.
OBD-I kom ud som den første standard, og blev aldrig nogen succes. Dette skyldtes at det rent faktisk ikke var standardiseret, og at hver bilfabrikant sådan set kunne have sin egen form for OBD, og derfor krævede et givent udlæsnings-program/fejl-protokol for at udlæse fejlinformationer.
Ej heller stikkets udformning var en standard, og man kunne derfor risikere at skulle have et specifikt stik, til hver bil-model.
OBD-1.5 var heller ikke en fast standard, men kunne for hver bilmodel sådan set bygge på både OBD-I, og det nyere OBDII. Afhængig af årstallet og den specifikke bilmodel, kunne man finde OBD-II stik, der datamæssigt skulle aflæses med en OBDI protokol. Eller man kunne opleve at skulle benytte hendholdsvis OBD-I OG OBD-II koder, alt efter hvilken del af bilen man ville aflæse informationer om.
OBD-II er den standard, der for alvor blev en standard, og som gør det spændende for os i car-pc-verdenen, og selvfølgelig for mekanikkere og andre fagfolk.
OBD-II er både datamæssigt, og udformnings-mæssigt en fastlagt standard og blev -efter krav fra regeringen- indført i alle personbiler lanceret på det amerikanske marked efter 1996.
Dette betyder dog ikke nødvendigvis at biler fra før denne produktionsdato, ikke har OBD-II. Det var blot ikke et krav. Søg derfor op på den pågældende model, for at være sikker.
Udover en standardisering af stikkets udformning, og data, er placeringen af udlæsnings-stikket i bilen og mere eller mindre fastlagt. Hvor man ved OBD-I kunne opleve stikket monteret i motorrummet, er OBD-II stikket næsten altid placeret ved midterkonsollen, på førersiden.
E-OBD bygger på OBD-II standarden, men er blot den europæiske version. Deraf navnet: "European On Board Diagnostics". E-OBD blev indført som krav i biler lanceret på det europæiske marked efter 2001.
jan 2007
Følger: 37 Følgere: 34 Biler: 2 Emner: 39 Svar: 242
men i danmark så er det først lovkrav efter 2001? sådan læser jeg det..
apr 2004
Følger: 127 Følgere: 165 Emner: 184 Svar: 5.589
Ja, den europæiske standard for OBD blev først inført i biler produceret efter 2001...
okt 2007
Følger: 1 Emner: 4 Svar: 15
http://allyoucanupload.webshots.com/v/2005773985381793951
Sticky: Hvad er OBD?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside